SRP & SØNDAG SOUNDTRACKS

 photo Billeder13_zpsd27e2a25.jpg

Billeder fra Tumblr.



Jeg prøver egentlig, så vidt det er muligt, at arbejde på min SRP uden musik, fordi jeg så nemt bliver distraheret. Det er især svært at sidde stille, hvis jeg sætter en af de tre ovenstående sange til at spille, for jeg er jo bare så søvnløs og mega fucking sej, at jeg er nødt til at kaste håndtegn til Kesi og danse lidt babe dans med trutmund, når Britney synger “You gotta work, bitch!”. Men det er altså med til at give én lidt gå på mod og noget god work spirit, og så er man pludselig sikker på, at ens opgave bliver så god, at lærerne vil ‘Beg For It’.

Aj, jokes aside, så synes jeg, I skal lytte til min spilleliste på Spotify, som hedder ‘cosy’, for det er virkelig behagelig, rar og hyggelig musik, som er perfekt at finde ro til. Virkelig gode SRP tunes og endnu bedre søndagshygge tunes.
I finder spillelisten her.

God søndag!

SÅDAN DEALER JEG MED SRP

 photo Billeder11_zps6155e8af.jpg

Billeder fra Tumblr.

Fredag morgen fik vi udleveret problemformulering. Jeg gik hjem og sov til de tidlige efterårstimer. Jeg er så træt, at jeg skrev efterårstimer i stedet for eftermiddagstimer. Om aftenen tog jeg i byen, for det er jo det mest fornuftige, man kan gøre, på den første dag i sådan en vigtig skriveperiode. Imens mine venner sendte snaps med start på deres SRP, lagde jeg fulde-snaps i min story med teksten “Hvad er SRP????”. Yes, I’m that cool.

Lørdag læste jeg min roman færdig. Den skulle jeg have været færdig med i starten af uge 49. Til gengæld har jeg highlightet vanvittigt meget i den, så citater er der nok at tage af.

Søndag læste jeg vist nok nogle noveller og gjorde et ynkeligt forsøg på at begynde på min opgave. Jeg så også CSI, og det var vildt spændende, selvom jeg havde set det før. Nå ja, og så tog jeg da også lige til København og fik min første tattoo.

Mandag havde jeg krise, for der var jeg ved at blive syg, og jeg havde kun halvanden sides tekst, og de andre havde fire sider, og jeg tænkte bare “NEJ NEJ NEJ”.

Tirsdag havde jeg på magisk vis 3 sider, og tirsdag omkring kl. 17, havde jeg pludselig 5 sider. Hvad siger I så? Det skulle selvfølgelig fejres med totalt velfortjent pause på Sokkelund Café og Tina Dickow koncert i Falkonér.

Onsdag var jeg så gået hen og blevet rigtig syg. Tør hoste, snot, feber, hele molevitten. Jeg havde dog alligevel planer om at stå op kl. 9 og være mega effektiv. NOT. Jeg stod op halv elleve, og havde allerede dér lyst til at gå tilbage i sengen og sove dagen væk. Kl. 16.30 var jeg så oppe på næsten 6 sider. Progress? Not really ..

Nu er det lørdag, jeg har 9 sider, stress og alligevel ingen motivation til at få skrevet mere på min opgave. Krise. Måske jeg skulle teste om en kop kaffe mere kan gøre det .. Wish me luck!