BERLIN PT 2 + INSTAGRAM SNAK

HER SKAL DU SPISE I KBH + STEDER JEG GERNE VIL SPISE

 photo Collager1_zps5txzhyaq.jpg
 photo Collager2_zpsci9rnvur.jpg

All pictures from my Instagram @amaliewesseldk

Noget, jeg sjældent eller måske aldrig får snakket om på bloggen, er, hvor meget god mad, jeg spiser, og hvor meget jeg elsker at spise ude. Jeg kan aldrig have ondt over at have brugt mange penge på at spise ude en aften, for det er virkelig noget, jeg nyder. Jeg tænkte derfor, at det kunne være fedt at videregive nogle tips til gode spisesteder i København, og en del af dem er heller ikke vanvittigt dyre. Jeg tager dem i rækkefølge efter billederne.

Ravage: Det populære sted, som alle poster billeder af små mini burgere fra. Dem har jeg så dog ikke prøvet, men deres moules frites er overdrevet gode, hvis man altså kan lide muslinger selvfølgelig. Et rigtig godt sommersted.

20A: Et hyggeligt sted på Nørrebro, som Frederikke har introduceret mig for. Rigtig lækkert sted at spise let (se tapastallerkenen på billedet i collagen), og det er vildt hyggeligt at sidde ude, men mindst lige så hyggeligt indenfor.

Mother: Dyrt, men sindssygt lækkert. Et sted, man helt klart skal bestille bord, for det er yderst velbesøgt. Priserne på pizzaerne er høje, men smagen er også derefter.

Reef N’Beef: Nok ikke et sted man besøger med penge fra egen lomme, men hvis man kan lokke familien med, er det altså noget af en smagsoplevelse. Jeg fik noget pasta med krokodille (!!) til forret, en virkelig god bøf til hovedret og noget chokolade amok til dessert. Alt sammen virkelig lækkert.

Halifax: Et must-try ud over alle grænser. Det er voldsomt gode burgere, min favorit er Liverpool, fritterne er unreal, og deres aioli er supreme. Det er sådan et sted, man kan besøge lørdag formiddag efter en bytur, eller på en god aften, hvor man bare skal se film bagefter. Man er for mæt til at have vilde planer i hvert fald.

Sticks N’Sushi: Need I say more? Vi ved vist alle godt, at det her sted er mange besøg værd, og jeg spiser ikke sushi fra andre steder. Jeg plejer at bestille rispapirsruller med and, mini maki deluxe menuen og selvfølgelig edamamebønner med spicy sauce.

Sokkelund: Voldsomt god burger, voldsomt gode fritter, og så topper det, når man får både ketchup, aioli og bearnaise sauce til fritterne. Jeg har hørt, at de også skulle have en rigtig god brunch.

Zoo Bar: Sådan et sted, hvor man mødes til tapas og fantastisk gode drinks. Jeg husker faktisk mest stedet for de gode drinks, hehe …

De steder, jeg gerne vil besøge: Foderbrættet, Cocks & Cows, Granola, Fredcos Deli, Fiskebaren, Salt, Lêlê, Wulff & Konstali, Grill Royal, PS Bar & Grill

Hvad kan I anbefale?

39 kommentarer

  • Chicos Cantina er helt sikkert også et smut værd ! xxx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Rigtig spændene indlæg, god inspiration til fremtidige spisesteder.
    Jeg ville spørge dig om du måske ville lave et indlæg Om hvordan du redigere dine billeder til instagram, dine billeder er SÅ flotte, og det hele hænger bare sammen! Hvilken app, og effekt bruger du? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige for tiden bruger jeg Afterlight med en effekt, der hedder Nico. Men det skifter en del :) Kan godt lave et blogpost om det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Okay, tusind tak for svar!:)
      det kunne være nice<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pungenertom

    Hvilken af de ‘retter’ der er den billigste? :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Aa

    Atelier September, Kompa9, Neighbourhood og The Union Kitchen er alle steder, der helt sikkert også er et besøg værd :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Må vist smutte til KBH en dag bare for madens skyld ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Tak for super inspiration!
    Sokkelund er det BEDSTE! Kan anbefale hver og én ret de har på kortet, hehe.
    Derudover er Fredcos mit to-go sted for sund frokost!
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kunne også godt finde på at tage derhen igen, hehe .. Jeg glemmer altid, at Fredco’s findes, fordi jeg aldrig kommer forbi, men vil så gerne prøve det! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Hanzō og Alabama Social på Sortedam Dossering! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Lækre steder!! Vil helt klart anbefale Vesterbros Originale Burgerrestaurant, super lækre burger, god service! Og i weekenden har de en bar som er i kælderen neden under restauranten! Helt klart et besøg værd!

    http://www.vb-burgers.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Fredco’s er GU-DE! Du skulle virkelig prøve et menutilbud med en salat (med kylling og pestodressing) og en hindbærsmoothie til 80 kr. Du kommer ikke til at fortryde det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Pastis: lækre steaks og gode profiteroles.
    Madklubben Steak: lækre forretter og steaks.
    L’Education Nationale: gode muslinger og generelt autentisk fransk.
    Grillen Nørrebro: billige gode burgere (dog ikke lige så gode som Halifax, synes jeg).
    Halifax: Zihuatenejo!!! Prøv den! <3
    Tony's: rimelig billig italiensk mad.

    På min "ønskeliste" står Oysters and Grill, Sliders, Damindra og Sokkelund!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    + den virkelig gode betjening på Sokkelund. Nu er jeg fra provinsen, og der er det alment at betale ekstra for dip til sine fritter på caféerne. Så er det sgu noget andet på Sokkelund når man bare kan få ekstra fritter gratis. Prøv desuden deres creme brúlee en dag, den er intet mindre end fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Oh so true!! Jeg blev også helt overrasket, da en tjener kom og spurgte, om vi havde brug for mere dyppelse eller flere fritter :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er pjattet med grill royal! Tror deres fritter er de bedste jeg nogensinde har smagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Du skal besøge Café Livingroom på Larsbjørnsstræde, det er et super hyggelig sted med god mad, kage og smoothies! Kan anbefale deres Chicken Cesar wrap, chokoladekage og Red Velvet smoothien :) Og så ligger genbrugsbutikken Episode lige skråt overfor, og de har det mest cool tøj! Jeg går altid derover efter at have været på Livingroom :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Yes, det er også en af mine yndlingscaféer i København. Kommer der desværre alt for sjældent, men det er et rigtig hyggeligt sted, ja :))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Andersen

    Rigtig godt og relevant indlæg! :-) (just needed to say it)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Un Mercato ved Torvehallerne.
    FANTASTISK mad og hyggelig atmosfære med dæmpet belysning, rustikke træborde og skintæpper. Så lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Virkelig fedt indlæg til os som elsker god mad!!!! Faktisk blev jeg lidt overrasket, dog på en positiv måde, da jeg så du havde skrevet om det!

    Synes dog lidt du glemte Norden, det er super lækker mad, til okay priser!! – Og et must for en Københavner jo! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg glad for, at du synes :)) Jeg har aldrig været på Norden, så den er af god grund ikke med ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Ja det forklarer jo det hele!

      Men det er også rigtig lækkert, det må du prøve!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Likte det her indlæg! Måske du kan gjøre det samme bare med natklubber og barer?

    :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Uhh, mange gode forslag – også i kommentarerne!

    Hvis du er til take away, så er WOK på hjørnet af Enghavevej og Vesterbrogade fantastisk! Autentisk, økologisk thaimad <3
    Og derudover har jeg selv Condesa på min liste, som skulle servere virkelig lækker mexicansk mad!

    Du nævner i øvrigt at du aldrig spiser sushi fra andet end Sticks. Jeg er også tosset med Sticks men har hørt helt vildt godt om Karma Sushi, så der skal jeg hen næste gang!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celine

    Grillen og Nordic Noodles – begge på nørrebrogade! Det er vildt lækkert og til ikke særlig dyrt :) Det her indlæg kunne jeg virkelig godt lide, Amalie!
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline Skou Dueholm

    Hej Amalie
    Jeg skal til København om et par uger. Tænkte om du evt. havde lyst til at lave et indlæg omkring gå-i-byen-steder i København? Det ville virkelig være en stor hjælp ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BERLIN PT 2 + INSTAGRAM SNAK