THE COLOR RUN VINDEREN BLEV ..

10 HURTIGE: KEND DIT NORDSJÆLLAND

 photo IMG_2891_zpscfjltbjq.jpg

Jeg fik en idé til et sjovt blogpost, da jeg for nylig blev kontaktet af BT med henblik på et interview om “skoleuniformen” i Nordsjælland, nemlig at skrive 10 kendetegn ved ungdommen i Nordsjælland. Jeg bor jo selv “heroppe” og bliver tit mødt med diverse fordomme, så jeg ved, hvad jeg snakker om, haha.

1. “Ingen kvaler, mor og far betaler”
Hvis ikke der allerede er overført til middagen eller byturen, er fars eller mors kort selvfølgelig med, og ellers sidder de klar på telefonen til lige at overføre et par tusind til mad og flasker. Nordea eller Danske Bank? Nej da, Fars og Mors bank.

2. “Fuck hvor er det prol”
Sagt om alt dét, der ikke har høj nok standard til den prestigefyldte livsstil. Det kan være alt fra barer, beklædningsdele og talemåder til specifikke cigaretbrands, øl, og ting man gør. En gåbajer på vej til klubben? Prol. En drink på Llama inden klubben? Fandme stilet.

3. “Vi har bord” eller “Vi er på listen”
Ikke noget med at stå i kø til klubberne. Det er nemlig også prol. Det er faktisk ikke rigtig det værd at tage i byen, hvis ikke man har bord eller står på listen. Helst til pre, så man får gratis indgang og drinks. Hov vent, hvor blev fars kort af?

4. “Aj, kan man tage offentlig transport dertil?”
Med to biler i husstanden, kan enten mor eller far altid bringe og hente. Overalt. På alle tider af døgnet. Ellers tager man sgu en taxa. På fars kort. Hører man om nogen, der skal med det offentlige, er spørgsmålet ofte, om der overhovedet kører offentlig transport dertil? Hmmm, hvad er det nu S-tog og natbus er?

5. Lala Berlin, Balenciaga, strudsepels og Ray-Bans
Pigeuniformen. Hertil et par læderbukser og en hvid bluse fra Isabel Marant, fordi en hvid bluse fra H&M selvfølgelig ikke er dyr nok til at matche resten.

6. Ralph Lauren (ingen fest uden hest), slikhår/bølgen, trenchcoat og støvler
Drengeuniformen. Ham dér man kyssede med i byen i sidste uge? Åh nej, han er her i aften, hvor akavet! Vent .. Det var bare en fyr magen til.

7. Ordbogen, man taler ud fra
Para
– penge, zot/gardo – cigaret, blæst – stiv/skæv/helt åndssvagt, brage den – gå amok i byen, vino – vin, kridz/sürd – flotte piger, bois – drenge, du en lurt – du en lort, ild – lækkert/mega nice (oftest sagt om pigekroppe, flasker og dyre ting), viss – vi ses

8. De rigtige steder at blive set: Sport Club, Rungsted Havn,
Ny Østergade/Grønnegade, Atelier September og Sticks N’Sushi
Man behøver ikke blive set der. Bare man dokumenterer det til Instagram, så er alt på plads, og man kan sove trygt om natten.

9. “Jeg har langt flere penge end problemer” (Kesi i højtalerne)
Livsfilosofien får man selvfølgelig fra musik om para (penge), booze og andet dyrt. Quotes som “All I do is swipe” og “Jeg har ikke sovet i et år” lever man højt på.

10. Stederne, man arbejder: Joe & The Juice, Lagkagehuset, caféer i indre by, bartenderjobs, eget firma eller dyre tøjbutikker i Hellerup
Eget firma, eller egen musikproduktion, er en populær beskæftigelse hos fyrene, men eget firma hos pigerne er faktisk også lidt af en dille. Man promoter selvfølgelig sit brand på Instagram og får andre Instagrammers til at promote også. Er man helt vigtig, har man “CEO at” efterfulgt af firmanavn stående på sin Facebook profil.

Det hele skal selvfølgelig tages med et gran salt, og jeg ved godt, at det langt fra gør sig gældende for alle unge i Nordsjælland, og det er et ret karikeret billede, jeg har tegnet her. But it’s funny cuz it’s true, haha.

   

36 kommentarer

  • Anna

    Ahahahahaha, brilliant! :person_frowning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mig

    Undskyld mig amalie er du ikke selv Hellerup/Rungsted pige? For hvis du er ved du også godt at vi ikke alle går i candy pels og lala B. Og ok vi har penge nok, men vi vifter ikke bare med dem til højre og venstre!!! Vi ved godt hvor de kommer fra, og hvordan det er ikke at have penge. Altså det er lomme penge (så kan det godt være vi for meget for lidt, men sådan er det) alle poster jo billeder af lækker: mad, venner, beklædnings dele osv.

    Kys kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Som jeg skriver i toppen af indlægget – jo, jeg er fra Nordsjælland, dog hverken Rungsted eller Hellerup, men et sted derimellem. Jeg skriver også til sidst, at jeg godt ved, at det langt fra gælder alle, men man kan ikke komme udenom, at Lala Berlin og pels er “in”. Der er sikkert også unge, der godt ved, at penge er hårdt tjent, og at de ikke vokser på træerne. Indlægget skal ikke tages bogstaveligt – det er mere et lidt sjovt blogpost, som man ikke skal tage alt for tungt. Det troede jeg også, at jeg havde gjort klart :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2920

      Hahahahahahah “mig”

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlottenlåååååånd

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Haha, jeg er 19 år, og kommer blot fra vestsjælland, og har aldrig hørt halvdelen af de ord i bruger :joy: :joy: :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    den der ordbog er for vild! Jeg har kun hørt et af ordene før! Og det var “Boris” … :D
    Er meget interesseret i, hvordan de opstår. Hvorfor hedder penge fx para, og hvor kommer sürd fra? Du bliver nødt til at forklare for de uindviede! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Under punkt 8. har du så ikke glemt Joe and The Juice? Min veninde bor i Hellerup (hun er dog ikke den type – *host* *host* – Hvis du forstår). Men der ligger jo seriøst en Joe and The Juice hver 50-100m ?! Ha ha ha

    xxx
    Emilie Berg
    Blog: emiliecberg.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hahahaha spot on!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, du er for god! Det er kun et halvt års tid siden jeg flyttede til København fra Hørsholm, og kan nikke genkendende til så meget af det der, selvom jeg aldrig har været “en af dem”. Den uniform, du beskriver… spot on :joy: Nu glæder jeg mig rigtig meget til at arbejde som bartender til galla på Rungsted Gym i aften…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katarina

    Griner stadig! Det indlæg er for genialt! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • :)

    Kære Amalie,
    Du kommer tydeligvis ikke for hverken Hellerup eller Rungsted, og nu må jeg sige at du er helt galt på den mht. hvad der er “in” osv.
    Sagen er den, at det oftest er de unge piger i 13-14 års-alderen der går med strudsepels, hvid tee, læderbukser og alt det der for at være såkaldt “ØG”. De fleste i gymnasie-alderen går i helt andet tøj, og derfor vil jeg sige at det langt fra er “uniformen”. Mange tror det er det, fordi det engang var, så alle i København og andre byer nærliggende Hellerup nu går med det. Så jeg synes bare du først skal have helt styr på dine facts før du begynder og skrive blogposts om hvad folk fra Hellerup og Rungsted har på og hvor mange penge de bruger.

    Jeg synes ideen ved indlægget er super fedt, men jeg kommer f.eks. selv fra Hellerup og jeg kan overhovedet ikke relatere til de ting du skriver.

    Og forresten betyder “sürd” en ung lækker pige og ikke bare en lækker pige :)

    God dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej med dig,
      Nu er der jo ikke nogen grund til at tage tingene så tungt og så bogstaveligt, som du gør med mit blogpost. Der står ikke noget sted i indlægget, at jeg snakker om piger fra Hellerup, og jeg siger jo heller ikke, at det gælder alle. Jeg kommer selv fra Nordsjælland, og jeg ved godt, hvilket tøj man går med på de forskellige gymnasier heromkring (ØG, Gammel Hellerup, Nærum, Virum etc.), så jo – jeg kan godt skrive det her blogpost, men det handler jo ikke om facts. Det handler om sjove anekdoter med en karikeret billede.
      Og så undskylder jeg da MANGE gange for, at der skulle have været “ung” foran lækker pige ved sürd.
      God dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Shit. Ha’ nu lige lidt selvironi, inden du bryder barrieren for, hvor stor en kliché-attitude man kan have!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Bergfriedt

    Genialt indlæg! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita

    Hvilken by er du selv fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg bor selv i Rungsted, og jeg kan fuldt ud relater til dine sjove og finurlige håndbog om livet, som teenager, i Nordsjælland! Tak for et godt grin!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Fantastisk indlæg!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofie

    Med al respekt, synes jeg det er et lidt latterligt indlæg at lave. Man kan vel beskrive alle kommuner med hver deres kendetegn, så lad den nu bare ligge. EUROMAN og andre medier har skabt nok useriøs opmærksomhed omkring unge i hellerup osv. .
    Ellers kan jeg godt lide at læse din blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja B

    Genialt indlæg :DD

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Hold nu helt kaje sikke et godt indlæg!
    Det er som man siger til UG!
    Thumps up Amalie :wink:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Synes det er sjovt, at der er et par stykker som føler sig trådt over tæerne – endda efter at du har skrevet det skal tages med et gran salt. Kunne det være et tegn på, at der faktisk er noget om snakken og du har ramt et ømt punkt? Nej, det tør jeg nødig sige – jeg vil helst ikke fornærme nogen, haha. Personligt fik jeg mig et godt grin og faldt næsten af stolen under punkt 6: “Vent .. det var bare en fyr magen til.” :joy: :joy: :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg må også hellere passe på, hvad jeg skriver nu, haha, men altså .. Hvis man ikke kan tage sådan noget med et gran salt, er det vel oftest, fordi man føler sig ramt. Men jeg er jo slet ikke ude på at ramme nogen, tværtimod vil jeg bare give folk et godt grin. Jeg er glad for, at du synes, det var et sjovt blogpost! Jeg grinede også selv en del over punkt nr. 6, hahahah, det er jo så rigtigt :-P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    ahhahahahahah det er så rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sara

    Omg. hahahahaha du er sku da selv sådan tøs, vildt dobbeltmoralsk indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    hahaha hvor er det fedt! Synes sgu det er cool, at du kan tage lidt pis på dig selv og ikke mindst på ensformigheden, der finder sted blandt mange unge mennesker i Nordsjælland. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Sjovt og “lærerigt” indlæg – siger jyden ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅ sjovt og rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    SÅ true..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    hahahaha! elsker det.
    punkterne er simpelthen så rigtige og skrevet så humoristisk!

    -fler af disse tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE COLOR RUN VINDEREN BLEV ..