LYNGBY STORCENTER GAVEKORT VINDER

DET SPISTE JEG PÅ ROSKILDE FESTIVAL

IMG_3061-002

Selvom det vigtigste på Roskilde Festival er kolde øl, smøger og god musik, så er det også ret vigtigt at spise noget mad, og det er der virkelig mange gode muligheder for. Personligt synes jeg, at festivalpladsen har de lækreste madboder, så jeg vil lige anmelde dem, jeg har spist på i år:

Manzël streetfood i Food Court
Jeg spiste Prime Falafel, som ses på billedet ovenover. Virkelig lækker falafel i virkelig lækkert brød, friske koriander, tomater og en lækker yoghurtdressing. Desværre var der lang kø og meget varmt i Food Court, og deres bestilling/udlevering var et super dårligt system, hvor jeg desværre måtte vente rigtig længe på min mad. Men godt smagte det, og 50 kr. var lige til at overkomme.

Spaghetti Bolognese
Åbenbart en meget populær bod, der har været på Roskilde Festival i mere end 30 år. Jeg prøvede det for første gang i år, men må indrømme, at jeg sagtens kunne have fundet et bedre sted at lægge mine penge. Måske det var min solstik, der ødelagde min appetit, men jeg er sikker på, at min mors kødsovs er bedre.

Stegt Flæsk
Nye danske kartofler, persillesovs og stegt flæsk. Need I say more? Det smagte faktisk så godt, at jeg spiste det to dage i træk. Lidt pebret pris på 80 kr., men sådan er det på festival, hvis man gerne vil spise godt og lækkert.

Farmors Tarteletter
Tarteletter med høns i asparges og bacon og persille strøet på toppen. Jeg spiste dem foran Orange Scene i 2013, fik aldrig spist dem i 2014, men havde som mål, at jeg bare skulle have dem i år. Så det fik jeg, og jeg spiste dem sammen med min veninde til All Pigs Must Die koncerten, fordi det var det nærmeste sted med skygge, haha.

Thai Lanna
Altid lang kø, men til gengæld super hurtig betjening og effektiv måde at tage imod ordre og give folk deres bestilling. Jeg er størst fan af deres retter med ris, særligt dem med rød karry, og jeg foretrækker faktisk de vegetariske retter. Prismæssigt er det desværre et sted, man nok kun spiser én gang under festivalen.

Peter Larsen Kaffe
Ligger både i City Center East, i området ved P tårnet, på festivalpladsen og sikkert også i de andre City Centers. Man kan få alle slags kaffe, croissanter om morgenen, frisk appelsinjuice, men vigtigst af alt den bedste iskaffe, som redder enhver morgen i varmen. Både den med vaniljesirup og den med karamelsirup kan anbefales.

Dét manglede i år:
Rock N’Risotto, som jeg spiste med stor fornøjelse i både år 2013 og 2014. Så ærgerligt, når man ikke kan gentage tradition, men man kan jo håbe, at de kommer næste år.

Dét anbefaler mine veninder:
Dixie Burger, Skiburger, Juicy Burger

Gem det i jeres bogmærker og brug det næste år, hvis det lyster.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LYNGBY STORCENTER GAVEKORT VINDER