• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
YAYOI KUSAMA: IN INFINITY

KØBENHAVNS CLUBBER ‘BOIS’

12029556_493997410765076_46426688106198220_o-001

Photo by Patrick Pankalla for Sport Club

ADVARSEL: Læs ikke dette blogpost, hvis du, dine venner eller din kæreste ingen form for selvironi eller humor har. Al følgende tekst er skrevet med formålet at underholde og karikere det billede af unge fyre, der hersker i Københavns natteliv.

Jupiter Bois:
Der er to typer på Jupiter. Der er ham, du finder i loungen, og så er der ham du finder inde i main room. Lounge Boi går i jeans, der engang var sorte, men nu er slidte og forvaskede cuz of all the clubbing he does. Han kan også være iklædt de dér baggy sorte bukser, som selvfølgelig ikke hedder joggingbuks, da de jo er fra et fashionabelt brand, but we all know it’s a joggingbuks. Dertil hører en sort eller hvid v-neck t-shirt, måske tilsat en stor sort trøje uden knapper, men med hætte, som hænger casual på hovedet og får ham til at se bad ud. Har han ikke sådan en trøje, har han selvfølgelig cap på. Begge dele fungerer også for de ekstra bad. Lounge Boi går i sneaks, men ikke hvilke som helst – det skal være limited design Jordans, Giuseppe Zanotti eller Balenciaga, så man kan se, at han bruger ‘para’ på sit udtryk. Han er selvfølgelig i loungen for at ryge og kigge på numsetøser, der kan danse til Kanye West, Kendrick Lamar og andet hård rap, der spilles i loungen. Når han ikke sidder og ser hård ud, står han og føler sig hård med et håndtegn eller to, imens Drake synger “started from the bottom now we here”. Main Room Boi er enten typen, der dufter for meget af Abercrombie eller anden scoreduft til at befinde sig i loungen, hvor hans fantastiske duft jo vil blive overskygget af røg, eller typen der ikke giver en fuck for regler og selvfølgelig bare ryger i main room. De har begge mindst ét Ralph Lauren item på og mænger sig med en flok af Ralph Lauren dyr, vodkaflasker og tørstige tøser. Livsstilen er hurtig, og derfor skal hele ‘holdet’ selvfølgelig op at stå og fægte rundt med armene, når musikken går amok, hvilket resulterer i, at den stærke vodka-booster flyver rundt, men who cares, de køber bare en flaske mér, “for holdet er vors, spillet er vors”. Main Room Boi er desuden typen, der ville ønske, at Sport Club havde åbent fredag/lørdag, da Sunday jo har en aldersgrænse, som Main Room Boi ikke helt er gammel nok til.

Cubana Bois:
Det er her Strandvejen og omegnens dyreste klike kan føle sig hjemme i vante omgivelser, da klubben har sin placering på … Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund. Her finder man fyre i jakkesæt, selvfølgelig med skjorten lidt åben for at understrege det sleske look. De, der drømmer om en direktørstilling senere i livet, tager dog glæden på forskud og har selvfølgelig slips på, ofte et der ikke matcher skjorten – de har ikke helt lært det endnu. Solbriller indendørs er mindst lige så normalt som en stråhat, det er jo på STRANDvejen, so it makes total sense. En Hawaii-skjorte, der giver sig ud for at være en fashion skjorte er også blevet set. Op til flere gange. I forskellige afskygninger. Jeg venter bare på, at nogen tænder et lejrbål derinde og synger I’m Yours med Jason Mraz. Men det bliver nok hurtigt slukket med direktør-søns champagne.

Sport Club Bois:
Dette unge mandfolk har af uforklarlige årsager fået tilnavne som ‘kongen’ og ‘legenden’, formentlig en følelse de har haft i minutterne efter at have kysset så meget numse på pickeren, at de blev lukket ind via bordkøen, selvom de hverken har bord eller andre VIP fordele. Beklædningen signalerer også ungt mandfolk – skjorte, slips, pullover og/eller blazer for at fremstå som værende godt stillet, men skjorten sidder værre og værre som aftenen skrider frem, og Sport Club Boi har aldrig sine egne smøger, når kl. har slået 00. Han skal nemlig altid af med to, når han ryger, da pigen på skødet selvfølgelig pludselig er festryger. Pigen på skødet kommer dog desværre ikke med hjem, da vodkaen har slået for hårdt, og natmad med ‘holdet’ er mere overskueligt, når kl. er slået 04, og klubben lukker og slukker. Men i Facebook-chatten med ‘holdet’ var forklaringen selvfølgelig, at hendes göt ikk’ var dope nok til ‘kongen’.

Sunday Club typen:
Der er flere typer på Sunday Club, men så alligevel så mange ens. Denne bydreng er enten den garvede clåbber, vildfaren jyde eller ven af en upcoming kanon inden for modebranchen eller iværksætteri. Den garvede clåbber er at finde på Sunday hver fredag/lørdag, kender halvdelen af Kbh – plus/minus, er egentlig ikke helt gammel nok, men kender jo så mange, at alder er en bagatel, og så er han altid helt tilfældigt til stede på en del mere end ét billede i klubbens ugentlige fotoalbums. Den vildfarne jyde er ude for at teste Københavns natteliv, fordi han har læst, at man kan købe sig ind til en god aften og stige et par point i social rang. Og så er han vist inviteret til sådan noget “Pre, som er føøørfest eller hvaddd? Or’så det graaatis eller hva’? Det ståår på Fææsbook”. Han synes, at aftenen har været “point on”, når han går hjem, men bliver rettet og får at vide, at det altså hedder “on point”. Vennen til den upcoming kanon, som har fået lov at invitere sine venner ind i loungen til pre party, går ikke så tit på ‘clåb’ og tager den derfor til next level i sit sponsortøj. Molly er jo faktisk ikke farligt, hvis det er i anledning af at fejre nogen, vel … ? Det er jo bare en stærkere form for vodka, ing’?

En speciel tak til Main Room Boi/Sport Club Boi, som har del i idéen og inspirationen til dette blogpost. Du ved selv, hvem du er, og du skylder mig en cigaret eller ti ;)

   

16 kommentarer

  • Hah, det her er pisse godt! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vic

    Mega grinern indlæg! Du rammer spot on ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrikke

    Elsker!! Så genialt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Av av av, hvor er det bare spot on det der! Jeg tog mig selv i at sidde og le højt alene på altanen. Ekstremt sjovt indlæg og kunne (næsten) ikke ha’ skrevet det bedre selv. Har nemlig lige en lille tilføjelse til “Cubana Bois” (man er vel selv fra ØG). Lige når aftenen på Cubana starter, holder der Maserati’er, Audier og Mercedes’er på stribe udeforan clubbis (desværre deres fædre som sidder bag rattet) som lige har sat de unge bois i jakkesæt af, men som lige får lov at holde lidt længere og gasse op så giz’ene lige kan se, at der altså er penge at hente her. Størstedelen af samtalerne oppe på terrassen, hvor der bliver røget godt med Crush by Kings, går desuden ud på hvem der skal inviteres med til swing (holdes selvfølgelig i en herskabslejlighed ved Kongens Nytorv) og hvor mange uber’re der skal bestilles til senere. Og for lige at runde hele “jeg-er-på-STRANDvejen” stilen af, så bliver der også spottet en hel del Sebago sko, jeg er ked af at sige det..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et godt grin! det der er humor på højt plan. Smid gerne flere indlæg af den slags. Haha :joy: Længe leve ‘Cubana Bois’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Er aldrers grænsen 18+ for alle clubberne? Fedt indlæg – lav genre et med pigerne også :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hei! Er det 18 års aldersgrense for å komme inn på de klubbene du nevnte? :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det er vild underholdning at læse sådan et post, mere af det tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde Baand

    Elsker det! Selvom jeg kommer mest i Jomfru Ane gade i AA og ikke kender så meget til klubber i KBH, så er det vildt sjovt at læse. Man kender typerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    FUCK hvor er du grinern seriøst HAHAHA

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! Det er sjovt. Selvom jeg kun kan relatere til at være den vildfarne jyde på Sunday.

    Og i Jylland kalder vi det altså FORfest :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Requester et indlæg om “Tina’s i byen”, gerne i detaljer, måske endda i vlog. Har altid gerne ville se hvordan kendte Tinaer kører stilen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yiyang

    Elsker det her indlæg!!! Kunne være fedt hvis du også skrev et indlæg om diverse clubber-piger :D!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YAYOI KUSAMA: IN INFINITY