SNEAKER ADDICTION

JEG LUKKER OG SLUKKER PÅ UBESTEMT TID

Fuck, hvor har jeg brugt mange dage på at forsøge at få skrevet en indledning til det her blogpost. Der er sådan lidt kill your darling over det, når jeg skal fortælle folk, at 2016 bliver året, hvor jeg lukker og slukker på amaliewessel.dk. Men det er selvfølgelig aller sværest at skulle fortælle det til jer, og derfor har jeg brugt lange minutter på at stirre på et meget tomt tekstfelt. Jeg har mistet grebet, tror jeg. Mistet fodfæstet i en blogverden, der slet ikke ligner den, jeg trådte ind i tilbage i marts 2012, da jeg skrev under på min kontrakt med Bloggers Delight. Det var dér, bloggen tog fart, og det gik op for mig, at bloggen havde værdi for andre end mig selv. Det har jo altid været lidt et socialt eksperiment for mig, fordi jeg startede bloggen ud fra et ønske om at blive en del af et fællesskab. Med bloggen var jeg aldrig alene. Ikke nok med at have et fællesskab med jer læsere, har jeg med relation til bloggen mødt to fantastiske mennesker, jeg ser mig selv være venner med altid. Om dét kan jeg intet ondt sige, og jeg er evigt taknemmelig for at have dem i mit liv. Med mit samarbejde med Bloggers Delight, blev jeg desuden en del af et bloggerfællesskab. Men man må aldrig lukke øjnene for, at blogmediet, uanset fællesskabets størrelse eller sammenhold, er en dyrkelse af individet, selvet, jeg’et. Det handler om mig, mig, MIG. Og med en udvikling, hvor det er blevet lige så normalt at tjene penge på sin blog, som det er at tage sokker på om morgenen, er blogs blevet forretning. Sådan har det været i lang tid, men jeg har nok haft en naiv forestilling om, at min blog ikke var forretning, så længe mit eget mål ikke var at skabe forretning. Jeg tog fejl. Det er en forretning, selvom min vision er en anden.

I den seneste periode har der været rigtig mange sponsorerede indlæg både på bloggen og på min Instagram profil, langt flere end jeg finder acceptabelt på en blog. Det har fået det uheldige udfald, fordi jeg har været tom for inspiration og enormt presset, så jeg har udskudt deadlines gang på gang, og det var dér, jeg for alvor kunne se det. Jeg kan ikke lide min egen blog, og jeg har det ikke sjovt med bloggen mere. Jeg nyder det helt enkelt ikke. Det gør så ondt at indrømme over for mig selv, fordi jeg i virkeligheden nok har vidst det længe, men bare skubbet tanken til side, for hvem fanden er jeg, hvis jeg ikke er bloggeren Amalie Wessel? Det gør også ondt at indrømme det over for jer, fordi jeg ved, at mange af jer oprigtigt har været glade for at læse min blog. Men som en klog bekendt sagde, hvis først følelsen af at ville stoppe er der, går den jo ikke bare lige væk igen.

En anden rigtig stor faktor i alt det her er, at jeg skal være på højskole de næste seks måneder. Det er en stor beslutning, og jeg er pisse nervøs, men jeg kunne bare mærke, at jeg spildte mit sabbatår på noget, der egentlig ikke udviklede mig som person. Og det har det jo så alligevel gjort, for nu står jeg her og kaster mig ud i nye eventyr. Jeg vil gerne lære nyt, opleve nyt, møde nye mennesker, så selvom højskole måske er lidt af et wild shot for en, der er vant til at sidde foran computeren rigtig meget, er det samtidig bare så oplagt, at det er dét, jeg skal. Om ikke andet for at give mig selv en udfordring.

Til sidst vil jeg gerne, uden at blive alt for sentimental, sige det største og varmeste tak for jeres evige støtte, jeres fantastiske kommentarer, måden I kender mig uden at kende mig, jeres fucking fede musik forslag og jeres humor. Mine teenageår havde fandme været én stor røvbanan uden jer, og jeg er både stolt af og taknemmelig for alt, jeg har opnået med bloggen. Men som ordsproget siger, man skal stoppe, imens legen er god, og det er allerede lidt for sent .. Af hjertet, undskyld & tak for alt.

59 kommentarer

  • Linda

    Wow… Den havde jeg godt nok ikke set komme, men hvis det ikke gør dig glad længere, er tiden jo inde. Jeg har fulgt dig lige siden du lavede dine første youtube videoer, og helt til nu. Vil savne dig og din blog! Af hjertet tak for dig og det fantastiske arbejde du leveret til os <3
    Ønsker dig al held og lykke på din vej, det fortjener du!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Årh Amalie, hvor gør det ondt at høre at du stopper. Du har været en kæmpe inspiration for mig, og jeg har efterhåndet fulgt dig i mange år. Men kære Amalie, tusinde tak for mange timers bloglæsning og alt held og lykke i fremtiden! Det har været en fornøjelse, at følge med!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    Hej Amalie
    jeg har fulgt dig lige siden din start på youtube. Det har været helt fantastisk at kunne følge dig og få inspiration fra dig. Jeg forstår dig fuldt ud og synes det er en sund og voksen beslutning. Jeg håber du får nogle helt fantastiske måneder på højskole. Du vil altid være min yndlings blogger <3
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katarina

    Det er os der takker. Takker for mange timers underholdning, takker for grin og takker for, at vi måtte være en del af din hverdag.
    Kan stadig tydeligt huske tilbage til den nat, på en sommerferie, hvor jeg faldt over dine make-up videoer på youtube. Jeg endte med at holde mig vågen det meste af natten, for at se dine videoer igennem. Noget tid efter åbnede du din blog, og jeg fulgte med.
    Endnu engang TAK!
    Mange hilsner Katarina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Hvidemose

    Hvilken højskole skal du gå på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Årh jeg troede næsten dit instabillede var en joke, så jeg skyndte mig herind at kigge haha, og det var det så desværre ikke… Det bliver helt mærkeligt ikke dagligt at klikke herind, og i stedet sige farvel til min alleryndlingsblogger. Du har virkelig været en kæmpe inspiration på flere punkter end du aner!
    Når det er sagt, så lyder det som en rigtig fornuftig beslutning trods alt, og jeg ønsker dig alt muligt held og lykke i fremtiden, knus <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liva

    Nu føler jeg også lige, at jeg også må skrive, da jeg har læst din blog siden start og virkelig har været en lille beundrer. 1000 gange held og lykke i fremtiden! Det er helt forkert, at du skriver undskyld – det virker som den rigtige beslutning for dig. Mange hilsener

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Årh Amalie… Hold da op, hvor kommer som det et stort chok! Nøj hvor er det ærgerligt, men alt held og lykke samt god vind fremover!

    Du er uden tvivl den person på de sociale medier, som jeg har fulgt aller længst. Fra din Youtube kanal til blog, facebook og instagram har jeg været fast følger siden 5. klasse, hvor jeg købte de højtelskede EOS læbepromader, som du snakkede om i dine videoer :’) Det har været en fornøjelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Søde Amalie,
    Det er jeg virkelig ked af at høre, din blog har virkelig været min yndlings i lang tid nu, både pga. din dejlige humor, seriøsitet og ikke mindst din fantastiske stil. Samtidig kan jeg sagtens se, at bloggen selvfølgelig ikke kan løbe rundt hvis du ikke længere er glad for det den er blevet til. Men jeg håber, håber, HÅBER at du en dag vil vende tilbage <3
    Og så ønsker jeg al held og lykke fremover!!
    Knus Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Held og lykke fremover Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig sørgeligt! Har været fast læser så længe, og det har altid været inspirerende at komme forbi! Men held og lykke med det hele ❤️ Ønsker dig alt det bedste, og TAK for at have skabt en awesome platform!! Du har virkelig gjort det godt. Jeg vil savne din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hej Amalie.
    Sikke en nyhed. En trist en af slagsen..Jeg har fuldt dig siden, du startede din youtube kanal. Og har derefter fuldt din blog og en masse andre.. Jeg endte dog med kun at læse din. Din blog blev min ynglings og min store inspirationskilde. Derfor må jeg blankt indrømme, at jeg kommer til at savne din blog ret så meget!!! Men jeg håber, at du får den bedste tid på højskole! Højskole skulle vist være det samme som efterskole bortset fra, at man er ældre. Har selv gået på efterskole, og jeg savner det hver dag!!! Jeg havde virkelig det bedste år i mit liv! Så mon ikke at dine 6 måneder på højskole bliver fantastiske? I hvert fald ønsker jeg dig det bedste!! Kæmpe knus til en trist trofast læser!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er det en sej og ærlig beslutning, du har taget!
    Som læser af flere blogs må jeg også erkende, at jeg fuldstændig er stoppet med at følge med, og det kun er blogs som din og få andres jeg tjekker et par gange om måneden, fordi at jeg har fulgt dem så længe, at det føltes helt mærkeligt ikke at følge med i jeres liv. Og jeg tror bestemt, at det har noget af gøre med, som du også nævner, at det er blevet en forretning at have en blog. Jeg har næsten indtryk af, at mange faktisk vælger at oprette en, fordi de tænker, at det er en let måde at tjene penge på. Det tror jeg dog ikke passer, og selvom du er ked af den udvikling blog verden har taget, så er det jo stadig flot, at du har fulgt med, og har bygget en så stor og flot blog op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Det kræver sin kvinde at turde gå, før det går helt galt! 110% respekt for at du ikke lader dig selv blive en af “dem”, der sælger sin sjæl for at tjene en håndøre. Held og lykke med højskoletiden – og tak for flere års skønt læsestof <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Wow! Det er fedt at se at der er nogen der har gåpåmod og siger hemmenligheden både bag Instagram og blog, men any way! Det er velfortjent! Jeg har også fulgt siden din første youtube, og du var en af en af de første og bedste Håber du får det fedt på højskole!

    Men jeg har lige nogle spørgsmål..
    1) efter du har fortalt lidt om “virkeligheden” bag at blogge, men kunne du andbefalde og blogge?

    2) kommer du stadig lidt at komme til at opdatere på youtube? (Håber)

    Håber du får det godt❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak for alt din inspiration! Du har det sidste år ubestridt været min favorit blogger, bloggen er endda en af min iPhones faner. Du vil blive savnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har læst din blog siden februar 2012, så det bliver helt underligt ikke længere at skulle tjekke for nye indlæg på facebook og blogloving, men jeg kan godt forstå din beslutning. Det har været en fornøjelse at læse med i de næsten 4 år (wow, hvor er tiden blevet af!!!), og jeg vil sige tak for de mange gode indlæg. Alt held og lykke fremover. Jeg er sikker på, at du bliver glad for højskole opholdet. Jeg har selv gået på efterskole, og det er virkelig noget af det bedste!!! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er sejt af dig Amalie! Det vigtigste er at du har det godt. Ja, jeg synes det er smadder ærgerligt at jeg ikke længere kan følge dig og blive inspireret, men jeg ville synes det var mere ærgerligt, hvis jeg skulle læse om en pige som laver noget, men som ikke giver den glæde som den gjorde engang. Du har taget en stor beslutning, men jeg er sikker på det er den rigtige. Alt held og lykke fremover :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Wow, jeg er lidt i chok. Den havde jeg godt nok ikke set komme. Må sige at jeg er virkelig ærgerlig over at du stopper for er du gal jeg er vild med din blog, din stil og din personlighed. Jeg har fulgt med som fast læser i laaang tid og du har ikke en eneste gang skuffet mig. Du er uden tvivl en af de mest spændende og inspirerende bloggere jeg følger og det skal du have en stor ros for! Jeg kommer uden tvivl til at savne din blog og jeg ved da slet ikke hvordan jeg fremover skal få inspiration til mine outfits. Du har været en stor inspiration, og jeg har helt sikkert også fået den stil jeg har nu fordi jeg har fulgt dig. Hvis du en dag åbner din blog igen så vil jeg med sikkerhed sige at jeg 100% vil følge med igen. Tak fordi du har været sådan en kæmpe inspiraton! Selvom jeg på ingen måde kender dig, så føles det alligevel som om at jeg gør fordi jeg har fulgt dig så længe og det er ekstremt mærkeligt at jeg pludseligt ikke kan følge med i dit liv mere. Ønsker dig alt godt og håber inderligt at du kommer tilbage igen Amalie :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Amalie, jeg har fuldt dig virkelig længe, og du har absolut intet st undskylde. Din blog har altid været et “go-to”!
    Så tak for alt den tid du har ofret!! Kæmpe held og lykke fremover

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hold da op, dén havde jeg ikke set komme – øv, øv! :( Men der er noget jeg ikke forstår – stopper du 100% eller kunne du godt finde på, at vende tilbage?
    Mange knus <3 ønsker dig al det bedste, og ikke mindst et godt højskoleophold!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Hej Amalie,

    Ked af at høre du stopper, men jeg forstår din beslutning. Du har været en kæmpe inspiration for mig. Jeg har fulgt med lige siden du havde din egen youtube kanal, og du var den, som for alvor gjorde mig nysgerrig på youtube og blog verdenen. Jeg ville virkelig ikke have været foruden dig og dit personlige præg på blog verdenen og mode for den sags skyld også. Tak fordi du var tilstede.

    Held og lykke på højskolen

    Knus Olivia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej smukkeste, sødeste Amalie, hvor er jeg ked af at høre at du ikke nyder at blogge mere, du har været min ynglings blogger i lang tid nu, og kan slet ikke forstå at jeg ikke kan følge din opslag mere, nu hvor du lukker og slukker :( håber du får et fantastisk oplevelse på højskolen, og at du fortsat kommer til at have det godt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hej Amalie
    Selvom du stopper skal du vide, at du har været / er en kæmpe inspiration for mig, især stilmæssigt, da du er en af de bloggere som rammer min egen stil bedst, derudover skriver du også meget levende, og det har altid været spændende, at læse dine tekster.
    Held og lykke på dit højskole ophold, er sikker på det bliver super nice

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Du har været et kæmpe stil-ikon for mig i flere år. På et eller andet punkt føler jeg at jeg er vokset op sammen med dig, da jeg må have fundet dig tilbage før du blev en del af Bloggers Delight. Jeg håber du nyder til højskoleophold og jeg håber at du fortsætter med at dele dit stylish liv på instagram.
    Tak!
    Kærlig hilsen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Kære Amalie
    Jeg har fulgt med siden dine første youtube videoer – og du har helt sikkert også gjort mine teenageår lidt federe. Rigtig god tur på højskole – og tak for alle dine gode videoer og hyggelige blogindlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Sejt gået!! du har været en stor inspiration – og især dine mere personlige indlæg har virkelig ramt plet hos mig. Håber du fremadrettet kommer til at bruge dine, synes jeg, fantastiske skriveevner.
    Alt held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I mine øjne Danmarks bedste blogger! Det er trist at jeg ikke længer vil have muligheden for at læse din gode indlæg! Men når det så er sagt, er jeg glad for at du har dig selv nærmest! Tak for dine gode ord, og held og lykke frem over, håber jeg hører fra dig igen en dag :)

    -Maria

    http://fashionuniverse.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Pedersen

    Øv, det er jeg som læser naturligvis ked af at høre. Men hey jeg tager seriøst hatten af for dig, for at tage sådan en beslutning. Jeg ved godt hvordan det er, at skulle skille sig af med en side af sig selv, som har været en del af en i så lang tid. At du har taget denne endelige beslutning, lyder til, at være rigtig godt for dig.
    Nyd dit højskoleophold! Det bliver garanteret vildt fedt og udfordrende :-)
    Alt held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Øv hvor det ærgrer mig, at den blogger jeg finder allermest inspirerende både personligt og stilmæssigt nu lukker og slukker i blogverdenen – MEN når det så er sagt har jeg kæmpe stor respekt for din ærlighed over for os og ikke mindst dig selv – det er et vigtigt hensynstagen til dig selv som trods situationen gør mig rigtig glad. Uanset hvad er og forbliver du den mest interessante og inspirerende person jeg har fulgt i blogland, og jeg håber du en dag vil vende tilbage, uanset på hvilken platform eller i hvilket format. Held og lykke fremover og tak for alt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line M

    Ærgerligt du lukker din dejlige blog!!
    Men glæd dig til højskole! Stoppede selv på min højskole lige inden jul, og det er en af de bedste beslutninger jeg har taget, og bestemt alle pengene værd! :-D det er svært i starten, fordi det er så anderledes end arbejde/gym, men det er så fedt!! Du får venner for livet og en helt masse oplevelser, du ikke får andre steder (y)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Amalie
    Jeg skrev for nogen indlæg siden og kommenterede på dine mange sponserede indlæg, jeg er ked af hvis det kom lidt hårdt ud…
    Jeg er rigtig ked af du stopper, samtidig forstår jeg dig og grunden til det. Hvis det er et fællesskab du er på jagt efter, så tror jeg et højskole ophold er det helt rigtige valg. Jeg har fulgt dig helt tilbage fra dine første youtube videoer til nu, og det har været underholdende og spændende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hov, for lige at slutte min forrige kommentar af, vil jeg bare ønske dig rigtig meget held og lykke :) håber højskolen bliver godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hold da op, så lukker yndlingsbloggen ned, for det var det, du var. Du har altid været den ærligste blogger, men samtidig den med den mest unikke stil. Det har været en sand fornøjelse at følge dig, for selv med mange spons-indlæg, har du bevaret dig selv. Jeg ønsker dig alt held fremover, og tak for din ærlighed. Dine blogposts bliver savnet ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil gerne sige tak for tonsvis af gode indlæg fra dig af.Det er sørgeligt du stopper.Men “Sletter” du bloggen permanent, eller står den bare standby, så man stadig kan følge med på dine de indlæg vil stå tilbage? Ellers super fedt, at du også siger fra og husker at tænke på dig selv. God vind fremover.
    Knus Sheila

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Held og lykke fremover! Jeg har, og ved at mange andre også har, været vildt glad for at kunne læse din blog. Derfor synes jeg, det er pisse ærgeligt, at du stopper. Men at bloggen, ikke gør dig glad mere, og at du ikke er der selv, skal du selfølgelig gøre noget ved! Jeg håber du får det meget bedre fremover, og jeg håber inderligt, at du ikke har fortrudt, du startede din blog! Din blog, har givet mig super meget inspiration! Som sagt held og lykke fremover! Håber du får det dejligt på din højskole<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Bøgild

    Tak for en god blog og held og lykke på højskolen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Det har været en glæde at følge med! Håber du får det godt på højskolen, selvom det er lidt vemodigt at din blog lukker. Forstår dig dog fuldt ud, og ønsker dig kun det bedste fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    SELV TAK! Og megameget held og lykke fremover. Virkelig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Det er mig der takker! Tak for flere års fantastisk blogging, for din bundløse ærlighed og unikke stil! Det er selvfølgelig ærgerligt at du lukker ned, men du ønskes alt held og lykke i fremtiden! Dine fine blogindlæg vil blive SÅ savnede og selvfølgelig yndlingsbloggeren bag!
    Lige meget hvad, så er du for sej!!
    Kæmpe krammer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du har min respekt, fordi du trækker dig. Du gør ikke noget halvhjertet! Kæmpe respekt og held og lykke fremad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Kære Amalie.

    Du var den første blogger jeg læste, og du har siden da været min yndlings. Du har haft en særlig attitude, og en særlig “kant” som bare har gjort dig helt din egen.

    Hold kæft, hvor har du bare gjort det godt den her sidste tid. Men man har godt kunne mærke på dig, at du trængte til at komme videre. Og det beundrer jeg virkelig. Den måde du kunne se igennem alt den glamour og velstand der fulgte med blogggerlivet. At du var for klog til at gøre en karriere ud af bloggen ..

    Jeg vil til sidst undskylde for min bitchy kommetar da du købte dine Nike Air Max 95. Det var tarveligt, og i dag synes jeg de er pissefede.

    Jeg ønsker dig alt vel i fremtiden! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Amalie. Jeg er ked af at høre, at du vil stoppe med at blogge. Jeg har fuldt med siden du startede, og har altid været glad for dine indlæg. Det der dog glæder mig mest er, at du starter på højskole! Jeg håber det endte med Vallekilde? ;)

    Lige et råd hvis du er nervøs over at starte. Det er pisse hårdt i starten! Menneskerne er nye, stedet er nyt, ALT er nyt. MEN, giv det en chance! Du vil ikke fortryde det. Det var det bedste halve år i mit liv.
    Jeg håber du får et fantastisk halvt år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Tak for mange gode år, det har været en fornøjelse at følge med. held og lykke fremover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor er det træls, som det hedder på godt jysk, at du stopper, men selvfølgelig skal du os stoppe hvis det er det, som du føler er det bedste lige nu for dig, men ærligt var du min ynglindsbloggee, ingen som dig Amalie, med al din ærlighed du kom frem med, må jeg ønske dig alt det bedste i fremtiden, og nyd nu dit højskoleophold og vær tilstæde i nuet og vær åben for de udfordringer der kommer på højskolen, for du vil tænke tilbage på det som en fed oplevelse, det er jeg sikker på!
    Alt det bedste fra Marie ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Hej Amalie.
    Jeg har fuldt med på din blog og din youtube kanal, lige siden jeg gik i 6. klasse (og nu er jeg halvvejs med 1.g) det jeg prøver at sige er, at jeg har fuldt med længe! Det var din blog der åbnede mine øjne for mode og stil, og det er en af mine største passioner i dag. Selv om at det er trist at du ikke længere vil blogge kan jeg sagtens forstå og accepterer din beslutning! Men i hvert fald, tusinde tak for alt, jeg tror at du har været en kæmpe inspiration for mange mennesker, det har du hvertfald for mig!!
    Held og lykke med din fremtid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære Amalie, jeg har fulgt dig helt fra din første YouTube video, og har nydt at følge med i dit liv.
    Held og lykke fremover, og tak for kreativ, klog og fornuftig inspiration

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • V

    Tak for en masse inspiration! Det har været en fornøjelse at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • An

    Føler mig rigtig ærgelig lige nu, for gud hvor jeg kommer til at savne din blog. Både din inspiration omkring tøj, men ikke mindst din ærlige og skønne personlighed. Elskede at læse dine velskrevne tekster og formuleringer som altid kunne give mig et smil på læben. Håber du en dag vender tilbage til bloggerverdenen. Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luna

    Fuck hvor er du fantastisk!!!! Kan virkelig godt følge dig i det du skriver, selvom jeg ik selv har en blog, kan jeg virkelig godt sætte mig ind i dine tanker omkring hele universet deraf. Håber virkelig det bedste for dig, men husk på ikke at være alt for kritisk overfor dig selv og dit arbejde med bloggen, for du har seriøst gjort et FUCKING FANTASTISK stykke arbejde!!!! Kommer sådan til at savne at følge med, men er glad for at du følger dit hjerte <3

    Mange knus og tanker <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Øv øv, men al respekt her fra. Du er i hver fald stadig min yndlings blogger. Alt held og lykke frem over og på højskolen! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Jeg har ikke fulgt dig så længe, og kan derfor ikke som sådan kalde mig selv for fast læser. Alligevel har jeg valgt at kommentere, for hold kæft, hvor synes jeg, at du afslutter det her på en ordentlig måde i det her indlæg. Alt godt for fremtiden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Alt held og lykke fremover – jeg har nydt at læse med på bloggen i lang tid! Du har været en stor inspiration for mig og dine indlæg har altid været værd at læse.
    <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Franciska

    Det er jeg virkelig ked af at høre, jeg har længe fulgt bloggen og har gennem tiden fundet meget inspiration her. Det er virkelig modigt af dig at indrømme hvor meget en forretning bloggen er og synes selvfølgelig ikke du skal foresætte med bloggen, hvis det ikke er noget du brænder for længere. Kommer dog virkelig til at savne dine daglige indlæg.. Held og lykke frem over!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg er også en af dem der har fulgt dig siden dine første YouTube videoer, og selvom det bliver mærkeligt at skulle tjekke din blog dagligt, skal du fandme have credit for at erkende og stå ved dine følelser – kæmpe respekt til dig, Amalie! Jeg håber du får det mest fantastiske højskoleophold! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Årh den havde jeg ikke set komme! Men altså, sådan er det jo. Du skal bare vide, at jeg har været utroligt glad for at læse med! Især fordi du skriver så godt – det kender jeg ikke mange bloggere man kan sige det om, men du har virkelig flair for det! Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke i fremtiden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det er virkelig ærgerligt at du stopper, men jeg har virkelig stor respekt for din beslutning og dine overvejelser! Jeg har selv været på højskole i 7 måneder, og jeg er sikker på at du bliver glad for det. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathe

    Jeg syntes virkelig at det er en skam at du ikke vil blogge mere! Din stil er virkelig fed, og jeg siden du udgav dette indlæg har jeg i hvert fald været inde på din blog og kigge dine gamle outfits igennem for at få inspiration 5 gange. Jeg håber virkelig ikke at bloggen bliver pillet ned, for det er det ultimative inspirationssted for mig :-). Kan dog godt forstå at du gerne vil videre – især når passionen for det ikke længere er der. held og lykke fremover og tak for en lækker og inspirerende blog

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SNEAKER ADDICTION