Serie: Dét skal du høre på RF16 #2

Jeg tager mit hjertebarn tilbage

Man har et standpunkt, til man tager et nyt, eller man har en ny blog, til man vender tilbage til den gamle. Yes, det er simpelthen dét, der sker lige nu. Jeg er tilbage på amaliewessel.dk, og nu mener jeg det faktisk. Ikke mere pjat.

Det har været super tiltrængt med en pause fra bloggen, men jeg kan mærke, at jeg har mange flere ord i mig, og lige for tiden er jeg meget inspireret. Jeg ved, hvad jeg vil skrive om, jeg er blevet (nogenlunde) sikker på min stil, og jeg har et klart billede af den slags blog, jeg gerne vil have. Det var jo også planen med den nye blog, men jeg kan simpelthen ikke identificere mig med den. Den er jo ikke alt dét, jeg har brugt flere år på at bygge op.

Mit brand, så at sige, er amaliewessel.dk. Det var mit eget ansvar, da det hele gik lidt for vidt med mængden af sponsoreret indhold, og jeg har lært af mine fejl. Nu er jeg klar til at genoplive mit brand og værne om det. Mine principper er uforandrede. Jeg skal ikke lave sponsorede indlæg, hvor jeg ikke har mulighed for at udføre det på æstetisk vis. Jeg skal ikke samarbejde med brands, jeg ikke ellers har en interesse i. Jeg skal i det hele taget ikke lave noget sponsoreret, hvis det ikke kilder lidt i maven, når jeg får muligheden, som dengang med SAS, hvor jeg ikke troede mine egne øjne af bare begejstring for det nye samarbejde. Jeg vil desuden gøre mit bedste for at producere indhold, som har en vis essens af nyhedsværdi. Jeg vil skrive om mode, om musik, om kunst, og så vil jeg prøve ikke at forvirre mig selv mere fra nu af. Jeg hører hjemme på amaliewessel.dk, og jeg håber, I kan følge mig i mine valg, eller om ikke andet stadig har lyst til at læse med.

Like iøvrigt min nye Facebook-side for at få mine blogindlæg i jeres feed. Jeg var nemlig så åndssvag at slette den gamle.

#klogerehverdag #nystart #velkommentilbage

23 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Serie: Dét skal du høre på RF16 #2