• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···

Serie: Dét skal du høre på RF16 #5

rf16 serie

Så er det blevet tid til sidste del af min serie om lytteværdige artister på dette års Roskilde Festival. Og det er lige på et hængende hår, at jeg når at udgive det, inden festivalen åbner i eftermiddag kl. 16. Her kommer de sidste tre artister, jeg vil anbefale jer:


Action Bronson
Han er rødhåret amerikaner og tidligere kok, og så rapper han om noget så banalt som at spise morgenmadsprodukter. Siden han droppede køkkenet, har hans karriere taget fart, og særligt sangen ‘Baby Blue’ har hittet stort. Han spillede på Roskilde Festival i 2013, udgav sit første fulde album i 2015, og nu kan vi se frem til at høre ham på RF16, når han indtager Avalon på onsdag.


Silvana Imam
Sidste år spillede hun på Apollo Countdown, og i år indtager hun Apollo scenen. Det må siges at være en hurtig og positiv udvikling i hendes karriere. Hun er svensk/syrisk/litauisk, men med et meget nordisk udtryk. Hun rapper på svensk, og det er med temaer som homoseksualitet og oprørskhed. Hun er benhård, og man kan opleve hende torsdag eftermiddag.


Anderson.Paak
Det er hip hop, men det er blødt og lækkert, fordi det er blandet med R&B, soul og rock, som tilsammen skaber en unik og sprød lyd. Samarbejdet med Kaytranada, jeg har linket til, er et perfekt eksempel på netop dette, og det er et nummer, jeg virkelig håber, vi får lov at opleve, når han spiller på Apollo fredag eftermiddag.

Det blev afslutningen på min serie om artister, man skal opleve på denne sommers Roskilde Festival. Jeg håber, at I har kunne bruge de her indlæg til noget, eller måske bare har følt jer lidt underholdt af mit forsøg på at lave noget journalistik-ish på en blog.

Husk iøvrigt at like min nye Facebook-side!

MIN FESTIVAL UNIFORM PÅ RF16

festival uniform

ENVII sweatshirt // NIKE kasket // H&M t-shirt // MADS NØRGAARD denim nederdel //
NIKE AIR MAX 95 sneaks // H&M solbriller // HVISK øreringe

Så er det i morgen, jeg daffer afsted til Roskilde Festival, og i år bliver en ret anderledes festival for mit vedkommende. Jeg skal nemlig være frivillig på festivalen, og det skal jeg sammen med en masse fantastiske mennesker fra min højskole, som jeg også skal bo i camp med i Clean Out Loud. Her op til festivalen har jeg fungeret som redaktør for Clean Out Louds pressegruppe, og det skal jeg også under festivalen, samtidig med at være kontaktperson for seks forskellige camps i Clean Out Loud området. Det bliver en udfordring, men jeg glæder mig til at være på festival på en ny måde, og jeg har heldigvis fri alle de dage, hvor de vigtigste artister spiller. Som I kan se, er min festivaluniform præget af pink, både outfit- og indhold-i-glasset-mæssigt. Det er dog selvfølgelig stadig med sporty elementer, sweatshirt, cap og sneaks. Jeg håber sådan, at vejret holder! Og så vil jeg selvfølgelig gøre mit bedste for at være en god redaktør for mit crew.

Ses vi på festivalen?

Husk iøvrigt at like min nye Facebook-side!

[Dette post indeholder affiliate links.]

Serie: Dét skal du høre på RF16 #4

rf16 serie

Nu er Roskilde Festival lige om hjørnet, og jeg har faktisk lidt travlt, hvis jeg skal nå at udgive sidste del af min serie om al den fantastiske musik, man skal høre i år. Dette blogpost bliver fjerde del af serien, og så er der en femte og sidste del tilbage, som kommer op en af dagene. Jeg har ligesom de andre gange forsøgt at genrebestemme mit indlæg, og jeg kan afsløre, at en af nedenstående artister er en af dem, jeg glæder mig mest til at høre (igen).


Choir of Young Believers
De fleste kender dem nok for ‘Hollow Talk’, som var titelsangen til den danske TV-serie, Broen, men har man haft mod på at udforske gruppens musikalske univers mere nøje, er man blevet revet med på en bølge af konstant musikalsk udvikling og forførende vokal. De har ikke spillet på festivalen siden 2008, men vender tilbage i år med deres seneste udgivelse Grasque (2016). Det er det første album med danske sange, og dét gør de godt.


Blaue Blume
Der er udviklet ekstreme talenter på den danske musik front de seneste år, og Blaume Blume, som er tysk for blå blomst, er bestemt med i den kategori. Med en unik lyd og en dobbelt så unik vokal, udgør Blaue Blume dybtfølt musik, der skal nydes med lukkede øjne. Jeg spår, at deres koncert bliver med risiko for at føle den slags sug i maven, der vækker tårekanalerne, men det er også, det mest fantastiske en koncert kan gøre, hvis man spørger mig.

James Blake
Det her er en koncert, jeg er ekstremt passioneret omkring. Min bøn er blevet hørt, og James Blake skal spille en af de sene koncerter. Det passer så godt, da hans lydunivers gør sig bedst i mørke, eller i regn og torden, som han selv sagde, da han stod i solskin på Orange Scene i 2013. Vi er så heldige, at hans nye album The Colour In Anything er udkommet i god tid før festivalen, så man har haft rig mulighed for at udforske de nye sange. Min favorit er dog uforandret, jeg lytter stadig mest til Modern Soul, som var det første, han udgav fra albummet.

Hvad skal I høre på Roskilde Festival?

DREAM TO WEAR: THRASHER & NB990

Ikke-navngivet-1

GANNI scrunchie // THRASHER MAGAZINE tee // 
GANNI 
bukser // NEW BALANCE 990 sneaks

Det er desværre rigtig dårlig timing, at nakedcph.com har release på tre forskellige par New Balance 990 lige inden Roskilde Festival, for det må være de færreste, der har råd til at smide 1900 kr. efter et par helt nye sneaks lige inden en uges festival. Min konto skriger i hvert fald nej, men man kan jo drømme, og hvis jeg er så heldig at tilføje dem til min garderobe, vil jeg sætte dem sammen med de flotte bukser fra Ganni og en sporty tee som dem fra Thrasher. Og den orange scrunchie er ret fin til den orange detalje på skoene.

Husk iøvrigt at like min nye Facebook-side!

[Dette post indeholder affiliate links.]

FOTODAGBOG: MIN REJSE TIL JORDAN

jordan

Det har været til stor debat inde i mit hovede, hvorvidt bloggen fortsat skal have lov at figurere dagbog fra tid til anden. Jeg er kommet frem til den konklusion, at den sagtens kan være en blanding af alt dét, jeg drømmer om at videreformidle på min blog. Derfor kommer nu en fotodagbog om min rejse til Jordan, da det har været efterspurgt siden bloggens genåbning.

For mig starter rejsen med et angstanfald på min højskole, der får mig til at sætte spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet kan kapere at tage med. Måske ved I det, måske ikke, men Jordan ligger i Mellemøsten og grænser op til Syrien, Irak, Saudi-Arabien, Israel og Palæstina, altså er Jordan omringet af lande i krig. Dét i sig selv er angstprovokerende for mig, men heldigvis skal vi afsted med organisationen Dignity, som holder et møde med os inden rejsen. På det møde bliver jeg overbevist om, at jeg gerne vil med, fordi jeg bliver forsikret om, at vi vil være i gode hænder. At vi så har en skrækkelig flyvetur fra vores mellemlanding i Istanbul til Amman er en anden sag, og det vil jeg ikke lade tage fokus, for det kan Jordan jo ikke gøre for.

Vi ankommer til Jordans hovedstad, Amman, hvor vi bor på et hostel, der serverer falafel, fladbrød og hummus til morgenmad. Hver morgen. Over for vores hostel ligger en frisør, hvor flere af drengene bliver klippet, får ordnet skæg, fjernet næsehår, og nogle af pigerne får da også lige fjernet dameskægget. På taget af vores hostel er en primitiv tagterrasse, hvor vi blandt andet drikker dyrt indkøbte øl og bliver overrasket af et jægerfly, der flyver så lavt, at man kan kigge lige op i skroget på det. Det øverste billede i collagen er fra restauranten Hashem, der skulle siges at have den bedste falafel i Jordan, så den tester vi, alt imens vi bliver fotograferet af forbipasserende, som er vi kendisser, der får lidt mad på en fortovsrestaurant.

Vores sidste del af rejsen bliver den, der gør størst indtryk, da vi besøger den næststørste flygtningelejr i verden, som ligger omkring 15 kilometer fra grænsen til Syrien. Det slår luften ud af maven på mig, for én ting er at gå herhjemme og snakke om flygtningelejre, en anden ting er at stå der, midt i det hele, og så tæt på dér hvor det hele sker. De efterfølgende dage besøger vi Petra og Wadi Rum, hvor vi skal bo i en beduinlejr en enkelt nat. Dagen efter kører vi i Jeep i ørkenen, indtil vi bliver sat af med ordene “you walk the rest”, og så kører beduinerne afsted i deres biler. Derefter vandrer vi i ørkenen ret uvisse om længden af det stykke, vi skal vandre, men vi når frem til lejren, hvor mange af os bliver dårlige, og begynder at glæde os til at lande på dansk jord igen. Humøret løftes dog allerede dagen efter, da vi har en dag fri, og beslutter os for at bestille taxaer til et resort ved Det Døde Hav. Her drikker vi kolde dåsecolaer ved poolkanten, får en god kulør og går en tur ned for at dyppe os i Det Døde Hav. Det svier lidt, men er samtidig helt vildt sjovt at flyde rundt i vandoverfladen på det meget saltholdige vand.

Samme aften går bussen til lufthavnen, hvor vi flyver til Istanbul og heldigvis har en rimelig kort mellemlanding, hvorefter vi så flyver til København. Da vi lander, har jeg været vågen i mere end et døgn, og det er først, da jeg har sovet, at jeg bearbejder alt dét, vi har oplevet. Næste trin er, at jeg gerne vil have en tatovering skrevet på arabisk.

#lyshåretiJordan #VallekildeF16iJordan #yallahyallah

Older posts