VIDEO DIARY: BERLIN

MINE TANKER OM REDIGERING AF INSTA PICS ANNO 2016

Det er søndag formiddag, og du ligger stadig i sengen, fordi du har sovet længe. Eller måske er det onsdag eftermiddag, og du sidder i toget på vej hjem fra skole eller arbejde. Din mobil er solidt plantet i hånden, og din tommelfinger er den eneste del af din krop, der bevæger sig. Den har én opgave. Den scroller. Dit hovede er på en helt anden opgave. Du sorterer i alle de indtryk, du får, hver gang dine øjne når et nyt billede i dit Instagram-feed. Måske du er uheldig, og er havnet på Alexis Rens profil. Den skal du hurtigt væk fra igen, hvis du vil forhindre dit selvværd i at blive væk fra dig. Det kan også være, at du er havnet på en profil, hvor feedet er helt igennem manipuleret af forskellige apps. Måske er der brugt Facetune, måske Snapseed, måske begge, måske flere end det. Sandsynligheden for det er ret stor.

Det er kun lidt over en uge siden, at jeg fik kendskab til de to apps. Og jeg blev mildest talt mundlam over, hvad de kan, og hvor ofte jeg nu ser dem brugt. Jeg har siden opdagelsen af de to apps lagt seksten billeder ud på Instagram, hvor jeg har brugt Facetune. Dér gør jeg vægge hvidere og øger skarpheden i de dele af billedet, der skal fremstå skarpt. Jeg kan godt lide, at jeg hverken redigerer i lys eller farver på mig selv, men blot redigerer en væg og øger skarpheden, inden jeg uploader. Så hvad er så problemet med at bruge de her apps?

Problemet opstår, når redigeringen går fra forbedring af billedkvalitet til manipulering af billedets motiv. Og det er uden tvivl en hårfin balance. I Facetune kan man jo også rette på kropsform og ansigt. Det kunne være, at jeg gerne ville have lidt større baller, fladere mave eller smallere lår på mit bikini-billede, eller lige gøre min næse lidt mindre på et billede i profil. Alt dét kan jeg gøre i en app, og så kan jeg faktisk lige smutte ind i Snapseed efterfølgende og gøre min hud mørkere. Så er jeg pludselig både brun og slank(ere). Men det er ikke forbedring af billedkvaliteten. Det er manipulering af motivet. Og det er der altså rigtig mange, der benytter sig af. Men ved man det ikke, kan det sagtens ligne, at billedet stort set ikke er redigeret. Sådan har jeg mange gange tænkt, når jeg har beundret billeder på Instagram, jeg ikke kunne gennemskue redigeringen af. Jeg tror, at det er blevet realiteten. Der redigeres mere, men det skal ligne, at det ikke er redigeret. Og det er jo dér, det bliver skræmmende, for så handler det ikke længere om filter eller ej, men om hvor meget billedet er blevet manipuleret for at bestå adgangsprøven til Instagram, der i min optik burde være et medie i modspil til magasinernes airbrush. Jeg har faktisk måtte klikke ‘unfollow’ på et par profiler, fordi jeg ikke vil udsætte mit selvværd for at være i konkurrence med noget, der har fået en spraytan i en app, gjort maven flad og benene slanke som siv. Det er jo heller ikke inspirerende at kigge på noget, der på alle måder er uopnåeligt. Det er ikke engang bare uopnåeligt, men decideret uvirkeligt. Alligevel tiltrækker det likes, tusindvis af likes faktisk, millioner for de helt store.

Måske man i virkeligheden bare skal gøre op med sig selv, hvad man vil være med til. Både som blogger/instagrammer, men også som følger/læser. Vil man være det overpolerede udtryk og leve på de likes, man får derigennem, eller vil man være mere gennemsigtig, men måske have mere at sige? Og hvad vil man som følger eller læser helst følge med i?

Jeg tror forresten, at Alexis Ren også bruger Facetune #instaanno2016

6 kommentarer

  • Du er så god Malle! Spot on! Alexis Ren bruger HELT sikkert Facetune…. Det må hun gøre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skide godt indlæg mus. Jeg er enig i det meste. DOG synes jeg ikke, at selve det at pålægget et billede et filter, der gør en selv brunere, vandet/himlen mere blå eller træet grønnere er at manipulere selve motivet i samme forstand, som når man ændre sin kropsform (lår, bryster, mave whatever) Jeg synes, at der er et kæmpe skel, og for mig er det at putte et filter på sine billeder det samme som af farve sit hår eller tage make-up på – man fremhæver nogle fokuspunkter. For mig er det ikke at manipulere eller at snyde på samme måde som at ændre sin kropstype/-form. Man vil jo stadig se ud på samme måde i virkeligheden – måske bare lidt mindre brun, men er det så slemt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, søde! Ja, altså jeg ser heller ikke problemet i at lægge et filter over, for det er jo for at skabe et bestemt udtryk i billedet, fx hvis man godt kan lide, at det får et mere koldt skær eller whatever. Men det var bare også meget til debat engang, hvor hele “no filter” tendensen kom, så det var egentlig bare for at sammenligne med det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Bukhave

    Synes det er en spændende debat at du har taget op! Specielt fordi vi unge måler os meget med hinanden. Det er de færreste der tænker over, når de ser et fedt billede på deres feed, at det faktisk kan være manipuleret mere med, end man tror.

    Jeg er fuldstændig enig med dig, når det kommer til manipulering, hvor man redigerer på kroppen (motivet) – f.eks gør brysterne større. Men er ret enig med Frederikke i, at jeg synes, at der er et skel mellem direkte redigering af kroppen og at vælge et bestemt filter, som sætter et bestemt fokus i billedet.

    Men alt i alt er det en spændende debat starter. Den sætter en masse tanker i gang!

    Må derudover (ud af kontekst) nødt til at rose dig for den nye måde du arbejder med din blog på! Har været fast følger i mange år efterhånden – helt fra din periode, hvor du lavede videoer på youtube og langsomt startede bloggen op. Jeg føler mig mere og mere ramt af dine indlæg. Det er spot on!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rose

    Dejligt, tænksomt indlæg! Jeg er fan og elsker at du bruger bloggen til at formidle sådanne tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO DIARY: BERLIN