• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
MANDAGSOUTFIT

MIT FØRSTE FOREDRAG & MIN NYE YNDLINGSDRAGT

foredrag

STORM & MARIE dress // STORM & MARIE trousers // ADIDAS SUPERSTAR suede sneaks

Nu har jeg jo beskæftiget mig med blogmediet i rigtig mange år efterhånden, faktisk siden jeg var 12-13 år gammel, og fordi jeg har været så ung, da jeg startede, og fordi blogmediet ikke var så udviklet i Danmark dengang, har jeg lært rigtig mange ting på denne dér learning-by-doing-måde. Der er faktisk aldrig rigtig nogen, der har fortalt mig, hvordan man på bedste vis skabte et kreativt forum på nettet, og jeg har altid øvet mig ved at se på, hvordan andre gør det. Min største rollemodel inden for blogging har alle dage været Kia fra youbetterbefierce.dk, og jeg ville have elsket at høre et foredrag med hende, dengang min blog var i opstartsfasen, for det er bare så inspirerende at høre om, hvordan andre er nået dertil, hvor de er. Derfor takkede jeg også et kæmpe ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville komme ud på Gladsaxe Bibiliotek og holde et foredrag for 200 udskolingselever, altså 8. – 9. klassere, som en del af et projekt om at udvide deres viden om færden i den digitale verden. Det er helt vildt, at jeg som 20-årig kan kalde mig selv foredragsholder, og det er helt klart noget, jeg gerne vil igen, for det er en enorm fed følelse, når man kan mærke, at der i hvert fald bare er én, der griber ordene, og får noget ud af dét, jeg står og fortæller. Jeg blev faktisk lidt overrasket over at høre, hvor stor en del YouTube og blogs fylder i hverdagen for unge i den alder i forhold til for seks år siden, da jeg selv var i deres alder. Derfor er det også bare så vigtigt at snakke om, hvordan man bruger de medier på bedste vis, og så er det helt vildt fedt, at det er blevet så udbredt! Der er jo uendelige muligheder.

Jeg havde iøvrigt den dejligste oplevelse lige inden foredraget, da en lidt ældre dame kom hen og roste mit outfit og min make-up. Det er så livsbekræftende, at der stadig kan opstå situationer, hvor en fremmed henvender sig positivt, bare fordi de har lyst. Min dag blev i hvert fald endnu bedre af det, og man kan da kun blive glad for at få at vide, at man “ligner en million”. Sættet, jeg havde på, er nyt, og jeg er allerede helt forelsket i det. Det er både lækkert at se på og helt vildt behageligt. Det er lige før, jeg overvejer at anskaffe mig et i sølv også.

[This post contains affiliate links. In collaboration with Storm & Marie.]

   

9 kommentarer

  • Camilla Mikkelsen

    Hej Amalie :)
    Har du lavet et indlæg med tips til blogging? Jeg er lige begyndt at blogge, og kunne sagtens bruge nogle tips blive bedre :)
    Hvis du har nogen interesse i at se min blog kan du finde den her.
    camillamikkelsen.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det tror jeg måske, jeg har gjort engang, men jeg er ikke sikker. Ellers kan jeg da snildt gøre det igen. Er der noget, du specifikt gerne vil blive klogere på? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Mikkelsen

      Det ville være vildt fedt! Jeg vil gerne vide lidt om hvad du har gjort, for at komme til det sted du er nu og lidt om de erfaringer du har gjort dig med opbygning osv :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg er enig med damen! Din make up er spot on og naturlig. Med den vildeste glød. Kunne være fedt med et post eller video omkring din make up 💁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det spændende! Vil også sige din makeup er utrolig lækker frisk og hvor ville jeg ønske man kunne få det sæt med katte :-P #crazycatlady

    Synes din nye header er lidt sjov, den minder mig ret meget om monsters inc. (Link: http://www.proprofs.com/quiz-school/upload/yuiupload/1153904652.jpg) Hahha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha true! Burde også være katte for at passe ekstra godt til mig ;) Skal jeg fjerne den, eller er den sjov på en fed måde? Haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederik Skovgaard-Sørensen

    Fra én (ikke-elev) som var tilstede ved foredraget: det var rigtig godt!

    Du har en god tilstedeværelse i rummet, og så var emnet også aktuelt og relevant for eleverne, så jeg håber da, at det er noget du kunne finde på at stille op til en anden gang! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak! Fedt med noget respons, for jeg tror egentlig ikke, at eleverne ved, hvad de kan bruge det til, før næste gang de står i en situation, hvor de måske husker noget af det, vi fortalte om :) Så det er meget godt at høre bare fra én, at det var et godt foredrag ;) Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MANDAGSOUTFIT