NYT SNEAKER GAME

3 GODE GRUNDE TIL AT LÆSE BLOGS

ER DEN DYRESTE VIRKELIG DEN BEDSTE?
Det her argument for at læse blogs er sådan set mit største argument alle dage, selv efter indtrædelsen af sponsoreret indhold i blogverdenen. Jeg har altid læst blogs og set YouTube-videoer for at finde frem til de reelt gode produkter. I dag skulle jeg bare i Matas for at købe en ny tørshampoo, men jeg tænker “okay, har det lidt øv, føler mig bleg og små buttet, og hende ekspedienten i Ganni tænkte sikkert ‘taaabeeer’, ergo har jeg brug for selvbruner til ansigtet”, så jeg spørger den søde ekspedient i Matas, hvad hun vil anbefale. Og hun foreslår så en selvbruner fra Sisley til 825 kr., og så tænker jeg bare “okay, løbet er kørt”, og jeg havde mest af alt lyst til at sige noget bittert alla “nå ja, men det fungerer også godt med min SU”. Jeg vælger i stedet at sige, at jeg som regel er glad for Cliniques produkter, ender med at købe en derfra, og jeg ligner allerede en, der har været et par dage på en sydhavsø. Det kommer der mere om på bloggen, og dermed kan man nogen gange få mere ud af at læse en blog frem for at spørge ekspedienter til råds. De skal sælge et produkt, vi videregiver en mening eller erfaring.

“OKAY, WOW, DET ER PRÆCIS SÅDAN, JEG HAR DET”
Jeg hører rigtig ofte kritik fra min omgangskreds, hvad angår det personlige element på blogs. “Er blogs ikke bare en online dagbog, hvor man kan klynke lidt over et eller andet og lave en god clickbait overskrift?”. Men når jeg så spørger ind til, hvilke blogs de læser, så er det alle blogs, der deler ud af deres hverdag, tanker om deres liv og personlige ting, de ikke selv ville dele med omverdenen på den måde. Og det er jo sådan, fordi man gerne vil læse noget, man kan relatere til. Og det er jo lige præcis pointen, altså det her med at have noget til fælles med bloggeren, at kunne nikke genkendende til nogle af de ting, bloggeren skriver. Om det så handler om et forhold, om økologi, sneakers, træning, uddannelse eller det seneste afsnit af SKAM. At det så oftest er indlæg med clickbait, der bliver læst flest gange, er en hel anden snak, som vi slet ikke skal tage, hvis jeg skal holde en ordentlig tone i det her indlæg, haha.

INSPIRATIONEN TIL EN BEDRE VERSION AF SIG SELV
… eller til en bedre version af sin garderobe, bog-, CD- eller beauty-samling. Jeg synes ikke, man får noget ud af at sammenligne sig selv med hende i det smarteste outfit på studiet, jeg-er-for-cool-til-at-arbejde-her-og-snakke-med-dig-ekspedienten i Acne Studios eller modellen med mere end tyve Chanel tasker, og prøve at opnå at se sådan ud. Det er så out of reach, at det dræber inspirationen. Det er selvfølgelig ikke alle blogs, der er i øjenhøjde med læserne, men dé, der er, kan man virkelig få brugbar inspiration fra. Selv stræber jeg også efter at være sådan en blogger.

Hvorfor læser I blogs?

   

4 kommentarer

  • Kat

    Haha :) lige den med sisley selvbruneren har jeg selv været igennem. Skulle også ned for at have en selvbruner, ekspedienten i Matas anbefalede mig også den, som jeg så købt hjem. Og hold kæft hvor er det bare de mest nederen penge at smide ud i luften- da selvbruneren hverken gav mig en optimal farve (kun ganske lidt) men blev tilgængel utrolig Fedtet i ansigtet :D har også selv holdt mig til clarins selvbruner, Da den virker noglelunde (og har været igennem alt fra st. Tropez, st moritz osv.) bondi beach skulle eftersigende have nogen der ser umiddelbart gode ud, men så vil jeg anbefale at man får lavet en spray tan profesionelt (godt være det koster lidt ekstra, men så er man også fri for alt det rod med påføring og at skulle afprøve nye mærker i ny og næ)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    ENIG!! Fedt indlæg!
    Har lige en kommentar til font- den er desværre mega svær at læse (på mobil)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oliviao

    Det kunne være SÅ fedt med en kinda tutorial på how-to Clinique selvbruneren, hvor stor effekt den har, osv. Enten her på bloggen, eller på youtube.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYT SNEAKER GAME