• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···

DETAILS: BARBIE SHOES & CUT OFF JEANS

img_0764_2img_0762

SPONSORERET AF ASOS.COMDAISY STREET heels // CHEAP MONDAY jeans

Jeg er taget hjem til Frederiksberg i dag, fordi jeg skal ud og indånde noget Københavner-luft igen, og så er der også et socialt liv, der lige skal plejes lidt efter mine mange dage på sofaen hos mor, haha. Det kommer formentlig til at involvere noget café-kaffe efterfulgt af et glas vin eller to. Ved min dør ventede en pakke fra asos.com, som jeg har glædet mig som et lille barn til at modtage, fordi de skønne lyserøde sko var i pakken. Jeg har kigget på dem længe, og ja, jeg ved godt, at de ligner en kopi af et par Gucci sko, men jeg er ikke millionær, og nægter lade det stå i vejen for, at jeg kan gå i smukke sko. Udover at danse rundt i dem i håb om at gå dem til inden i morgen aften, har jeg vild optur over at have fundet et par skinny jeans med voldsomt trævlet cut off, for det har jeg også været på udkig efter i lang tid. Resten af mine køb vil selvfølgelig komme på bloggen løbende, for jeg har sgu fået fat i det igen, det dér med gode fund hos ASOS.

2016 BLEV ÅRET, HVOR JEG …

År 2016 lakker mod enden, og når jeg ser tilbage på alt dét, jeg har oplevet, og alle de beslutninger, jeg har truffet gennem året, bliver jeg helt forbløffet over stadig at have begge ben på jorden. Det har virkelig været et vildt år, jeg har været i øst og vest, og meget af året har jeg også været præget af nogle ting, som jeg ikke vil komme meget nærmere ind på. Men det har gjort, at jeg ikke altid har kunne nyde alle mine oplevelser 100%, så det må være et af mine største mål for år 2017. At lære at slappe af i mig selv og nyde at være til stede dér, hvor jeg er. Men nu et tilbageblik på år 2016, som blev året, hvor jeg …

… sagde farvel til bloggen, opsagde min kontrakt med Bloggers Delight og affandt mig med ikke længere at skulle være en del af blogmiljøet. Med andre ord: Var godt på vej til skør.

aaret-der-gik-hoejskole

… d. 3. januar flyttede ind på Vallekilde Højskole, og var der på et seks måneder langt ophold, hvor jeg studerede journalistik, mødte fantastiske mennesker og lærte utroligt meget om mig selv.

aaret-der-gik-jorden

… udfordrede mig selv og rejste til Jordan, hvor jeg tilbragte en uge sammen med mine højskolevenner og organisationen Dignity (Dansk Institut Mod Tortur). Det er helt klart den uge på hele året, hvor jeg har spist allermest hummus, falafel og fladbrød.

aaret-der-gik-col

… meldte mig som frivillig hos Clean Out Loud på Roskilde Festival, som er et projekt, Vallekilde Højskole står for. Jeg var redaktør for vores pressegruppe, og brugte meget tid på at ligne en, der hellere ville høre musik for mig selv, haha. Jeg skulle i virkeligheden bare være i stand til at høre folk, når de ringede om pressemøder og besøg udefra.

aaret-der-gik-scarlet

… stod foran Orange Scene i komplet ekstase, da Scarlet Pleasure indtog scenen, og oplevede denne dér særlige følelse af lykke, der suser gennem kroppen, når en koncert er rigtig god.

aaret-der-gik-berlin

… rejste til Berlin og besøgte min far i hans nye lejlighed. Det kom der denne video ud af.

ny-header_2

… genåbnede bloggen, underskrev ny kontrakt med Bloggers Delight og gjorde mig mange tanker om bloggens form og udtryk, men endte med at sætte mig for bare at gøre og skrive om, hvad jeg føler for. Bloggen er mit kreative frirum.

aaret-der-gik-bornholm

… var på dansk sommerferie på solskinsøen Bornholm, hvor jeg blandt andet oplevede en fantastisk koncert med The Minds of 99 på Gæstgiveren i Allinge.

aaret-der-gik-cbs

… blev optaget på CBS, og begyndte at læse HA(kom.), som er en erhvervsøkonomisk kommunikationsuddannelse. Det har både skabt glæde og frustration, og været meget lærerigt.

… holdte mit første foredrag om at udnytte de sociale medier til positiv, personlig udvikling, og mit næste bliver faktisk åbent for tilmeldinger. Holder jer opdateret på det!

aaret-der-gik-frb

… fløj fra reden og flyttede hjemmefra til et værelse i en skøn lejlighed med postnummer Frederiksberg C, og det kunne ikke være bedre!

… blev en del af et nyt blognetværk sammen med nogle af Danmarks sejeste bloggere, som jeg bliver inspireret af hver dag. Vi hedder Society B, og til det nye netværk fik jeg lavet denne video.

Til sidst i dette indlæg vil jeg gerne rette en stor tak til alle jer, fordi I er så fantastiske at være vendt tilbage til bloggen efter dens genåbning, eller bare fordi I har fundet bloggen. Jeg værdsætter alle jeres kommentarer, og jeg elsker, når bloggen fungerer som et socialt og kreativt forum. I er seje og søde, og det skal I have tak for.

WANT TO WEAR: EVERYTHING ON SALE

want-to-wear

AFFILIATE LINKS: GANNI tee // MARIA BLACK earring //
BY MALENE BIRGER cover // MARC JACOBS cardholder // FILIPPA K skirt //
PROENZA SCHOULER bag // BY MALENE BIRGER shoes

Jeg er stadig i komplet “feriemode”, så det er ikke det helt store, jeg får udrettet i de her dage, udover nogle jobansøgninger, og så er jeg også nået en god bid ind i The Good Wife, som jeg simpelthen er så opslugt af, at jeg har drømt om det. Så nu holder jeg lige en lille pause fra det, og laver nogle ting til bloggen i stedet, inden jeg bliver helt skør, haha. Det er forresten nok ikke gået nogens næser forbi, at januarudsalget allerede er i fuld gang, og samtlige items på collagen er faktisk på udsalg. Jeg har altid haft det sådan, at jeg giver op på udsalget i butikkerne på forhånd, og hvis jeg vil gøre mig et godt køb, kigger jeg lidt rundt på blogs og finder de gode ting på diverse webshops i stedet. Det er så meget nemmere og let at overskue i forhold til tilgængelige størrelser. I år er jeg for eksempel virkelig imponeret over udvalget hos andpants.com, så det kan anbefales, hvis der skal shoppes udsalg.

Nu vil jeg vende tilbage til mit blødkogte æg og min kaffe.

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #9

collage

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS:

Når man holder ferie, og alle omkring en også holder ferie, er det nemt at glemme, hvilken ugedag det er, og det er derfor først i dag, tirsdag, gået op for mig, at jeg har glemt min sædvanlige søndagsudgivelse om ugens op- og nedture. Det er egentlig utroligt, for jeg har for første gang gået og skrevet på indlægget løbende, og alligevel er det gået tabt blandt ris a la mande, Love Actually, julepynt og sprøde flæskesvær. Anyway, her kommer ugens plus- og minuspoint:

MINUSPOINT til udtrykket, at man “godt må (spise kage, junkfood eller anden kulhydrat-holdig føde), fordi ..” efterfulgt af noget med juleferie, vellykket jobsamtale, mandag, fredag eller en anden åndssvag ugedag, en flot karakter, træning eller tømmermænd. Ja, selvfølgelig må du det. Men jeg må fandme også uanset samtlige af førnævnte faktorer.

MINUSPOINT til jobafslag. Det er ikke særlig sjovt, men man må jo fortsætte, indtil det lykkes.

PLUSPOINT til, hvor meget man værdsætter at tilbringe tid derhjemme, altså sådan rigtigt derhjemme, efter man er flyttet hjemmefra. Jeg er måske lidt asocial i disse dage, men jeg nyder bare virkelig at være i selskab med min mor og lillebror hele dagen, hver dag her i juleferien.

PLUSPOINT til disse fantastiske sko, jeg har købt med express delivery, så jeg forhåbentlig kan have dem på nytårsaften. De er et sats, men jeg er ret sikker på, at sjove stiletter er min nye ting.

PLUSPOINT til The Good Wife. Norj, hvor er det spændende, og norj, hvor er det dumt at være gået i gang med en ny serie, hvor jeg kan binge samtlige seks sæsoner. Haha.

PLUSPOINT til at være kommet i gang med at læse bøger igen. Det er så lækkert at læse af ren lyst. Lige pt er jeg i gang med denne bog, og så ligger denne og venter på mig som den næste.

PLUSPOINT til at være kommet over min strømpebukse-forskrækkelse. Af en eller anden årsag har jeg i en del år nægtet at gå med nederdel om vinteren, fordi jeg ikke har brudt mig om strømpebukse-looket, men nu gør jeg det tit, f.eks. med en nederdel i læderlook eller ruskind.

OUTFIT: NEW FAVOURITE JEANS & SPIRIDONS

img_0709

AFFILIATE LINKS: SAMSOE SAMSOE jacket // GREY hoodie (similar) //
GINA TRICOT jeans // NIKE AIR ZOOM SPIRIDON sneaks // ENVII bumbag

Jeg bliver nogen gange helt paf, når man finder det perfekte par jeans et sted, man ikke forventer at finde en garderobefavorit, men det her par jeans har virkelig imponeret mig, og jeg kan varmt anbefale enhver at købe dem. De er selvfølgelig ikke lige så kraftige som et par fra Levis, men det gør egentlig bare, at de er langt mere behagelige at have på, synes jeg. Outfittet er fra en dag i sidste uge, hvor jeg var på julegaveindkøb efterfulgt af en tiltrængt frokost hos Palæo, som jeg er blevet ret glad for. Der ligger jo både en i indre by og en i Frederiksberg Centeret, så det er ofte oplagt for mig. Lige nu sidder jeg og er lidt frustreret over sendefladen her i juledagene, så jeg tænker at hive fat i en bog eller et afsnit af The Good Wife, som jeg netop er begyndt på.

Jeg håber, I hygger jer og nyder juledagene!

Older posts