• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
OUTFIT: NEW FAVOURITE JEANS & SPIRIDONS

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #9

collage

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS:

Når man holder ferie, og alle omkring en også holder ferie, er det nemt at glemme, hvilken ugedag det er, og det er derfor først i dag, tirsdag, gået op for mig, at jeg har glemt min sædvanlige søndagsudgivelse om ugens op- og nedture. Det er egentlig utroligt, for jeg har for første gang gået og skrevet på indlægget løbende, og alligevel er det gået tabt blandt ris a la mande, Love Actually, julepynt og sprøde flæskesvær. Anyway, her kommer ugens plus- og minuspoint:

MINUSPOINT til udtrykket, at man “godt må (spise kage, junkfood eller anden kulhydrat-holdig føde), fordi ..” efterfulgt af noget med juleferie, vellykket jobsamtale, mandag, fredag eller en anden åndssvag ugedag, en flot karakter, træning eller tømmermænd. Ja, selvfølgelig må du det. Men jeg må fandme også uanset samtlige af førnævnte faktorer.

MINUSPOINT til jobafslag. Det er ikke særlig sjovt, men man må jo fortsætte, indtil det lykkes.

PLUSPOINT til, hvor meget man værdsætter at tilbringe tid derhjemme, altså sådan rigtigt derhjemme, efter man er flyttet hjemmefra. Jeg er måske lidt asocial i disse dage, men jeg nyder bare virkelig at være i selskab med min mor og lillebror hele dagen, hver dag her i juleferien.

PLUSPOINT til disse fantastiske sko, jeg har købt med express delivery, så jeg forhåbentlig kan have dem på nytårsaften. De er et sats, men jeg er ret sikker på, at sjove stiletter er min nye ting.

PLUSPOINT til The Good Wife. Norj, hvor er det spændende, og norj, hvor er det dumt at være gået i gang med en ny serie, hvor jeg kan binge samtlige seks sæsoner. Haha.

PLUSPOINT til at være kommet i gang med at læse bøger igen. Det er så lækkert at læse af ren lyst. Lige pt er jeg i gang med denne bog, og så ligger denne og venter på mig som den næste.

PLUSPOINT til at være kommet over min strømpebukse-forskrækkelse. Af en eller anden årsag har jeg i en del år nægtet at gå med nederdel om vinteren, fordi jeg ikke har brudt mig om strømpebukse-looket, men nu gør jeg det tit, f.eks. med en nederdel i læderlook eller ruskind.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT: NEW FAVOURITE JEANS & SPIRIDONS