• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···

290117: BOUGHT MYSELF A DRESS

kjole

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS:
NØRGAARD PAA STRØGET ‘101’ tee // H&M dress // NØRGAARD PAA STRØGET ‘101’ tee
NEW BALANCE 991 sneaks // ACNE STUDIOS sunglasses // CLARINS lip perfector

I fredags tilbragte jeg aftenen sammen nogle højskoleveninder, og det er bare så pisse hyggeligt at spise mad, drikke vin og hygge sammen uden at have et eller andet klokkeslæt, hvor man skal ud af døren for at skulle videre. Jeg kan virkelig godt lide sådan nogle stunder, hvor man bare er i nuet og nyder at være lige præcis dér. Den ene af mine højskoleveninder havde en så pæn sort kjole på med en Nørgaard ‘101’ bluse på under, og jeg blev så inspireret, at jeg, så snart jeg kom hjem, søgte lidt omkring på nettet for at finde en lignende. Hendes er fra Ganni, men jeg har fundet en hos H&M, som I kan se på collagen. Den er på vej med posten til mig, og jeg vil style den på samme måde som min veninde, så hun får lige credit for det her indlæg, hehe. Når kjolen er sort, synes jeg også, at den snildt kan fungere med strømpebukser, så jeg kan sagtens gå med den allerede nu, og jeg tænker, at den er et rigtig godt basiskøb. Hvad tænker I?

Husk iøvrigt at smide et like på min Facebook for at se updates og nye indlæg.

TO SJOVE KVINDER DU SKAL FØLGE PÅ INSTA

instagram

Rigtig mange af jer kender dem sikkert allerede, men jeg ville alligevel lige lave det her blogindlæg som sådan en “hey, har I set det her”, for jeg hader selv at være den sidste til at opdage noget. Og jeg hader virkelig også, når det går op for en, at folk har det sjovt over noget, man ikke selv har opdaget endnu. Jeg har det virkelig fedt over de her to kvinder på Instagram, både fordi de er røv sjove begge to, har en fed selvironi, og så fordi de står for noget. De har et budskab, men de er hverken hellige eller selvynkende omkring feminismen. De er det bare, rollemodeller, der giver et realitetsbillede af, hvordan vi kvinder ser ud, hvad vi siger, hvad vi gør og tænker, og at det er okay. At vi i bund og grund skal være sammen om at være kvinder, og at andre må acceptere dét og os. Og det er fint at behandle med humor.

@ulrikkefalch
Stjernen fra SKAM, som siden serien også er blevet radiostjerne med egen podcast og i den grad Instagram stjerne med næsten en halv million følgere. Det er fucking mange følgere! Hun er hylende morsom, har en fed ærlighed og selvironi, og så er det fedt, at hun er så nede på jorden. Jeg er fuldstændig vild med hende, og det gør virkelig noget positivt for min selvtillid at se op til en som hende, fordi hun bare har en fed power i det uperfekte.

@celestebarber
Hendes profil er blevet populær på hendes versioner af billeder af modeller og andre stjerner, som poserer i vandkanten eller andre klichéer, og det er simpelthen så sjovt at følge med i. Jeg synes samtidig, at det er cool, at det ikke er en nedgørelse af modellen, men et humoristisk og selvironisk billede på, at kvinder er forskellige. Selvom det også samtidig gør lidt grin med nogle af de poseringer, der bliver lavet. Det nedbryder et tabu, at hun lægger billeder op, hvor hun står i undertøj ved et spejl uden at have modelkroppen. Jeg er sgu vild med det, og det har givet mig en mærkelig lyst til at tage sådan et “fuck kropsidealer”-billede og lægge på min Instagram. Jeg tør vist bare ikke helt endnu. Eller nogensinde faktisk. Haha.

Kender I til nogen, jeg skal følge?

Husk iøvrigt at smide et like på min Facebook, så du er den første til at se det, hvis jeg pludselig tør poste det dér billede. LOL.

WANT TO WEAR: SPRING OUTFIT

minimum

SPONSORERET AF MINIMUMMINIMUM jacket // MINIMUM knit // MINIMUM skirt
MARNI sandals // TRUSS clutch // PICO hairband

Jeg har nævnt det før, at jeg allerede tænker meget på forår, når jeg kigger på nyt tøj, jeg ønsker at tilføje til min garderobe, og her kommer så endnu en collage med items, jeg hellere end gerne ser mig selv være iført om et par måneder. Det er faktisk også et godt bud på nogle items, man skal investere i, altså nogle gode basics og så et par items i sjove farver til at friske det hele op. Jeg tror, man kunne komme rigtig langt med et sådan sæt!

Lige nu er jeg hjemme hos mine forældre, da jeg skal på arbejde i min hjemby de næste par dage, og det er nemmest at sove her frem for at skulle med S-toget i myldretiden hver morgen og eftermiddag. Og så er det selvfølgelig pisse lækkert og hyggeligt at spise mors mad, hænge ud i sofaen og have nogen at dele slikposen med. Jeg kan til gengæld mærke, at det påvirker bloggen rigtig meget, og det er helt vildt frustrerende, men jeg har taget min blog-notesbog med, så planen er, at bloggen ikke skal forsømmes i denne uge. Der mangler jo også nogle svar på min spørgerunde, som er åben for spørgsmål lidt endnu.

Håber I får en god uge! Smid et like på min Facebook for at blive opdateret på nye indlæg.

280117: LØRDAG I IKEA & SPISEBORDSDRAMA

ikea-2

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS: BAUM UND PFERDGARTEN jacket //
MADS NØRGAARD knit // CELINE sunglasses (green)

Hvis man har læst fast med på bloggen i noget tid nu, ved man sikkert, at jeg har gået og leget med tanken om at købe et spisebord, så jeg har mulighed for at have gæster i mit lille hjem på Frederiksberg. Jeg har nemlig kun haft mit skrivebord, som er meget smalt, og virkelig kun kan fungere kontorplads, og der er noget meget ufedt over kun at kunne tilbyde folk at sidde på sengen, eller er det bare mig, haha. I julegave forærede min kære mormor mig nogle penge til at opgradere mit lille hjem, og så gik turen altså til IKEA i går, og jeg fik købt det hele. Spisebord, fire stole, vinglas, en kaktus, det hele spillede bare, ik’. Kæmpe succes altså!

Enten skal jeg lære at fluekneppe en samlevejledning med øjnene, eller også skal IKEA specificere deres instrukser med lidt tekst eller nogle pile eller noget, for jeg får i hvert fald samlet mit nye spisebord med manglende buffere til skruerne, så vi sidder og skruer dem op i bordpladen uden at vide det. Det resulterede i en smadret bordplade, der ikke kan reddes. Jeg blev så sur og ked af det. Kender I det, at man i flere dage, uger eller måneder har gået og set noget for sig og glædet sig som et lille barn til at se det færdigt? Og så bliver man bare sådan rigtigt barnligt skuffet, når det går galt. Det var mig i går. Og skrivebordet havde vi selvfølgelig kasseret lige inden, så nu har jeg hverken det ene eller det andet bord, og er flygtet hjem til mine forældre. Haha! Så troede man lige, man var blevet voksen. Jeg har vist ikke bestået prøven.

Planen er at forsøge mig med et nyt bord senere på ugen, og så kan det jo være, at det endelig bliver tid til at vise jer mit lille hjem. Jeg har nemlig også en plan om at forvandle min seng til en kæmpe flydesofa, og det kunne måske være sjovt at se forvandlingen?

MY WARDROBE NEEDS ACCESSORIES

tilbehoer

ACNE STUDIOS beanie // ACNE STUDIOS scarf // ANNI LU earrings // TRUSS bag //
JANE KØNIG earrings // GANNI wallet (on sale)

Det behøver ikke altid handle om ønsker, der går ud over hverdagens nødvendigheder, men når man snakker nødvendigheder, behøver det dæleme heller ikke være kedeligt. Og okay, jeg mangler ikke ligefrem øreringe, men lige med undtagelse af dem kan jeg helt ærligt sige, at jeg mangler alt på collagen. Jeg ved bare ikke rigtig, om det er for sent at anskaffe hue og halstørklæde? Jeg har bare ikke kunne tage mig sammen til at bruge penge på det, men jeg mangler det hver dag. Det samme gælder en pengepung, som jeg har manglet, siden min utroligt smukke Mulberry pung blev nakket i S-toget. Det gør stadig ondt at tænke på, for jeg fik den i studentergave af min mor, så den betød ret meget for mig. Det er nok egentlig også derfor, jeg ikke har fået købt en ny, for den kan bare ikke erstattes. Men jeg skal have en ny, og lige nu er jeg ret varm på den fra Ganni, som endda er på udsalg. Måske jeg skulle se at få den købt?

I dag har jeg været på arbejde hele dagen, så det kniber lidt med at holde øjnene åbne, og det kniber endnu mere med at få rejst mig op og tage de få skridt, der er ud til køkkenet, hvor jeg virkelig burde lave noget aftensmad. Det bliver sgu nok bare til et par rugbrødsmadder for at være ærlig. Jeg har til gengæld været forbi åbningen af WestMarket i dag, og norj, hvor bliver det bare mit nye go-to sted på Vesterbro. I kan se lidt billeder derfra på min Instagram @amalie_wessel, og så skal I også huske at deltage i min give away om et gavekort dertil lige her.

Husk iøvrigt at ’synes godt om’ min Facebook-side for updates og nye indlæg.

Older posts