OUTFIT: MY FAVOURITE COMBINATION

DE HER FILM SKAL JEG SE I 2017

Jeg prøver at være mere kulturel, og det er sgu ikke en joke. Jeg vil gerne danne mig selv noget mere, altså med noget andet end blogindlæg og Gannis nyeste t-shirt med et let-at-elske-tryk på. I min tid på højskolen var jeg hele tiden opdateret på nye film, nye musikudgivelser og DR’s seneste afslørende dokumentar. Det savner jeg faktisk, men det kan jo lade sig gøre at samle op igen. Derfor lader det til, at jeg kommer til at bruge en del penge på at gå i biografen i år 2017, for i min research på nye film, fik jeg tilføjet en del til min liste, og de kommer her:


NOCTURNAL ANIMALS
I år 2016 fik jeg øjnene op for mere voldsomme film, altså film med thriller og krimi elementer, og jeg har endda også set et par stykker med overnaturlige elementer, så jeg er blevet mere åben over for film af genre, jeg ikke normalt ville se (som I kan høre, er jeg ret stolt af dette). Desuden er jeg glad for Jake Gyllenhaals evner som skuespiller.

Premiere 5. januar 2017


JACKIE
Som I måske har kunne fornemme i mit indlæg om serier, jeg så i år 2016, er jeg glad for film og serier, der læner sig kraftigt op af historiske begivenheder, og det må denne film siges at gøre. Jeg kender ikke historien, men er blevet interesseret i at kende den ud fra traileren, og derfor må jeg se filmen. Og så skulle det være en fremragende skuespilpræstation af Natalie Portman.

Premiere 12. januar 2017


LA LA LAND
Ryan Gosling og Emma Stone i samme film, og så behøver jeg ikke sige mere. De var fantastiske sammen i Crazy, Stupid, Love, som jeg faktisk har set hele to gange inden for den seneste periode. Jeg har en fornemmelse af, at de er mere alvorlige i denne film, men jeg håber på stadig at få noget klassisk Emma Stone sarkasme alla Easy A.

Premiere 23. februar 2017


MOONLIGHT
Denne her film fik enormt meget positiv omtale ved årets Toronto-festival, og Soundvenue har nævnt filmen et par gange, så den har stået på min liste i noget tid som en af dem, man bare skal se, og nu får den heldigvis premiere i Danmark. Jeg forventer, at det er en film, der giver stof til eftertanke, og muligvis rammer en psykisk, men jeg kan godt lide film om brud på samfundets normer og grænser. Det er vigtigt at uddanne sig i, at liv kan være anderledes.

Premiere 9. februar


IT’S ONLY THE END OF THE WORLD
Filmen er fransk, og jeg har på fornemmelsen, at den vil lære mig et eller andet. Derfor er den kommet på listen over film, jeg skal se, og så fordi jeg elsker franske film. De kan noget. 

Premiere 23. marts


THE EDGE OF SEVENTEEN

Med skulle selvfølgelig også en klassisk amerikansk film om en pige i high school, der gennemgår et eller andet problem med omverdenen, som nok i virkeligheden handler om hende selv. Denne er til gengæld (i modsætning til mange andre) anmelderrost, og den lader til at have en fed humor, specielt med Woody Harrelson i en hovedrolle. Jeg glæder mig!

Premiere 20. april 2017

10 kommentarer

  • Årh, jeg glæder mig også virkeligt til at se Nocturnal Animals! Og Moonlight!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Idai

    Synes virkelig 2017 lader til at blive et godt film år :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fed, fed, fed post!
    Jeg er filmelsker med stort F, men jeg har aldrig rigtig fingeren på pulsen omkring, hvad der kommer i løbet af året. Så tak – flere af disse posts ville være så cool!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • The edge of seventeen er virkelig sjov! Den havde præmiere i USA for en måneds tid siden, og jeg kunne virkelig ikke lade værre med at krumme tær op til flere gange under filmen, samt flække af grin.:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder godt!!! Hører ofte engelske og amerikanske YouTubere snakke om de gode film længe før, de kommer til DK, så går altid og glæder mig i laaaang tid :) Fedt at høre den er god!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Der kommer så mange fede film i år 2017.

    Gode anbefalinger, men jeg tror desværre ikke, at man bliver anset som værende mere kulturel ved at se samtlige Hollywood-produktioner i dette år ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det handler heller ikke om, hvordan jeg bliver anset, men om et personligt ønske om at være oplyst og tage del i de udgivelser, der kommer både mht film og musik :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Fedt med noget inspo! Jeg er blevet rigtig glad for at gå i biografen, og mit nytårsforsæt er at gøre det noget oftere. Man får bare en helt anden oplevelse end med fx netflix, fordi man ikke sidder med telefonen og fordi det er på et kæmpe lærred! Jeg er dog overrasket over du ikke skal se beauty and the beast?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT: MY FAVOURITE COMBINATION