SVAR PÅ SPØRGERUNDE DEL #2: KULTUR

giphy

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS:

Det er blevet lørdag, og jeg holder weekend oppe nordpå hos min mor & co., fordi jeg skal hjælpe til ved min lillebrors 18-års fødselsdagsfest. Inden løjerne går i gang, har jeg udset mig endnu en oplagt hyggestund, hvor jeg lige kan få besvaret nogle flere spørgsmål fra spørgerunden. Denne gang handler det om kulturelle ting, og der er det så gået op for mig, at jeg nok ikke helt er så kulturel, som jeg troede, haha! Men I kan i hvert fald lære mig bedre at kende:

Hvad er det bedste ved at bo i København?
At være så tæt på alt, der sker i relation til bloggen, og dét at kunne tage hjem og stille eller hente ting i løbet af en dag uden at bruge evigheder på offentlig transport. Og alle de muligheder der er, specielt i forhold til mad. Det kan jeg nemlig ikke så godt lide at lave selv.

Hvad er din yndlingsbog og yndlingsfilm?
Min yndlingsbog, eller en af dem, må være 7/11 af Caspar Eric. Det er en drøn god digtsamling om samtiden. Min yndlingsfilm har i mange år været Good Will Hunting, og min yndlingsscene er den, hvor de kysser med burger i munden. Det er bare helt vildt sødt og ægte, og lige sådan et forhold skal være, synes jeg. Af nyere film har jeg været helt vild med The Arrival, som virkelig overraskede positivt, da jeg ellers ikke er til den genre.

Hvis du skulle flytte til en by i udlandet, hvilken skulle det så være, og hvad skulle du lave der?
Det skulle uden tvivl være Berlin. Jeg har et soft spot for den by, og jeg drømmer stadig om at flytte dertil i en periode. Det ville jeg egentlig også gerne have gjort som sådan en sabbatårsting, men jeg valgte at holde fast i mine drømme med bloggen i stedet. London kunne også være spændende. Jeg ville gerne arbejde med noget kreativt, lave noget blogrelateret. Men jeg er nu egentlig rigtig glad for mine muligheder her i København.

Hvordan kan du bedst lide at være kulturel?
Museumsbesøg, når der er udstillinger, jeg oprigtigt har en interesse i at se. Jeg ved ikke, om det er kulturelt at læse. Men det nyder jeg meget, at være opdateret på nye udgivelser fra forfattere, jeg i forvejen kan lide, eller fra nye forfattere inden for samme felt. Jeg skal for eksempel snart i gang med denne, som min gode højskoleven og -nabo har skrevet.

Hvilket sted i verden vil du allerhelst på ferie?
Hvis jeg frit kunne vælge, og hvis man kunne komme derhen uden at flyve, ville jeg rigtig gerne opleve Australien. En af mine bekendte bor og arbejder der, og hver gang hun lægger noget op på Snapchat, får jeg lyst til at tage afsted. Minus krybdyr.

Hvilke er dine favorit spisesteder i København lige pt?
Lêlê Street Kitchen, Grillen på Nørrebro/Christianshavn og Far’s Dreng.

Hvilke steder i verden drømmer du om at se?
Jeg vil gerne se koralrevet i Australien, opleve New York og Los Angeles, sommerhusliv i Sverige og natur i Skotland. Og så ville jeg faktisk opleve Jordan igen.

Top 3 yndlingsbutikker i København?
Nørgaard paa Strøget, Mads Nørgaard og Magasin.

Hvor går din næste rejse hen?
Jeg har ikke store rejser planlagt, da jeg kæmper med noget flyangst efter en ubehagelig oplevelse i flyet fra Istanbul til Amman i Jordan. Men jeg går og planlægger en forlænget forårsweekend til Aarhus sammen med min veninde. Temperaturen skal bare lige lidt højere op.

Smid et like på min Facebook, hvis du vil se opdateringer på nye indlæg.

HELT SPECIELLE SNEAKS TIL SAMLINGEN

afe3e55b-ad0e-46cb-9859-144739b1c4b3b6f90f73-9e24-47ae-b4cf-620100a5136130ec3308-cf0b-4c96-b16e-03a17936b605

NIKE AIR MAX 97 sneaks

Som nogle af jer måske har set på min Instagram story @amalie_wessel i går, stod jeg i kø til en sneaker release fra kl. 08:00 om morgenen sammen med min gode veninde, som jeg deler min store passion for sneaks med. Vi har haft dagen planlagt lige siden, vi så release datoen, og jeg byttede endda en vagt på mit arbejde for at være helt sikker på at få fat i skoene. Jeg missede dem nemlig sidst, de havde release, men denne her gang havde jeg endda sat penge til side, så altså, der var bare helt styr på det. Og nu er de mine. De fantastiske Nike Air Max 97, som jeg længe har drømt om at byde velkommen til min samling. Nu mangler jeg kun New Balance 990 af de dér kult-sneaks, jeg virkelig bare må eje. Jeg ville ønske, jeg ikke var for øm omkring dem til at have dem på i byen eller på festival, for det ser sgu ret svedigt ud, når de lyser op ..

I dag er det jo fredag, og det betyder, at der skal ses x-factor, og der skal stemmes på VKATION, for dem teenagecrusher jeg totalt på. Fuck, de er charmerende, og der er sgu lidt scarlet Tenerife vibes over dem. Mums. Jeg tror, Citybois skal passe på nu .. Haha!

Er der et par sneaks, I går og drømmer om at få i jeres samling?

Smid et like på min Facebook for at blive opdateret på nye indlæg :)

OUTFIT 230217: SOMETHING VERY UNIQUE

img_2797img_2789img_2791img_2786

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS & SPONSORERET INDHOLD:
LOVE & DIVINE 
blazer // H&M turtleneck //
H&M pants // NIKE AIR ZOOM SPIRIDON sneaks // KOORELOO bag

Det er blevet sent på aftenen, og jeg havde egentlig tænkt at gemme det her indlæg lidt, men jeg er simpelthen i så dejligt humør over denne her dag, at jeg ikke kan lade være at skrive og udgive det nu. Jeg havde fri fra arbejde i dag, så dagen har stået på en masse selvforkælelse og venindehygge, som startede foran Naked kl. 08:00, da jeg stillede mig i kø til et par sneaks, der var release på i dag, og så fortsatte dagen ellers med frokost på Far’s Dreng, shopping og en tur i biografen for at se Moonlight, der har været meget Oscar-snak om. Jeg er ikke helt med på hypen, men han er eddermaneme lækker, ham, der spiller hovedrollen som voksen mand. Pift!

Med mig over skulderen er min nye taske, som jeg lige har fået i går aftes, hvor jeg også nåede at tage den i brug på Wokshop-date. Jeg er typen, der med det samme begynder at lægge nøgler, læbepomade og den slags ned i en ny taske, fordi det giver en eller anden særlig følelse, og jeg kan ikke forklare, hvad det er, men måske nogle af jer kender det? Den er i hvert fald noget af det fineste, jeg længe har set, og den passer bare til alt, jeg har, selvom den er så unik. Mærket Kooreloo forhandles kun hos Bettina Beltner i Kongens Lyngby, som jo står mit hjerte nær, da jeg har shoppet der utroligt meget, inden jeg flyttede ind til byen. På lørdag kan man vinde en taske fra Kooreloo i selve butikken, og vinderen trækkes kl. 15:00, så man skal være til stede dér, og selvfølgelig være tilmeldt inden da. Men det vil man også gerne, for butikken i sig selv er en fantastisk oplevelse, og det er ikke bare noget, jeg siger, haha.

Smid et like på min Facebook for at blive opdateret på nye indlæg!

NEW IN: FLERE FORÅRSFORNEMMELSER

asos1

SPONSORERET AF ASOS.COM & INDEHOLDER AFFILIATE:
Y.A.S. blouse // ASOS sunglasses // JEEPERS PEEPERS sunglasses

Jeg bestilte nogle nye ting hjem fra ASOS forleden, og det blev sendt i går, og så er det dælme blevet leveret allerede i dag! Så hurtig levering fra ASOS har jeg sgu aldrig oplevet før, men jeg klager ikke, for jeg har virkelig cravet nye solbriller. Ikke fordi jeg ikke er glad for mine Céline solbriller, tro mig, det er jeg, og de har været et stort køb for mig. Men jeg har savnet noget at variere med, og jeg har længe haft kig på sådan nogle gule nogle, man så over det hele i sommer. Jeg er jo som altid lidt (meget) late on the trend, men fuck nu det altså. De andre har seriøs 90’er vibe, og jeg tænker, at de skal styles med nogle sneaks og en denim jakke. Sådan en skal jeg så også lige have købt, haha. Jeg overvejer lidt en beige som denne ..

Dagen i dag har været ugens første fridag, og jeg har derfor haft et par møder i relation til bloggen, blandt andet med mit netværk, Society B, og så har jeg fået lagt ny shellac. Det er sådan min “ting” lige for tiden, at forkæle mig selv med shellac. Lige nu er jeg så hjemme hos Frederikke (for første gang i hendes nye lejlighed faktisk, selvom hun har boet her i over et år), da vi skal til et event sammen senere, hvor vi skal se på nogle tasker, jeg er meget spændt på at se og vise jer. Måske vi hapser en bid mad sammen bagefter. Det kunne i hvert fald ligne os!

Smid et like på min Facebook for at holde jer opdateret på nye indlæg.

SVAR PÅ SPØRGERUNDE DEL #1: DE FORBUDTE

giphy10

Imens jeg sidder og ser Efterlyst kærlighed på DR3, hvor nogle gutter fra mit gymnasie er repræsenteret, vil jeg lige skrive det her indlæg til jer. Det er nemlig sådan et hyggeligt et, der skal skrives i en hyggestund. Jeg har valgt at dele spørgsmålene fra spørgerunden op i flere indlæg, og hvert indlæg kommer til at have et tema. Vi starter med det mest lokkende, nemlig de lidt forbudte spørgsmål, eller i hvert fald nogle af dem, man ikke lige kan læse om enhver anden dag på bloggen. Husk på, at mine ord skal tages med et gran salt en gang imellem:

Har du haft en pinlig mailadresse, da du var yngre?
Jeg havde sådan en åndssvag en på MSN, malle et eller andet, sikkert min fødselsdag, og det gav ingen mening, for jeg begyndte først at blive kaldt malle i gymnasiet, altså mange år efter MSN.

Du finder en drengetrøje bag din seng, og du ved ikke, hvem ejermanden er. Hvad gør du?
Opretter en gruppechat med mistænkte, sender et billede af trøjen og skriver “Hvem af jer har glemt denne til en fest, der er endt på eller omkring min seng?”. Hvis den er cool og fra Wood Wood eller lignende, beholder jeg den og går med den sådan helt “Oh this old thing? It used to be my ex boyfriend’s shirt”-agtigt.

Hvilken alkoholisk drik foretrækker du?
Jeg nyder at drikke vin, helst hvid eller rosé, men hvis jeg skal i byen, drikker jeg vodka-danskvand som den basic bitch, jeg nu engang er.

Har du, eller har du haft, en kæreste?
Jeg har været fri som en fugl i nogle måneder, og lige nu er det et bevidst valg, da jeg gennem en alt for lang periode brugte meget tid og tankekraft på et forhold, som endte med at dræne mig mere end det gav mig. Derfor springer jeg heller ikke rundt og stritter med brysterne eller smiler sødt, når jeg er i byen, haha. Jeg nyder bare at være mig.

Hvad for noget junk spiser du helst, når du har tømmermænd?
Jeg er rigtig glad for pizza, men har desværre ikke fundet “mit” pizzeria her på Frederiksberg endnu, så jeg har bevæget mig over til at være lidt af en burger entusiast. For nylig prøvede jeg Jagger på Istedgade, og det er sgu en sikker vinder.

Føler du, at der bloggere imellem er konkurrence, hvad angår læsertal og kampagner?
Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det konkurrence. Men der er rigtig stort fokus på det, nu hvor der også findes blogs, hvor det virkelig handler om, at det skal være en forretning, der kan give noget seriøs indtjening. Det er lidt ucharmerende, synes jeg, for min blog har alle dage været drevet af lyst og impulser, og jeg har svært ved at se på det med businessbriller på.

Hvilken feature kan du bedst lide ved dig selv?
Mine øjne, mine læææææææber. Her i mørket. Ej. Jeg er vældig glad for mine øjne, fordi de er så åbne, og så synes jeg også, at jeg har en pæn mund, selvom jeg altid får at vide, at den er meget lille. Det er noget fyre siger, når de kigger på den, og jeg har endnu ikke turde spørge, hvorfor de dog står og funderer over det. Haha!

Værste scorereplik du er blevet lagt an på med?
“Kom du ikke ret langt i Danmarks Næste Topmodel?” og “Du er blogger, køber du ikke drinks til os?”. Ved den sidste vendte jeg ryggen til og købte to drinks. Til mig selv.

Smid et like på min Facebook, hvis du vil være sikker på ikke at misse del #2!