MIT NYE (FAKTISK MIT FØRSTE) ARBEJDE

SÅDAN OPBYGGER DU BASIS GARDEROBEN

basis-garderoben

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS: CASHMERE sweater // BLÅ jeans // NAVY jakke // HABIT buks // DENIM nederdel // HVID tee // LYS skjorte // UNIVERSEL kjole

Overskriften siger rimelig meget sig selv. Dette er en guide til at opbygge den gode basis garderobe, som man efterfølgende kan udvide med alverdens items, som man så er sikker på at kunne style med noget andet i sin garderobe. Jeg har lavet en liste med de items, der er vigtige for en god all year around garderobe, der skaber et godt grundlag for at købe items i specielle mønstre eller farver, og så er det samtidig items, der kan få dig ud af selv den værste tøjkrise. Jeg tænker faktisk at gøre det til en serie, så der også kommer et blogindlæg om sko, accessories, og bytursgarderoben, hvis der er opbakning til det?

1. CASHMERE SWEATEREN/ENSFARVET STRIK I NEUTRAL FARVE
Denne her er heldigvis en af de nemme, for der findes et hav af smukke sweatre, og det behøver selvfølgelig ikke lige være cashmere, men jeg synes, at man skal gøre sig selv den tjeneste at købe en i god kvalitet, så det er et item, man kan have i lang tid, da sådan en virkelig kan holde mange år. Jeg selv er glad for min mørkegrønne (ikke helt neutrale) fra Acne Studios.

2. JEANS TIL NAT & DAG
Den seneste jeans mode er den såkaldte mor buks, der faktisk slet ikke er så tosset, som den måske lyder. Den har et flot fit på de fleste, og så er den god til både sneaks, støvler, både Dr. Martens eller støvler med hæl, og andre høje sko. Jeg har selv flere par, og det er bare med at undersøge lidt forskellige brands for at finde det perfekte par. Jeg kan anbefale Weekday.

3. JAKKE I KAN-GÅ-TIL-ALT-FARVE
I denne her kategori anbefaler jeg at gå efter mørkeblå, fordi det er bedre til en jakke end sort, da sort nemt kan komme til at anonymisere dit udtryk. Jeg har for eksempel investeret i denne jakke, fordi den fuldfører mine outfits, uanset om jeg har noget specielt på, eller bare har jeans og t-shirt på. Den har så en opsigtsvækkende detalje, og det kan man jo gå efter, hvis man vil være lidt vovet selv i sine basics, eller man kan holde sig til den helt klassiske.

4. HABIT BUKSEN
Denne her er så fandens vigtig, fordi den bare ser så stilet og put-together ud, men den kan også se casual ud. Og de behøver slet ikke være dyre. Jeg selv har et par fra H&M, som jeg er rigtig glad for, og jeg har tidligere haft to forskellige par fra ASOS, som også var virkelig gode.

5. DEN ALSIDIGE NEDERDEL, EVENTUELT I DENIM
Hvis den skal gå til outfits hele året rundt, ville jeg vælge en mørkegrå, sort eller navy. Jeg har for eksempel en sort ruskindsnederdel, som ofte redder mig, når jeg skal være lidt pænere klædt end habitbuksen. Til sommer er den lyse denim nederdel selvfølgelig en must have basic.

6. HVIDE TEES I LANGE BANER
Man kan ikke få nok. De bedste finder man hos ASOS, Weekday eller H&M, og vil man splurge, kan man gå efter Comme des Garcons, som har det fine røde hjerte som detalje.

7. DEN LYSE SKJORTE
Her anbefaler jeg at gå efter én, der har en eller anden detalje, som gør den unik. Det kan være et snit eller en detalje på ærmerne, som giver noget ekstra, der gør den passende til aftener også. Så har man nemlig en skjorte, eller skjortebluse, som kan gå til hverdag, for eksempel arbejde eller jobsamtale, men også til en bytur med et par gode bukser og høje sko.

8. KJOLEN TIL HVERDAG & FEST
Til hverdag skal der en hvid tee, eller en Nørgaard paa Strøget 101 tee, indenunder, og til fest kan den gå alene eller med en skjortebluse i en iøjenfaldende farve. Den kan være sporty, og den kan være elegant. Jeg har for eksempel for nylig købt denne.

Jeg håber, I kan bruge det her indlæg! Smid et like på Facebook for flere af den slags.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIT NYE (FAKTISK MIT FØRSTE) ARBEJDE