“HEMMELIG” RABATKODE HOS MEOTINE.COM

img_4610

INDEHOLDER REKLAMELINKS: MEOTINE jacket // ENVII knit // H&M jeans //
NEW BALANCE 990 sneaks // GANNI sunnies

Som de fleste af jer måske efterhånden ved, i hvert fald hvis I læser med nogenlunde fast, arbejder jeg i den butik, der hedder Meotine. Og vi har to års fødselsdag nu her! Vi hører til i Store Strandstræde, men vi har (selvfølgelig) også en webshop, og der er en kode i denne weekend, som giver 15% på alt til og med mandag d. 1. maj for at fejre vores fødselsdag! Så der er altså gode penge at spare på ens nye læderjakke til foråret, eller en ruskindsjakke, eller den fine leopardmønstrede pels, som jeg har på på billedet. Og det ville jeg egentlig bare lige dele med jer på sådan en lækker solskinssøndag!

KODEN: birthdaybash2017

Jeg holder lige pause fra min oprydning, rengøring og opvask, så jeg kan skrive det her blogindlæg til jer. Jeg savner enormt meget at blogge hver dag, men det er desværre bare ikke realistisk lige nu, og det skal jeg lære ikke at slå mig selv i hovedet over. Der er jo noget galt, når jeg stadig ikke har haft tid til at sætte mig ned og få redigeret de to sidste Aarhus videoer. Damn it altså! Dem glæder jeg mig sgu til at dele med jer, så det står højt på min to do liste. Jeg håber virkelig, I har det godt, og hvis der er noget, I savner at se på bloggen, let me know .. God søndag!

5 TING, JEG HAR OPTUR OVER I DAG

l0iyirklgj1kdaggo

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS:

1. HARRY STYLES
Hvis man nogensinde har været decideret fan af nogen eller noget, ved man, hvad jeg snakker om nu. Følelsen, når man opdager en artist, eller en hobby, eller en ny dille, som man bare ikke kan lade være at bruge al sin tid på. Jeg er jo tidligere kæmpe Tokio Hotel fan (jeg jagtede special edition versionerne af både deres engelske og tyske album rundt i hele Berlin), og jeg havde også følelsen, dengang jeg gik i gang med YouTube. Nu er det så Harry Styles. Yup, mange år for sent, men i min verden er han altså først blevet lækker det seneste halvandet år. Og det er så også først nu, han laver musik, jeg gider lytte til. Hans solokarriere er allerede helt vild! Jeg er målløs, og lytter til disse to igen og igen. Jeg har også forudbestilt hans album, som udkommer 12. maj …


2. DESIGNER SALE HOS BOOZT.COM
Boozt.com er, som I måske ved, en af mine favoritter blandt diverse webshops, fordi de så ofte har rabatkoder, udsalg eller kampagneweekender, hvor man kan spare penge på de dér lidt dyre items fra mærker som Ganni, Baum und Pferdgarten, Stine Goya, Wood Wood, og jeg kunne blive ved .. Jeg har blandt andet købt denne buksedragt under et af deres udsalg. Nu er der så fra 20 % – 50% på blandt andet Stine Goya, Custommade og andre af de dér lækre mærker. Og det er også på SS17 items! Så det er altså nu man kan gøre et kup ..

3. ROSKILDE FESTIVAL HAR TILFØJET NAVNE
Jeg er ikke voldsomt imponeret over dette års line-up på Roskilde Festival. Jeg plejer at have en lang liste over navne, jeg gerne vil høre, men i år kan navnene tælles på to hænder, så vidt jeg lige kan regne mig frem til .. Til gengæld har de i dag tilføjet blandt andet Nas til musikoversigten, og der er også kommet spilleplan ud. Nu overvejer jeg faktisk seriøst at købe billet!

4. NYE SNEAKS (DON’T JUDGE)
Jeg har lige fået en mail om, at disse sneaks er klar til afhentning, og jeg glæææææder mig som et lille barn til at få dem på sammen min nye trenchcoat, som har hængt trofast på mine skuldre lige siden, jeg modtog den. Håber på at skyde nogle outfits pics med begge real soon!

5. THE BIG NEWS
Jeg offentliggjorde forleden denne store nyhed, og den har jeg simpelthen kæmpe optur over. Og jeg har også virkelig optur over, hvor søde I er til at kommentere, når jeg deler sådan noget! Jeg fungerer bedst, når der er styr på tingene, struktur, rutine og sådan, så det har virkelig gjort en forskel for mig at få det her på plads. Og så er det jo også lidt sejt ..

Husk i øvrigt at smide et like på min Facebook, hvor jeg opdaterer med nye indlæg.

ASOS FORÅRSFUND: KJOLER TIL JEANS

kjoler

SPONSORERET AF ASOS.COM & INDEHOLDER REKLAMELINKS:
ASOS WHITE kjole // ASOS kjole // ASOS blomstret kjole // ASOS ærmeløs kjole

Nu er det jo ikke, fordi det danske forårsvejr ligefrem byder på bare ben og vin i solen, men det skal ikke afholde mig, eller jer, fra at gå i alle de smukke kjoler, der er over det hele lige for tiden. Min egen plan er at have kjolerne på udover et par jeans, som jeg også før har haft, blandt andet i dette outfit. Og jeg så faktisk en pige for nylig, som havde en endnu længere kjole på udover et par jeans, og det så bare helt vildt godt ud! Så det vil jeg også prøve nu. Jeg kan så bare ikke helt beslutte mig for, hvilken af kjolerne det skal være … Umiddelbart hælder jeg mest til de to øverste, men jeg kan ikke vælge imellem dem. Hvad tænker I?

Jeg sidder i min mors sofa, og skriver det her blogindlæg. Både fordi jeg selvfølgelig gerne vil se min mor, men også fordi det er sidst på måneden, og jeg simpelthen ikke lige har penge til at handle ind til aftensmad. Jeg har faktisk ikke rigtig penge til noget, så det er ikke så godt, at jeg drømmer om nye kjoler, haha! Men det kender vi vel alle sammen, hehe ..

Har I forresten husket at like min Facebook-side? Der deler jeg alle nye indlæg ..

MIN & BLOGGENS STORE NYHED

img_5281

Nu har jeg efterhånden teaset for det her i noget tid, på denne dér irriterende mere-om-det-snart-bloggerfacon, og jeg er altså endelig blevet klar til at dele nyheden med jer! Der har nemlig lige været et par ting, som skulle falde helt på plads, inden jeg ville dele det med omverdenen på denne her måde. Bloggers Delight skulle for eksempel lige havde besked, og der er i det hele taget mange praktiske ting, man skal have styr på, når man laver sådan noget her. Der sker nemlig det, at jeg har oprettet virksomhed! Og med det mener jeg selvfølgelig, at bloggen nu er registreret som en virksomhed. Jeg har min egen virksomhed!!

31lpv5l3aivti

Det kommer egentlig ikke til at ændre noget ved bloggen som sådan, men det er en kæmpe milepæl for mig, og det er noget, jeg har overvejet virkelig længe! Og derfor er det selvfølgelig også noget, jeg har lyst til at dele med jer. Tidligere har jeg ikke kunne se de store fordele i at køre bloggen som en virksomhed, fordi regnskab er et stort arbejde (jeg er ret umulig til matematik), og jeg har ikke rigtig haft betydelige udgifter i forbindelse med bloggen (måske lige med undtagelse af mine rejser ifbm mit SAS-samarbejde), men nu begynder der at være flere og flere situationer, hvor det er en fordel for mig at være en virksomhed. Så det er “jeg” blevet!

Det betyder heller ikke, at bloggen nu bliver spammet med sponsorerede indlæg, eller at jeg kommer til at gå rundt med solbriller indenfor, eller snakke højt om, hvordan jeg kan svinge firmakortet. Selvom jeg uden tvivl skal ned i min bank, og få dem til at oprette firmakonto og -kort til mig! Haha. Når min lille virksomhed får kapital nok, er det forresten min tanke, at firmaets første store køb skal være et vlogging kamera til min YouTube-kanal. Så det kommer jo faktisk også jer til gode, at amaliewessel.dk er blevet en virksomhed. Hehe.

Hvis I har spørgsmål, er de selvfølgelig velkomne i kommentarfeltet!

OUTFIT 220417: MIT NYE ULTIMATIVE BYEN-SÆT

img_5235

.. Nu hvor det er blevet forår, er der meget bedre selfielys i mit lille hjem. Specielt om eftermiddagen/tidlig aften! Så nu er det nemmere at blogge om byen-tøj også.

img_5254

.. Jeg tilbragte min lørdag aften med nogle skønne mennesker, som altid får mig i godt humør!

img_5244

.. Vi var ude at fejre Patricks fødselsdag på forskud, eller hvad siger man? Hans rigtige fødselsdag er nemlig først tirsdag, men det passede mig perfekt, at han inviterede til fejring denne weekend. En af mine bedste veninder har nemlig reserveret næste weekend, for der fylder hun år!

img_5239

SPONSORERET AF MINIMUM & INDEHOLDER REKLAMELINKS:
MINIMUM bluse // MINIMUM bukser // NIKE AIR ZOOM SPIRIDON sneaks //
NIKE sokker // GULD hoops (similar)

I husker måske, at jeg skrev om det her sæt på bloggen, fordi jeg modtog det på en mandag, og havde det liiidt stramt over at skulle vente helt til weekenden med at sporte det. But it was worth the wait! Jeg ved bare, at det bliver mit nye go-to-byen-sæt, fordi det er super behageligt at have på, flatterende på min krop (måske lige med undtagelse af, når jeg sidder helt sunket sammen i en lænestol, haha!), og så undgår man tøjkrise, fordi det jo er et sæt. Jeg er desuden begyndt at gå rigtig meget med hårbånd, hvilket I måske ikke har set endnu, fordi jeg ikke har blogget så voldsomt meget på det seneste, men hårbånd er altså min nye ting. Og det er det selvfølgelig, fordi jeg ser Petra elsker sig selv på DR3, og på trods af min skepsis over for de ting, Petra har sagt om baggrunden for programmet, må jeg indrømme, at det er et program, vi har manglet. Jeg bliver bare lidt irriteret over, at der ikke er mere fokus på at elske sig selv for den, man er, i stedet for at snakke så meget om, hvad man kan lave om ved sig selv. Men jeg tænker, at det er den opdagelse, programmet skal have som konklusion, og at det måske derfor netop er bygget op, som det er. Der er så meget TV, man skal følge med i for tiden, haha! Ser I også med?

Older posts