UGENS PLUS- & MINUSPOINT #20

vsy5w6n3lorto

Den seneste uges plus- og minuspoint er lige blevet lidt forsinket af mine tømmermænd i går, og nu husker jeg, hvorfor jeg egentlig havde droppet at gå i byen om lørdagen. Jeg kan slet ikke have, når min søndag ikke hænger sammen, for så gør min mandag det heller ikke. Det skrev jeg faktisk engang noget om i det her indlæg, som er en guide til en god mandag. Nå, men jeg har haft sådan en uge, hvor den er væk, før man har nået alt, man skulle, men der er alligevel en overvægt af pluspoint. Here goes:

MINUSPOINT til at være nødt til at skære ned på, hvor mange forskellige ting, jeg render rundt og laver hele tiden. Det er klart ikke nogen fordel for bloggen, men jeg kan ikke blive ved at ligge i overhalingsbanen, som jeg i den grad har gjort hele efteråret og vinteren.

MINUSPOINT til lige at have brændt mig på min pulverlatte. Jeg kan også godt lige nævne, at jeg, ligesom alle andre, heller ikke er glad for vejret i dag.

MINUSPOINT til, at jeg ikke skal med til John Mayer koncerten i København. Jeg tror, det ville være sundt for mig at få grædt lidt (meget) til ‘War of My Life’ eller det faktum, at ‘Love on the Weekend’ på ingen måde er en sang, jeg kan relatere til.

PLUSPOINT til, at min kaffe nu er blevet tempereret, imens jeg har lyttet til en hel masse John Mayer for at få ovenstående punkt just right.

PLUSPOINT til, at jeg i weekenden er blevet kaldt et positivt menneske, som lader til altid at have det fedt over et eller andet. Det blev jeg sgu sådan rimelig glad over at få at vide, for sådan har jeg ikke altid været. Og der foregår meget inde i mit hovede, som jeg har lært ikke at udstråle.

PLUSPOINT til at have vundet noget gratis træning i det yogacenter, der hedder jo:ga, og så har de dælme et center ret tæt på mig. Jeg tror nemlig, det ville være sundt for mig at begynde på noget yoga, og det siger både min mor og min psykolog også, så det må jeg prøve.

PLUSPOINT til at have holdt mit lille hjem pænt i en hel uge! Min mor var her af to omgange i påskeferien for at hjælpe mig med at rydde op, vaske op, sortere og smide ud, og gøre nogle af de ting, man bliver ved med at udskyde såsom at bære nogle ting på loftet. Og ja, jeg er 20 år gammel, og får hjælp til den slags af min mor, men nogen gange hober gøremålene sig helt op over hovedet, og så må man sgu lige råbe om hjælp. Og der er min mor bare rigtig god.

Jeg håber, I har haft, og får, en helt fantastisk uge!

OUTFIT 220417: NYE SNEAKS .. IGEN!

img_5210 img_5212

INDEHOLDER REKLAMELINKS: ENVII knit (similar) // LEVI’S jeans (similar) //
NIKE AIR ZOOM SPIRIDON sneaks // BY CAROLINE ABEL earrings

Det er så længe siden, jeg har lagt et outfit på bloggen, at jeg havde glemt, hvad jeg plejer at kalde indlæggene. Hallooooo, så har man vist lidt for meget om ørerne! Jeg har faktisk stadig en mega lang liste med alle mulige små opgaver, jeg skal have ordnet, og det hober sig bare op. Nå, anyway, som jeg typisk gør, når jeg har lidt ondt af mig selv (fuckbois sliding into my DM, når jeg prøver at sove bekymringsfrit i en dejlig Comwell seng), har jeg købt et par nye sneaks. De ser åndssvagt nye ud lige nu, fordi de er så utroligt hvide og sprøde, men de skal bare lige gås lidt til, så de får noget wear på sig. Jeg har forresten også mine By Caroline Abel øreringe på, som jeg lavede en give away med i februar, og fuldstændig har glemt at annoncere vinderen på (apropos at have for meget om ørerne ..)! Vinderen er Julie, som jeg kontakter direkte på mail.

I dag har jeg seriøse tømmermænd, fordi jeg var ude at fejre min gode ven, Patrick, i går, og vi har ikke været i byen sammen så længe, at jeg fuldstændig glemte at forberede min krop på det. Eller, måske mere mit sind. Jeg skulle ikke have haft adgang til Snapchat i går, det er helt sikkert. Derfor spiser jeg burger og curly fries fra Grillen Vesterbro og ser New Girl hele dagen.
Sunday well spent! Håber også I nyder søndagen.

DET BEDSTE FRA MIN SENESTE ASOS ORDRER

asos

SPONSORERET AF ASOS.COM & INDEHOLDER REKLAMELINKS:
ASOS trenchcoat // MONKI jeans // PULL&BEAR off the shoulder top

Måske nogle af jer husker, at jeg for nylig nævnte en trenchcoat i dette indlæg, og så har det taget mig tredive år at få vist den i et indlæg, men nu er den netop blevet leveret til mig! Og så er jeg bare nødt til at snakke om den igen, selvom jeg ikke har fået taget billeder med den endnu. Den er HERRE sej! Og jeg føler, at jeg ser totalt intellektuel, voksen og Vesterbro-smart ud, når jeg har den på. Haha! Det look har jeg tænkt mig at fuldende med disse sneaks, jeg “kom til” at klikke hjem, fordi jeg fortrød ikke at have købt dem, da jeg så dem i en butik i Aarhus. Hvis I ikke allerede har set det, har jeg forresten lavet et helt indlæg om min ferie i Aarhus med billeder, anbefalinger og hele molevitten. Det kan I læse HER.

Det er fredag aften, imens jeg skriver dette indlæg, og jeg har valgt en stille og rolig hjemmeaften med New Girl, chips med dip og dåsecola, fordi jeg skal på arbejde i butikken i morgen. Og så også fordi jeg var ude i går aftes, hvor der kom en drink eller to for mange indenbors, selvom jeg havde lovet mig selv ikke at blive fuld, og ikke at tage for sent hjem. Så møder man nogen, man kender, og så er løbet ligesom kørt. Voksen er vist kun noget, jeg ligner i bestemte beklædningsdele, men ikke noget jeg praktiserer. Haha.

Håber I har det dejligt!

BILLEDDAGBOG: MIN TUR TIL AARHUS

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS:

Jaaaaaaa, jeg er klar med et indlæg om alt, hvad jeg lavede i Aarhus, sådan en dagbogsagtig ting med billeder, for der skal jo også være noget til de af jer, der ikke orker at se og høre på mig i flere minutter i en video, hehe. Og så synes jeg faktisk også, at jeg har lavet en del ting, der er værd at se på billeder af. Min shopping kommer i et indlæg for sig, tænker jeg, men der kan gøres lidt smugkiggeri i det her indlæg også. Here we go!

img_4728

.. Vi drak kaffe på Great Coffee den første dag, og havde vejret været bedre, havde vi set ude i den lille hyggelige gård, men der var også super fint indendørs!

img_4873

.. ARoS var for at være helt ærlig ikke så fantastisk, som jeg havde gjort det til inde i mit hovede, men det var selvfølgelig en oplevelse at gå i regnbuen! Jeg vil klart gerne til Aarhus igen, hvor jeg vil se Kunsthal Aarhus og Moesgaard Museum, som nok er mere mig.

img_4913

.. Plantecaféen havde jeg udset mig hjemmefra, og wow, sådan et sted ville jeg gerne have i mit eget kvarter her i København! Men jeg er bange for, at den rolige atmosfære ville blive ødelagt af populariteten, hvis sådan et sted lå i København .. Her vinder Aarhus altså!

img_4915

.. & Other Stories i Aarhus er så god, at jeg både kom hjem med et sæt, hvor jakken her er den ene del, og en pengepung, som kommer på bloggen ved lejlighed. Jeg har snart så mange Distortion outfits planlagt, at de må forlænge festivalen, haha!

img_4919

.. Vi opholdt os på ARoS pæææænt længe, så jeg kunne få mine billeder i kassen. Hehe.

img_4984

.. Vi spiste frokost på Vaca to dage i træk, fordi det var så frådern, og det sted måtte altså også gerne åbne i København! Så ville jeg få rugbrødsmadder til aftensmad en dag mindre om ugen i hvert fald, haha!

img_5029

.. Her er mit lille work space på Plantecaféen, hvor jeg sad og ordnede nogle papirer. Hvad det handler om, skal jeg nok afsløre real soon. Fåååårk, hvor er det irriterende, når bloggere skriver sådan, hva’! Haha. Men nyheden skal have sit eget indlæg.

Processed with VSCO with b1 preset

.. Jeg ved godt, det her er et ret opstillet billede, og nu er det ikke for at praise mig selv, men der er et eller andet over billedet, jeg er vild med. Det har følelsen af et “stort” billede.

img_5147

.. Vi boede på Comwell, som var så søde at give os et hjørneværelse med smuk udsigt, masser af plads og muligheden for at sidde og arbejde (det havde jeg optur over, indtil det gik op for mig, at min MacBook ikke var med på idéen).

img_5138

.. På 7. etage kan man simpelthen hele dagen hente gratis kaffe i de sødeste Comwell kopper. Jeg drak en cappucino lidt for sent på dagen, og kunne slet ikke falde til ro om aftenen.
Men lækkert var det!

img_5148

.. Det er sjovt, som det har udviklet sig sådan, at museumsbesøg i så høj grad foregår på sociale medier, ik? Her ses et mirrorselfie museumsstyle med min venindes numse i baggrunden. Haha!

img_5149

.. Et af mine Aarhus køb blev min højskolenabo og gode vens debutroman, som jeg har ventet med at købe, fordi jeg ville være sikker på at have tid til at få den læst (det stresser mig at have nye bøger liggende, jeg ikke får læst). Og den er så god. Virkelig smuk. Jeg er så pavestolt af ham!

img_5150

.. Det her var vores anden frokost på Vaca. To burritoer, to lemonader og to stykker majskolbe med ost og krydderi. FRÅDERN! Vaca ligger forresten i et super hyggeligt område.

Processed with VSCO with b1 preset

.. Her smiler jeg, fordi Aarhus var dejlig. Jeg burde tage på flere af den slags ture!

img_5152

.. Efter køb af ny regnjakke holdt det selvfølgelig op med at regne, men hey, så er jeg bare det mere klar til festivalsæsonen! Tasken er fra Mads Nørgaard.

Håber I har nydt at læse med!

VIDEO: AARHUS DAG 1

Direkte link til min YouTube-kanal

Min MacBook er lidt skizofren, og lige nu, imens jeg skriver dette indlæg, vil den for eksempel gerne samarbejde, men der er stadig lidt flimmer med skærmen. Anyway, min pointe er, at jeg har nemmere ved at føle mig inspireret til at få indhold ud på bloggen, når jeg kan gøre det fra min MacBook. Der er noget uinspirerende ved at sidde stift ved et bord, og derfor opdaterer jeg lidt sporadisk for tiden. Og af en million andre grunde også, men det hører sig et andet indlæg til.

Den første video fra Aarhus er klar, og der var en del vejrudfordringer, men det er blevet til en fin, lille video alligevel, som jeg håber, I vil se. Det gør mig super glad, når I liker videoerne, for så kan jeg se, om der er opbakning til det. Og jeg er så glad for den opbakning, der har været indtil videre! Så tusind tak. Jeg tænker derudover måske at lave sådan en haul video med de ting, jeg købte i Aarhus? Hvis det har interesse? Har nemlig endelig fået ordnet de sidste ting, der skulle gøres ved mit “nye” hjem, så der er ikke længere grimme vinkler, der ikke må filmes, haha! Hvorfor i alverden har jeg ikke taget før/efter billeder .. Damn it! Nå, men sådan en video overvejer jeg i al fald, når jeg lige får tid til det.

Håber I har det skønt!!