MINE SOMMERØNSKER LIGE NU

oensker-lige-nu

INDEHOLDER REKLAMELINKS:
GANNI tee // NAOMI KLEIN book // GANNI skirt // INSTAX MINI 70 camera // GANNI dress //
GANNI tee // MADS NØRGAARD skirt // STINE GOYA swimsuit

Det er jo i virkeligheden forfærdeligt, når Ganni kommer med nye kollektioner, for priserne stiger hver gang, men det bliver jo ikke grimmere af den grund? Haha! Min veninde og jeg har begge set på, hvad det løber op i, hvis man bare lægger alt det i kurven, man ønsker sig derfra. Deeeeeet blev ret mange penge, så det bliver vist i et andet liv, at jeg shopper amok derfra! Hehe. Men måske jeg vil forære mig selv bare en enkelt ting derfra. Denne dér lyseblå t-shirt kan jeg i hvert fald ikke helt slippe efter at have set den på søde Laura. Drømmen lige nu er at være i sommerhus iklædt Stine Goya badedragten, den lyseblå Ganni t-shirt, Mads Nørgaard nederdelen, med Naomi Klein bogen ved hånden, høj sol, en masse gode venner, nogle flasker vin og et polaroidkamera. Og rigtig gerne tæt ved havet. Dét kunne jeg godt tænke mig!

Men altså, jeg er også mega spændt på at flytte til Nørrebro, indrette mit nye værelse og nørkle med det. Der er græsplæne i min nye gård, så jeg krydser også fingre for noget sol. Jeg har nemlig fri fra arbejde i 14 dage, så der skal bare hygges om det nye sted, og så har jeg en hel masse med bloggen, jeg skal have indhentet. Jeg ved, at jeg opdaterer meget sporadisk, og hvis I undrer jer over det, forklarer jeg det hele her. Men jeg håber, I stadig er derude! Og jeg skal nok få besvaret alle jeres kommentarer på førnævnte indlæg. I er de bedste.

3 SERIER, JEG SER PÅ MIT TV FOR TIDEN

751d6e72-ecdc-499f-a1c1-f4603abe369f

img_6978

SPONSORERET AF YOUSEE:

Som så mange andre ser jeg rigtig mange serier, og det gør jeg faktisk både på Netflix og HBO, når jeg føler økonomisk overskud, men jeg ser også rigtig meget flow TV, I ved, Catfish på MTV, Barnaby på DR1, nyhederne, Beverly Hills 90210 på Tv2 Zulu, Special Victims Unit og CSI på Kanal 5, Grey’s Hvide Verden og Mistresses på Kanal 4, okay, jeg ser virkelig meget fjernsyn .. Og det har jeg faktisk altid gjort! Det er ultimativ afslapning for mig at ligge på sofaen, imens der kører et godt program på TV-skærmen, og det er jo så her, det er smart, at vi har Yousee boks, hvilket vi faktisk har haft i ret mange år efterhånden, for så har vi både flow TV, serier, lejefilm og programmer, vi har optaget, samlet ét sted. Hvis DR1 for eksempel viser et afsnit af Barnaby, jeg allerede har set, kan jeg bare zappe hen til Netflix og se en film, eller et afsnit af The Good Wife, som jeg stadig er i gang med, fordi jeg gik lidt i stå i den, da SKAM begyndte igen .. HBO kan også kobles til boksen, hvis man ringer og bestiller det, så det vil jeg lige slå et slag for, at vi gør, så jeg kan komme i gang med nogle af de serier, der er stor hype omkring. Big Little Lies skulle være virkelig god? Har I set den? Eller kan I anbefale noget andet, jeg skal se på HBO? Anyway, nu til de serier, jeg ser i mit TV via Yousee boksen for tiden ..

SKAM
Selvom fjerde sæson på ingen måde har samme styrke som de andre sæsoner, og er langt mere præget af klichéer, synes jeg nu alligevel, at det sidste afsnit er en rigtig fin afslutning på hele serien. Og norj, jeg fældede en del tårer under Vilde og Chris’ snak om deres venskab! Virkelig fint, synes jeg. SKAM er jo, om man vil det eller ej, båret af mange klichéer tematisk, men det er manuskriptet, der giver serien sin værdi, fordi det så godt kunne foregå præcis sådan i virkeligheden. Yousee *hjerte* SKAM, hehe.

MATADOR
Jeg har set serien en del gange, kan også nogle af replikkerne udenad, og er i det hele taget bare så fascineret af skildringen af den tid. Hvis man læser fast med på bloggen, ved man måske, at jeg er ret glad for “gamle dage”, og for eksempel også er meget fascineret af Downton Abbey. Nu bliver Matador så sendt igen i anledning af Lise Nørgaards 100 års fødselsdag, og den er lige så god som alle de andre gange. Hvis jeg ikke lige får set det på tidspunktet for udsendelsen, ligger det heldigvis i et arkiv i Yousee boksen, så jeg kan stadig se det på TV’et.

BORGEN
Jeg nåede ikke med på bølgen første gang, serien blev sendt, og hvorfor forstår jeg ikke helt .. Det er drøn spændende! Og så er jeg simpelthen lidt (meget) vild med Pilou Asbæk. Han er så mandig og lækker. Hehe. Og så har jeg også noget for serier, hvor de går magtfuldt op og ned ad majestætiske gange i bossy tøj. Forleden aften sendte de flere afsnit i træk, men jeg kunne simpelthen ikke holde mig vågen, så jeg optog det på Yousee boksen for at se det næste dag i stedet. Drøn smart!

Husk lige at fortælle mig, hvilke serier I er vilde med? Og hvad skal jeg se på HBO?

NÅR DET BLIVER SÅ SVÆRT, AT DET IKKE BLIVER SAGT

tumblr_mpjpl3cfnv1rkzjt0o1_540

Jeg ved ikke, om det her får lov at komme ud på bloggen, men hvis du sidder og læser med nu, har jeg tydeligvis samlet mod til det. Tankerne har rumsteret i mit hovede, siden mit første sabbatår startede i august 2015, og jeg har ikke turde skrive om det andre steder end min dagbog. Men det skaber en afstand til det her medie, som sådan en elefant i rummet, fordi jeg har en konstant følelse af at holde noget skjult, hvilket jeg jo i virkeligheden også gør. Og hvis bloggen skal blive ved at være et frirum, bliver jeg nødt til at skrive om det. Og udgive det også, tror jeg. Jeg har det alle dage bedst med ærlighed, og I har garanteret allerede lagt mærke til, at det ikke helt kører på skinner for mig. Eller i hvert fald lagt mærke til, at jeg er mindre aktiv. Og jeg ved det ikke, men jeg tænker, og håber inderligt, at jeg ikke er den eneste, som kæmper med svære tanker, så derfor skriver jeg nu ud til jer. Selvom jeg selvfølgelig ikke håber for nogen, at de går igennem det samme som mig.

Det var et chok for mig at blive færdig med gymnasiet. Jeg havde ikke det mindste begreb om, hvor tomt det ville føles. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig .. At jeg skulle rende i byen tre gange hver weekend, være håbløst forelsket i en fyr, der ikke ville være kærester, og så bare håbe på, at der faldt en plan ned i hænderne på mig. Det er ikke en god plan for et sabbatår, kan jeg hilse og sige. Jeg tog på højskole, men fandt flere spørgsmål end svar, og jeg begyndte at føle mig bange, sådan rigtig hvad-skal-der-blive-af-mig-bange. Ikke at have et klart svar på, hvad jeg havde lyst til at lave, blev til et spørgsmål, om der var noget galt med mig, og det følte jeg helt bestemt, at der var. Sådan har jeg det stadig de fleste dage. Samtidig blev jeg i 2016 syg af noget vitaminmangel, som tog rigtig meget hverdagsglæde fra mig, og gjorde mig endnu mere bange, fordi det gjorde nogle ting ved min krop, jeg ikke kunne forstå. Det bliver behandlet, heldigvis, men det påvirker mig stadig meget. Og det gjorde desværre, at jeg ikke kunne være 100% deltagende i den sidste del af mit højskoleophold.

Jeg er min egen største kritiker. Og det var bestemt ikke fedt at opdage, at jeg ikke havde en sommerfugl i maven, der ville søge ind på Journalisthøjskolen. Jeg så det som et nederlag. Jeg følte mig så magtesløs i hele det her ræs om at vælge uddannelse, men jeg ville bare så gerne tilbage til en almindelig hverdag. Og det var så her, jeg valgte at søge ind på CBS, fordi det virkede som en god idé. Så kunne jeg starte bloggen op igen, få mit selvsikre jeg tilbage, og leve en god tilværelse med studie på CBS og succes på bloggen. Jeg prøvede endda lige en ekstra gang at få fyren til at ville være kærester med mig. Den ligning kunne jeg bare ikke få til at gå op, og jeg endte med at droppe ud af studiet i februar måned i år. Selvom jeg hele tiden fik at vide, at det var en modig, men rigtig beslutning, føltes det for at være helt ærlig mest som endnu et nederlag. Jeg stod jo ligesom uden en hverdag igen, og hvis der er noget, jeg ikke er særlig god til, så er det at omstille mig. Jeg kan godt lide, når tingene er, som de plejer, jeg elsker vaner og rutiner, og jeg trives rigtig dårligt med uforudsigelighed eller planer, der laves om. Det er måske svært at forestille sig, hvis man ikke selv har det sådan, men I kan måske alligevel regne ud, at alle de forandringer ikke har gjort mig til et gladere menneske. Jeg blev ikke gladere af at droppe ud af CBS, men samtidig er jeg helt sikker på, at det ikke var den rigtige uddannelse for mig.

Jeg arbejder rigtig meget på at rydde op i al angsten og fortvivlelsen i mit hovede, og jeg er faktisk i den forbindelse begyndt hos en psykolog. Det kan lyde meget åbenlyst, men det har været vigtigt for mig at høre nogen sige, at jeg skal spørge mig selv, hvad jeg egentlig har lyst til. Og at det også kan være okay ikke at vide det. For jeg tænker rigtig meget over, hvad der er rigtigt at gøre, sejest eller bedst at gøre i andres øjne, og det er rigtig hårdt at løbe om kap med. Jeg har bare forklædt det i, at jeg gjorde det, som jeg fandt rigtigt for mig. Jeg troede, det var rigtigt for mig at flytte hjemmefra en måned efter studiestart, og jeg glemte helt at mærke efter, om jeg nu også havde mod på den forandring. Jeg tror, jeg har haft alt for travlt med at skulle en masse i forsøg på at opnå en eller anden status for min tilværelse, og det er bare gået den helt modsatte vej. Det er et kæmpe fucking nederlag, og det er helt vildt svært at snakke om, fordi det jo desværre er et stort tabu at have rod i tilværelsen. Og i endnu højere grad, når det er rod i tankerne, der er skyld i det. Jeg ville ønske, det var mere okay at sige det højt.

Al denne her fortvivlelse er enormt stressende for mig, og jeg er blevet nødt til at sige nej til mange ting. Det går især ud over bloggen og relationer. Både arbejdsmæssige og sociale. Men jeg kunne sagtens sige nej til endnu mere, og nogen gange tænker jeg på, hvordan det ville være at tage i sommerhus i nogle uger, bare mig og en stak bøger. Om jeg så ville komme tilbage med helt nyt mod. Det findes måske kun i film .. Om under en uge flytter jeg til et nyt sted, og jeg vil gerne se på det som at give mig selv en ny start og chancen for at tage det i mit tempo. Og så går jeg faktisk også, og venter på svar på, om jeg er kommet ind på uddannelse .. Denne gang er det gennemtænkt, så jeg krydser virkelig fingre!

Jeg har ikke skrevet det her med ønske om medlidenhed, men med ønske om, at det bliver okay at sige det højt, når noget er rigtig svært, og når det bliver så svært, at man ikke kan overskue det selv.

VORES KAMPAGNEVIDEO FOR KØBENHAVNS KOMMUNE

img_6915

SPONSORERET AF KØBENHAVNS KOMMUNE & POLITI

Jeg har haft så svært ved at forestille mig det endelige resultat af vores optagelser i sidste uge, for kameraet kører jo bare, men man ved samtidig, at kun få af optagelserne vil blive brugt, så det er altid spændende at se, hvordan det hele bliver klippet sammen. Og jeg synes bare, videoen er blevet så fin! Det er faktisk mig, der har lavet denne dér speak om at være ekstra opmærksom på Rådhuspladsen, ved Nyhavn, på Strøget og Nørreport, og jeg tror, det er første gang, lyden i en speak med mig er blevet god, haha! Nailed it.

Jeg var lidt inde på det i mit første indlæg om lommetyverier, det her med at være vidne til forsøg på lommetyveri mod en sovende ung mand, og jeg vil gerne tilføje lidt til det .. Selvfølgelig skal man ikke undgå at svare på en SMS, imens man går ved Nyhavn, ligesom vi stadig skal gå til koncerter, og have korte sommerkjoler på i natten. Det er forkert at stjæle, men det er ikke forkert at have sin iPhone med på café. Alligevel kan man være smart ikke at lade den ligge på bordet, huske at binde tasken fast til cykelkurven, have bæltetasken omme foran på maven, når man krydser Nørreport i myldretiden, eller står på perronen, hvor man jo altså virkelig står tæt allerede fra tidlig eftermiddag til kl. 17:00, og i de timer peaker antallet af lommetyverier. Og ja, vi unge mennesker er altså dem, der ofte står for mål. Måske fordi vi ofte går i vores egne tanker eller let lader os distrahere. Jeg har lært sindssygt meget af at være med i kampagnevideoen, og det håber jeg virkelig, I også har! Af at se den altså. Haha.

Jeg er vild med at lave denne her slags kampagner på bloggen, og håber I også ser det gode formål i det! Desuden har Københavns overborgmester, Frank Jensen, læst mit blogindlæg, og det har jeg det bare så vildt over. Så er man ligesom en del af noget større, og denne her kampagne er bare så sej.

Tak fordi I læste og så med!

JEG SKAL HAVE BRILLER

briller

Jeg skal have briller! Say what .. Det synes måske en lille nyhed for nogen, men for mig er det faktisk ret stort, og jeg tænker meget over det, og er af en eller anden årsag helt vildt spændt på det. Bortset fra ikke at være ulykkelig over at skulle have briller (det kunne være nice, hvis bogstaverne ville stå skarpt, når jeg ser film med undertekster), føles det lidt som dengang, jeg fik at vide, at jeg skulle have togskinner. Jeg synes ikke, det er grimt at have briller, hvis man finder de rigtige, og alle i min familie foruden min bror og jeg har faktisk briller, så jeg er heldigvis ikke alene om det, og dermed bliver det klart ikke en udfordring på samme måde som togskinner var. Men det kommer alligevel til at være en stor forandring i mit ansigt, da det er briller, jeg skal gå med hele tiden. Og det er jeg jo slet ikke vant til! Ansigtet er førstehåndsindtrykket, og jeg er i forvejen meget selvbevidst, så jeg vil sikkert tænke meget over, hvordan jeg fremstår i andres øjne, om folk lægger meget mærke til mine briller, om de nu virkelig også klæder mig, eller om jeg er grimmere med briller. Det bliver i hvert fald svært at undgå, tror jeg. Men jeg tænker, at man vænner sig til det med tiden.

Pointen med det her indlæg er egentlig hovedsageligt at spørge jer til råds. Hvordan finder man det perfekte par briller? Hvor er de søde til at hjælpe? Hvor finder man de mest moderne stel? Hit me up med alt I ved! Jeg er totalt nysgerrig på det her projekt, og har i sinde at finde det perfekte par!

Older posts