ET LILLE MAC KØB

JEG ER OPTAGET PÅ STUDIE

f6b2d505-0c20-4a2c-b0af-f1c7e7279333Jeg kan ikke huske, om jeg sådan “officielt” har fortalt jer, at jeg har søgt nyt studie. Men det har jeg altså, og det er faktisk flere måneder siden, for jeg har selvfølgelig gjort mig mange overvejelser omkring en plan efter mit exit fra CBS. Det har jo været “the big issue” for mig, ikke at have en plan. Natten til fredag kunne jeg så ud fra adgangskvotienterne se, at jeg var blevet optaget, og fredag morgen kom så et brev om, at jeg skulle takke ja eller nej til en studieplads. Og jeg har selvfølgelig allerede takket ja! WUHUUUU.

Det har siden da virkelig vredet min hjerne, hvor meget jeg har lyst til dele omkring mit nye studie. Danmark er et meget lille land at være blogger i. Og jeg har det meget ambivalent med, hvor lidt der skal til, før privatlivet ikke er så privat mere. Derfor har jeg taget en beslutning om ikke at fortælle jer, hvilket studie jeg er optaget på. Ikke endnu i hvert fald. Og det har jeg valgt, fordi jeg gerne vil være lige så fremmed for de andre, som de er for mig, når vi starter. Måske lyder det helt hen i vejret for nogen af jer, men altså, hvem ved, måske skal nogle af jer starte, eller jeres veninde, eller ven, bror eller søster, fætter eller kusine. Og desværre har jeg bare haft for mange ærgerlige oplevelser med forudindtagede mennesker til at have mod på at blive mødt som bloggeren. Jeg kan bedst lide at møde mennesker som Amalie, og det håber jeg, I forstår.

Jeg er jo rigtig stolt af bloggen, og jeg er pisse glad for alle jer, der læser med, kommenterer, og bare er nogle helt fantastiske medmennesker at få lov at dele oplevelser med, og det ville også være så fantastisk at fortælle jer om alt det ved mit nye studie, jeg glæder mig så afsindigt meget til. Men jeg er nødt til at være lidt praktisk og firkantet med nogle ting, og det her er desværre en af dem. Det er ikke alle, der er lige så søde som jer jo. Men jeg kan da lige tilføje, at jeg er ret fortrøstningsfuld om, at det er gode mennesker, jeg skal læse sammen med. Og jeg glæder mig rigtig meget til det hele. Det er jo faktisk lige om lidt.

7 kommentarer

  • Kæmpe stort tillykke med optagelsen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med optagelsen! Og forstår fuldt ud, hvorfor du har valgt at holde uddannelsen hemmelig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Nu håber jeg ikke det her lyder for creepy, men nu håber jeg da næsten på muligheden for at det er mit studie du er kommet ind på. Men jeg forstår virkelig godt hvorfor du vil holde det for dig selv, det tror jeg næsten også jeg havde gjort ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, det er ikke creepy!! Det er da bare sødt sagt. Og tusind tak for forståelsen. Jeg var lidt i tvivl, om det ville lyde mærkeligt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Tillykke med optaget – og god vind :) Forstår selvfølgelig godt at du gerne vil holde det for dig selv !
    Hvor er dine sko fra ? de så fine !

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ET LILLE MAC KØB