10 TANKER OP TIL STUDIESTART

studie-indlaeg

Billeder fra Tumblr. I kan tjekke min ud her.

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Der er kun omkring en uge til, jeg begynder studie på Københavns Universitet, og lige siden brevet om optagelse har jeg haft så mange tanker i mit hovede .. Og for at være ærlig er jeg stadig i tvivl. Det er en lidt underlig følelse at skulle starte på uni for anden gang, men samtidig er det bare så spændende, og jeg glæder mig rigtig meget til studielivet! Jeg kommer nok til at skrive meget mere om det, når jeg er startet, men for nu er det blevet til denne liste med tanker, I måske også kan genkende?

1. Droppede jeg ud af CBS, fordi jeg ikke kunne klare en universitetsuddannelse?

2. Gad vide, hvordan man skal gå klædt for at være en af de smarte, men søde piger, som alle de andre piger vil spise frokost med, og alle drengene vil låne en blyant af eller byde på en øl i baren ..

3. Selvfølgelig kan jeg klare en universitetsuddannelse. Jeg har jo glædet mig til det hele livet!

4. Skal jeg købe noget mere brunt og mere strik, når jeg skal læse på Københavns Universitet? Og droppe Ganni og Baum? Skal hele garderoben skiftes ud med genbrug?

5. Vil jeg føle mig udenfor, hvis jeg ikke har læst de store klassikere? *søger på Karen Blixen på saxo.com*

6. Skal jeg skynde mig at lære at drikke kaffen the hipster way, altså sort?

7. Hvad nu hvis jeg ikke finder mine mennesker?

8. Eller de ikke finder mig, fordi de tror, jeg ikke er noget for dem? Eller endnu værre, hvis de slet ikke er der?

9. Hvordan forvandler man sit jeg-er-lidt-genert-men-det-ligner-resting-bitch-face-ansigt til et jeg-er-sød-og-sjov-og-du-vil-gerne-have-mig-i-dit-liv-ansigt?

10. Hvad skal jeg tage på den første dag? Og den anden? Og den tredje? Og resten af de fem år på KU?

OM AT SKABE SIG SELV, ELLER BLIVE SKABT

skabe

Der var engang, hvor jeg gik med sort eyeliner, lidt for meget af den, tylskørter og røde Converse med teksten “Tokio” på den ene sko og “Hotel” på den anden. Jeg skilte mig ud, og jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ikke gjorde noget godt for min rolle i dét sociale fællesskab, der hed folkeskolen. I begyndelsen var jeg stædig, tog “udklædningen” skridtet videre, snakkede højere om musikken, men stædighed blev til ensomhed. Og jeg begyndte langsomt at tilpasse mig for at passe ind. Jeg ville gerne have venner, følelsen af genkendelse, relation og sammenhold. Men det er åbenbart mit lod i livet at lave noget, der ikke er alment accepteret, for så kom YouTube, og senere min blog. Og jeg har siden den periode haft rigtig svært ved at føle mig “rigtig” i sociale sammenhænge.

I husker måske dengang for halvandet år siden, da jeg annoncerede, at jeg ville lukke og slukke på amaliewessel.dk? Der havde jeg virkelig krise. Jeg var træt af altid at blive mødt som bloggeren, fordi det føltes, som om jeg ikke kunne få lov at være noget andet, så længe jeg var blogger. Og så kom angsten for, at jeg ikke var noget andet. At jeg ikke kunne noget andet. Det er en tom følelse. Jeg startede hverken YouTube eller amaliewessel.dk for at blive “blogger”, det hed det ikke rigtig dengang, det var ikke en ting. Jeg identificerede mig ikke som blogger. Det var bare noget, jeg gjorde i min fritid, fordi jeg hyggede mig, og det gav mig noget. Blogger var noget, jeg gjorde, ikke noget jeg var. Så kom stigmatiseringen, og jeg gik langsomt med på den. Jeg blev blogger. Så fuldtidsblogger. Og jeg vil gerne indrømme, at jeg bare fulgte med, gjorde som, jeg så, de andre gøre. Sådan gør vi mennesker jo. Spejler os i hinanden, og den anden var positiv omkring udviklingen, så jeg så ingen skade i at følge med den. Jeg lod andre skabe min rolle for mig. Og man kan godt spille den så meget, at man selv tror på den. Jeg har jo i bund og grund ikke vidst, hvem jeg var, og i stedet for at gøre alvor i at finde mig selv, spillede jeg med på en rolle, jeg blev givet. Fuldtidsblogger var et symbol på succes i bloggerkredse, I ved, denne dér “I made it” følelse, vi alle jagter, dén skulle jeg jo have haft lige dér, men i stedet fik jeg krise, og flygtede til højskolelivet, som jeg heller ikke rigtig kunne lande i. Det er en historie for sig.

At finde sig selv er en proces. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at føle mig “rigtig”, men jeg arbejder på det hver dag. Og det første trin er at lære at være tro mod mig selv. At skabe mig selv, ikke lade mig selv blive skabt. Lukke ørerne for, hvad andre synes, jeg skal. Stole på min egen intuition, mavefornemmelse, ground beliefs og lyster. Det hele handler jo om at nå til et punkt, hvor jeg oprigtigt føler mig god nok, som jeg er. For når jeg når dertil, vil det ikke gøre mig noget at gå imod, hvad andre synes. Når jeg når dertil, vil det ikke gøre mig noget, hvad andre tænker. Jeg tænker for eksempel meget over, hvad der tænkes om bloggeren, Amalie Wessel, og så tænker jeg over, hvad dét får folk til at tænke om Amalie.

Jeg kan godt føle, at den ene er en rolle, og den anden er en dårligere udgave af den første. Men jeg er altid i tvivl om hvem af de to, folk helst vil møde. Nu har jeg lavet det her i mange år, men jeg har stadig ikke lært at forene de to roller. Dét kunne jeg godt ønske mig af fremtiden, at blive én rolle. Bare mig. Amalie, der har en blog.

Det hele er en proces. Og jeg er vendt tilbage til bloggen i håb om at lykkes med det her projekt. Projektet er at blogge som Amalie uden at blive tillagt en bloggerrolle. Jeg vil gerne ind til kernen i dét, blogging er for mig, og hvad det gør for mig. Jeg vil gerne skrive, når jeg har noget at skrive om. Jeg har altid gerne ville danne rammerne for et forum, hvor man mærker, at der er andre mennesker som mig. Som dig. Som os. Sådan har jeg det hver gang, I skriver til mig. Og sådan har jeg det selv, når jeg læser blogs, der har noget at sige. Eller ser videoer på YouTube. Det er helt magisk, når nogen siger en tanke højt, man selv har tænkt. Og jeg synes, det er magisk, at den forbindelse kan ske mellem mig og jer, selvom vi ikke kender hinanden. Det er også derfor, jeg udgiver denne her tekst. Det er, når vi fjerner filteret, vi rigtigt kan bruge hinanden til noget.

PÅ DET SENESTE

Velkommen tilbage til mig! Meget sker for tiden, og meget af det indvier jeg ikke bloggen i, fordi jeg er helt vildt mega meget i tvivl, om det er noget, der skal deles. Ja, det er irriterende sagt, men jeg har virkelig en privat-versus-offentlig-debat med mig selv for tiden. Nå, MEN! I morgen er det mandag, og det betyder en ny uge, så inden vi tager hul på den, synes jeg lige, vi skal opsummere den seneste tid med lidt billeddagbog. Advarsel, der er insta pænheder iblandt, men jeg har altså allermest haft det sådan her, for på det seneste ..

4446b6d3-fe55-4ef8-a2ec-63789290804e

.. har jeg været meget til lægen, fået taget en del blodprøver, og derfor haft det ligge-fladt-på-sofaen-agtigt, fået læst to bøger, hørt en del podcasts og meget ny musik, som jeg gerne vil dele med jer?

85df9572-a3e7-482e-b212-5335e5add084

.. har jeg set John Kørner:Altid Mange Problemer på Kunsthal Charlottenborg, som jeg også skrev lidt om her. Brille-looket er altså perfekt i den slags situationer. Så ligner man en, der virkelig ved noget. Haha!

img_8618

.. har jeg købt nye jeans i Urban Outfitters. Jeg er vild med mørk denim for tiden, og glæder mig til at have mine nye jeans på med hvide t-shirts all the time.

3caada7b-3617-484d-a01f-3d0ccee7f110

.. har jeg spist dyr, men lækker frokost i solen på Apollo, som ligger i forlængelse af Kunsthal Charlottenborg. Deres hjemmelavede soda er så god! Og maden også selvfølgelig. Men absolut ikke hverdagskost for kontoen.

img_8641

.. er jeg gået et smut i & Other Stories, fordi min veninde skulle have sig et udsalgsfund, men jeg endte selvfølgelig også med at købe noget. Lyseblå er måske min nye yndlingsfarve. Dén eller gul.

a9fba61c-84a3-49f2-b5b7-f87bcf6825d7

.. apropos gul, har jeg spist mange ostemadder hjemme i mit hjem på Nørrebro, og jeg er gået fra glutenfrit knækbrød til noget lækkert økologisk noget med havsalt. Og gluten! Mine blodprøvesvar er nemlig kommet, og jeg er hverken gluten- eller laktoseallergiker. Sikke en fest det er. I den anledning holder jeg tapas aften for at fejre min fødselsdag med masser af brød og ost. Pass me the gluten, please.

Vi ses til glutenfest på Snapchat @wesselsblogsnap

HVIS JEG VAR TIL CPHFW

want-to-wear

SPONSORERET AF NELLY.COM & INDEHOLDER REKLAMELINKS:

NLY TREND shirt // NLY TREND skirt // ACE & TATE glasses // ZARA shoes

Ville jeg iklæde mig noget a la outfittet på collagen, fordi jeg alt for mange gange har tænkt for meget over mit tøj, og ofte er endt ud i noget mærkeligt, som jeg har været helt pinlig over bagefter. Så er det altså bedre for sindsroen at holde sig til det enkle, klassiske look. Skoene har jeg faktisk lige bestilt for et par dage siden, men de er ikke kommet endnu, så hvis jeg tager afsted til fashion week i morgen, bliver det nok i mindre spidse sko. Men skjorten har jeg i en stribet version, hvid og lyseblå, så den kunne jeg godt finde på at hoppe i. Og nederdelen kan jo snildt skiftes ud med et par jeans, hvis vejret ikke er til bare stænger. Eller et par finere bukser, hvis man skal i byen. Jeg er helt glad for det mere enkle look for tiden, så måske jeg snart sælger ud på Tradono igen ..

Har I forresten fået liket min Facebook-side? Der poster jeg alt nyt.

MINE FØDSELSDAGSØNSKER 2017

foedselsdagsoensker

INDEHOLDER REKLAMELINKS: ACE & TATE glasses // MAANESTEN necklace //
WON HUNDRED X AMNESTY X SCOOP MODELS t-shirt // MARIO TESTINO book // PLAYTYPE mug //
DR. MARTENS boots // CLEAN ‘WHITE WOODS’ perfume // MATISSE ‘NU BLEU II’ poster

Jeg ønsker mig faktisk også denne her alt for seje hue, men jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige det højt, fordi det er en så helt igennem latterlig pris for en hue. Man skulle have købt den sidste år, da den “kun” kostede 700 kr., eller, nej, det skulle man faktisk ikke, for det er stadig åndssvagt, haha. Nå, men jeg har fødselsdag om en uges tid, og flere af jer har spurgt til noget inspiration til fødselsdagsønsker, så jeg tænkte, at jeg lige ville blogge lidt om mine ønsker. Måske der også kommer en guide til den gode ønskeliste. Det kunne måske være meget sjovt. Jeg kan i hvert fald godt finde på at være lidt udspekuleret med min .. Nå jo, og jeg ønsker mig faktisk også et nyt polaroidkamera, da jeg af uforklarlige årsager ikke længere har mit ellers fine lyserøde Instax.

Kan man også ønske sig en smooth studiestart i fødselsdagsgave? Jeg begynder at have lidt kriller i maven.

Older posts