PÅ DET SENESTE

OM AT SKABE SIG SELV, ELLER BLIVE SKABT

skabe

Der var engang, hvor jeg gik med sort eyeliner, lidt for meget af den, tylskørter og røde Converse med teksten “Tokio” på den ene sko og “Hotel” på den anden. Jeg skilte mig ud, og jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ikke gjorde noget godt for min rolle i dét sociale fællesskab, der hed folkeskolen. I begyndelsen var jeg stædig, tog “udklædningen” skridtet videre, snakkede højere om musikken, men stædighed blev til ensomhed. Og jeg begyndte langsomt at tilpasse mig for at passe ind. Jeg ville gerne have venner, følelsen af genkendelse, relation og sammenhold. Men det er åbenbart mit lod i livet at lave noget, der ikke er alment accepteret, for så kom YouTube, og senere min blog. Og jeg har siden den periode haft rigtig svært ved at føle mig “rigtig” i sociale sammenhænge.

I husker måske dengang for halvandet år siden, da jeg annoncerede, at jeg ville lukke og slukke på amaliewessel.dk? Der havde jeg virkelig krise. Jeg var træt af altid at blive mødt som bloggeren, fordi det føltes, som om jeg ikke kunne få lov at være noget andet, så længe jeg var blogger. Og så kom angsten for, at jeg ikke var noget andet. At jeg ikke kunne noget andet. Det er en tom følelse. Jeg startede hverken YouTube eller amaliewessel.dk for at blive “blogger”, det hed det ikke rigtig dengang, det var ikke en ting. Jeg identificerede mig ikke som blogger. Det var bare noget, jeg gjorde i min fritid, fordi jeg hyggede mig, og det gav mig noget. Blogger var noget, jeg gjorde, ikke noget jeg var. Så kom stigmatiseringen, og jeg gik langsomt med på den. Jeg blev blogger. Så fuldtidsblogger. Og jeg vil gerne indrømme, at jeg bare fulgte med, gjorde som, jeg så, de andre gøre. Sådan gør vi mennesker jo. Spejler os i hinanden, og den anden var positiv omkring udviklingen, så jeg så ingen skade i at følge med den. Jeg lod andre skabe min rolle for mig. Og man kan godt spille den så meget, at man selv tror på den. Jeg har jo i bund og grund ikke vidst, hvem jeg var, og i stedet for at gøre alvor i at finde mig selv, spillede jeg med på en rolle, jeg blev givet. Fuldtidsblogger var et symbol på succes i bloggerkredse, I ved, denne dér “I made it” følelse, vi alle jagter, dén skulle jeg jo have haft lige dér, men i stedet fik jeg krise, og flygtede til højskolelivet, som jeg heller ikke rigtig kunne lande i. Det er en historie for sig.

At finde sig selv er en proces. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at føle mig “rigtig”, men jeg arbejder på det hver dag. Og det første trin er at lære at være tro mod mig selv. At skabe mig selv, ikke lade mig selv blive skabt. Lukke ørerne for, hvad andre synes, jeg skal. Stole på min egen intuition, mavefornemmelse, ground beliefs og lyster. Det hele handler jo om at nå til et punkt, hvor jeg oprigtigt føler mig god nok, som jeg er. For når jeg når dertil, vil det ikke gøre mig noget at gå imod, hvad andre synes. Når jeg når dertil, vil det ikke gøre mig noget, hvad andre tænker. Jeg tænker for eksempel meget over, hvad der tænkes om bloggeren, Amalie Wessel, og så tænker jeg over, hvad dét får folk til at tænke om Amalie.

Jeg kan godt føle, at den ene er en rolle, og den anden er en dårligere udgave af den første. Men jeg er altid i tvivl om hvem af de to, folk helst vil møde. Nu har jeg lavet det her i mange år, men jeg har stadig ikke lært at forene de to roller. Dét kunne jeg godt ønske mig af fremtiden, at blive én rolle. Bare mig. Amalie, der har en blog.

Det hele er en proces. Og jeg er vendt tilbage til bloggen i håb om at lykkes med det her projekt. Projektet er at blogge som Amalie uden at blive tillagt en bloggerrolle. Jeg vil gerne ind til kernen i dét, blogging er for mig, og hvad det gør for mig. Jeg vil gerne skrive, når jeg har noget at skrive om. Jeg har altid gerne ville danne rammerne for et forum, hvor man mærker, at der er andre mennesker som mig. Som dig. Som os. Sådan har jeg det hver gang, I skriver til mig. Og sådan har jeg det selv, når jeg læser blogs, der har noget at sige. Eller ser videoer på YouTube. Det er helt magisk, når nogen siger en tanke højt, man selv har tænkt. Og jeg synes, det er magisk, at den forbindelse kan ske mellem mig og jer, selvom vi ikke kender hinanden. Det er også derfor, jeg udgiver denne her tekst. Det er, når vi fjerner filteret, vi rigtigt kan bruge hinanden til noget.

20 kommentarer

  • Irene

    Meget, meget fint indlæg, Amalie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie B.

    Virkelig fint indlæg. Vil bare sige, Amalie, at du er den person hvis indlæg slår mig som mest ægte, rene. Et stykke af dig. Ikke noget fancy. Du skal bare vide, at det er den feeling man får, når man læser din blog. Den “kløvede personlighed” du beskriver skinner ikke igennem og slører det fine ved din blog. Din blog er der intet galt med, så tag du bare den tid du skal til at få mavefornemmelsen helt med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Word!
    Jeg kan rigtig godt lide din blogudvikling – at du giver noget af dig selv, og du deler dig selv med os andre. Jeg synes, at du virker modig, og du tager nogle rigtige gode emner op, som mange kan relatere til. For min skyld måtte du gerne dele dine bekymringer, dine svære tider (fx højskoletiden) såvel som du rigtig gerne må dele de gode ting, der sker i dit liv. Men alting har en pris, og den er jeg ked af, at du mærker til tider.
    Amalie, du skal ikke være bange for at blive kendt som blogger-Amalie. Du skiller dig ud fra de andre indholdsfattige modeblogs, som i bund og grund er kedelige at læse.
    Speak out og vær stolt af dit arbejde. Hold dig ikke tilbage, for du har en stemme, og når du står frem og bruger den, så er der måske flere, der også tør? Bare en lille tanke herfra.

    Kh
    En trofast læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej et dejligt indlæg, jeg er meget bekendt med den følelse du beskriver! Både om bare gerne at kunne være sig selv, men også kampen om at føle sig god nok. At du skriver et indlæg som dette gør at jeg føler mig lidt mindre alene, så tak for det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    PREACH MAMA

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Det er sådan et fantastisk indlæg du har skrevet. Så ærligt og aktuelt i den verden vi lever i. Ærligt så var det lige det jeg havde brug en søndag som idag. Jeg er selv i småkrise, snart 27 år og ja hvornår lærer man at man er god præcis som man er. Jeg vil bare sig tak til dig for at være dig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Wow, virkelig godt indlæg! Meget enig i at det er når filteret fjernes og man taler fra hjertet, at man kommer ud til folk! Håber der kommer flere af sådanne indlæg!
    Og jeg tror, du er mindst lige så skøn en Amalie, som du er en “blogger”<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck hvor er du Nice, det ramte lige i hjertet super flot beskrevet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Virkelig relaterende og godt indlæg! Jeg elsker altid at læse sådanne indlæg fra dig. Du er super god til at formulere dig og man kan altid mærke at det kommer fra hjertet! Du må endelig ikke stoppe med at blogge, fordi du er så pisse unik, husk det:-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Da jeg læste dit forrige indlæg tidligere i dag, var jeg ved at skrive en kommentar om, at du skulle skrive og udgive det om dig og dit liv, som du føler er rigtigt. Hvad du har lyst til at dele med din læserskare og hvem ellers der kigger forbi. Fordi jeg synes, at du er skide god til det, du gør. Og da jeg læste, at du havde en “privat-versus-offentlig”-debat med dig selv pt., fik jeg lyst til at fortælle det. At du skal gøre hvad der virker rigtigt helt nede i maven, og det ved du sikkert allerede hvis du mærker rigtig godt efter.
    Vi har alle eksistentielle kriser, og jeg tror fuldt og fast på, at det er dem, der i sidste ende former os som hele mennesker. Gør os, til dem vi er. Og hvis blot vi kan se os selv i øjnene, og stå inde for vores færden, tror jeg, at vi er på helt rette vej.
    Så sødeste Amalie; mærk efter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Fantastisk indlæg, Amalie! Virkelig godt skrevet. Elsker indlæg som disse lige så højt som jeg elsker dine indlæg om mode og interiør – her kommer man bare lige et skridt tættere på dig og dine tanker. God aften herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det alt for godt. Man accepterer den kasse man er blevet puttet i uden at tænke over det. Og jeg tror 100% på at man skal SKABE sig selv og IKKE finde sig selv :) <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Du gør det igen, rammer plet og beskriver præcis de samme tanker jeg har og stadig døjer med. Er fascineret over din ærlighed, den klær dig, og alle burde stå frem på samme måde som du<333

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Det sjovt, fordi når jeg spørger mine veninder, om de kender “bloggeren Amalie Wessel”, ja så nævner jeg dig som “bloggeren”. Men egentlig har jeg altid tænkt at jeg gerne ville møde dig, netop fordi du virker som en så cool blogger. Altså én man gerne ville møde in real life og ikke bare som bloggeren bag skærmen. Du virker super sød og down to earth – og det indtryk kunne jeg jo kun have fået ved at læse din blog. Så håber altså ikke du stopper, selvom du selv føler dig lidt splittet eller rollefordelt. Og hav så lige en god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rose

    Hej Amalie,
    Jeg følger din blog, fordi den ikke er som alle andre blogs. Og især fordi, jeg føler du er ærlig og har noget at byde på. Jeg håber, du vil blive ved som nu, og at du når frem til den følelse du søger.

    Kunne du lokkes til at lave et indlæg om højskole? fx tips til en god opstart eller bare lidt om hvad din oplevelse var.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    JUBIIII for det indlæg!! Vil da heldigvis tusind gange hellere læse dig som Amalie end som hende Bloggern’ Dem er der mange af – og du er kun dig. Simpelthen så rigtigt med det filter – væk med det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Hvor er det bare et fint indlæg <3 Jeg vil for det første lige sige, at jeg virkelig tror på, at du kan nå ind til den kerne – især når du skriver indlæg som dette og når du laver vlogs.
    Og så ville jeg lige dele et lille citat med dig, som en af mine yndlings-insta-womenhood-celebrator-queen (Chinae Alexander) netop har brugt i en caption; "The most important thing in the process of changing my body was to understand that I could love who I was THEN, and still become who I am NOW." Din rejse handler måske ikke om at ændre din krop men om at ændre dit sind og dit udtryk, men jeg føler (og håber) stadig, at du måske kan bruge det til noget. Du har skabt et smukt forum her, og jeg håber, at du ved, at det er ok at være stolt af det, selvom du ønsker, at det skal være anderledes.
    De bedste hilsner
    Nikoline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie S.

    Hvor er det bare flot skrevet! Du skal bare vide, at jeg virkelig elsker at læse din blog, og at du inspirerer mig meget. Du må ikke blive alt for selvkritisk og føle dig forkert – for du virker som en rigtig skøn person, der virkelig er god til det, du laver. Tro på at det er godt nok, for det er det virkelig. Hav en skøn dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Jeg kommenterer ellers aldrig på blogindlæg til trods for, at jeg dagligt læser blogs, men i dette tilfælde blev jeg simpelthen nødt til det. Du skriver så fandens godt, både de personlige og mindre personlige indlæg, men jeg nyder især indlæg som disse. De personlige. Her mærker vi læsere dig, Amalie. Jeg er sikker på, at du nok skal finde din plads på studiet, for den Amalie vi læsere kender til har så mange fine tanker om både sig selv og verden, som man bare har lyst til at dykke ned i og lære at kende. Al held og lykke ønskes du herfra, jeg vil glæde mig til at følge med i det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ DET SENESTE