JEG ER OPTAGET PÅ STUDIE

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #27

img_8618

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS:

En uge er gået, og jeg har faktisk ikke blogget siden mandag, så jeg føler ekstra meget, at der skal et af de her indlæg til. Det har været en lang uge på den måde, at der er sket helt vildt meget! Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvor jeg skal starte, men det meste af det kommer I til at se her på bloggen anyway. Jeg vil bare lige starte med denne her klassiker, fordi det passer så godt til søndag aften. I denne uge giver jeg ..

MINUSPOINT til det dér med lidt for sent at opdage, at man altså har fødselsdag lige om lidt, og hvad vil man lave på dagen, og hvem skal man invitere til tapasaften og bytur, og hvorfor kan ingen af de rigtigt vigtige komme, og skal man så bare lade være, men hvad skal der så ske, for man fik jo ikke fejret det nok sidste år på grund af denne dér feber, og åååååh ..

MINUSPOINT til at få sat så mange spørgsmålstegn ved at “dele ud af mig selv” på den måde, jeg gør, at jeg også selv kommer til at sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg tænker især meget over det i forhold til at møde nye mennesker, sådan lidt hvad-mon-ikke-de-tænker-agtigt. Vil nok ikke vide det, faktisk.

PLUSPOINT til kvindelandsholdet i fodbold. Fuck, hvor er de seje. Og jeg er så glad for at se, hvordan medierne giver dem så meget opmærksomhed, og at der kommer mere fokus på, at kvinder altså også kan spille fodbold.

PLUSPOINT til mine nye roomies og Nørrebro. Det er helt vildt, hvor meget det betyder for tilværelsen at være glad for sit hjem. Altså, jeg er så glad for det, at jeg samtidig er helt vildt bange for at miste det. Og så ved man bare, at man har fundet noget godt.

PLUSPOINT til at have shoppet nogle virkelig gode basisting, min garderobe i den grad har manglet. Jeg har for eksempel købt nogle jeans a la de her, en hvid skjorte og nogle sko lidt i stil med de her, som jeg drømmer om, men desværre ikke har råd til. Jeg tror måske, jeg vil lave en video, hvor jeg viser det hele? Det har jeg helt vildt meget lyst til, men har ikke turde af frygt for at blive overhørt af roomies. Haha!

PLUSPOINT til denne her blog, jeg for nylig har opdaget. Jeg er vild med konceptet. Den er sjov i et samfund, hvor vi hele tiden skal være “på”, og hvor man kan blive i tvivl, om der findes et reelt privatliv, men hvor vi jo samtidig i høj grad selv dyrker at iscenesætte det liv, der er offentligt. Læs den. You won’t regret it.

PLUSPOINT til John Kørner : Altid mange problemer udstillingen på Kunsthal Charlottenborg. Det er den flotteste udstilling, jeg længe har set, og tankerne bag Kørners kunstværker er interessante, men forståelige, så jeg vil mene, at det er kunst, hvor langt de fleste kan være med.

Jeg håber, I har haft en hel fantastisk uge.

5 kommentarer

  • Freja

    Vil du ikke lave et blogpost om dine fødselsdagsønsker?
    Det kunne virkelig være fedt, da jeg selv mangler inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Elsker virkelig de her indlæg! Ogmed hensyn til pkt. 2; hvis jeg engang mødte dig, ville jeg tænke at du er så sej over at køre din blog på den måde, du gør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt med gode roomies – det kan man sikkert komme langt for, på pluskontoen ugen gennem :)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Ladegaard

    Mega meget ja til en video! Elsker dine videoer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG ER OPTAGET PÅ STUDIE