050917/ MIN NYE WEEKENDTOP

10 TANKER EFTER STUDIESTART

1

Billede fra min Tumblr.

Nu er det lige lidt over en uge siden, jeg begyndte at studere på Københavns Universitet, eller det vil sige, vi er sådan set først begyndt at studere i denne uge, men det hele har været i gang i lidt over en uge, og jeg føler derfor, at dette blogindlæg har brug for en follow up. Måske jeg endda vil gøre denne type indlæg til en føljeton, ikke nødvendigvis kun om studie, men indtil videre særligt om dét at starte studie, og om dét tænker jeg for tiden ..

1. Fuck. De har alle sammen kærester. Er det dem, eller mig, der går glip af noget? Har jeg travlt, hvis jeg ikke vil risikere at ende i restsalgssektionen? Er jeg der allerede?

2. Hvordan kan jeg have haft kronisk tøjkrise siden gymnasiet for så pludselig at få den ene lyse idé efter den anden, så snart jeg starter på KU?

3. Slap af. Du er kun 21 år gammel. Selvfølgelig er du ikke på vej i restsalgssektionen.

4. Kigger de andre på min notetagning, eller mangel derpå, og tænker, jeg bare gør det helt forkert?

5. Wow. De snakker samme sprog som mig. Både mine medstuderende, forelæserne, underviserne, dem alle sammen. Vi snakker samme sprog. (Her mener jeg selvfølgelig ikke bare dansk, men sprog i en større mening.)

6. Var jeg lidt for fuld og lidt for ærlig i går? Eller meget for fuld og meget for ærlig?

7. Mandag efter sidste time: Øv. Nu skal jeg først derhen igen i overmorgen. (Det kan godt være, at denne her fordufter, når hvedebrødsdagene er ovre, men jeg har i sinde at leve højt på den indtil da.)

8. Er det åndssvagt, at jeg køber alle bøgerne fra ny, fordi jeg gerne vil have, at det er mine bøger?

9. Du jinxer så meget det med tøjkriserne, hvis du nævner det i et blogindlæg.

10. Hvad nu hvis det her heller ikke er det rigtige studie for mig?

6 kommentarer

  • Benedikte

    Hvad læser du egentligt? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Hehe, havde det på helt samme måde med bøger, da jeg startede. De skulle være mine! Meeen så efter et par semestre begyndte jeg at købe flere bøger brugt. I hvert fald de bøger jeg vidste, at jeg ikke ville have stående i bogreolen når semesteret var færdigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Hvad studerer du?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Du rammer (undskyld mit sprog) fandme spot-on! Især på kæreste fronten! hahah :-D
    Fedt at vide jeg ikke er den eneste der har de samme tanker!
    I thank u

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    ALLE piger er i restsalgssektionen på dét studie. Og selv de mindst attraktive drenge bliver pludseligt væsenligt mere charmerende. De triste konsekvenser ved at gå på et studie med overvægt af piger, haha! Må den med de spidseste albuer og den korteste kjole vinde 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kate

    Altså jeg fandt min kæreste på studiet, og han er meget mere fantastisk og lige for mig end nogen andre fyre jeg har mødt før, så ro på, det skal nok komme :-P

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

050917/ MIN NYE WEEKENDTOP