5 TING JEG IKKE FORSTÅR

Mig, hvis jeg havde all the money in the world at bruge på udsalget på asos.com i dag. 

1. Forelæsere, der RÅBER, når de SNAKKER, selvom de jo har en MIKROFON. Det sker ISÆR, når de læser OP fra TEKSTER eller fra egne NOTER og SLIDES. Det er lidt ligesom i diskussioner. Jeg hører altså ikke nærmere efter, når nogen RÅBER af MIG.

2. Hvordan det er gået forbi min næse, at asos.com lige nu har 20% på alt med koden OCTOBER. Det er kun i 24 timer, så det er bare med at få købt det dér item i dine saved items, du længe har debatteret med dig selv om. Jeg har set mig lun på denne nederdel, som, jeg håber, kan se nice ud med jeans under.

3. Slutningen på HBO serien, Liar. Jeg vil ikke spoile noget. Jeg vil bare først og fremmest sige, at jeg synes, man skal se den. Men der er to ting, jeg ikke forstår: hvad er det, den prøver at sige om løgne; og hvorfor slutter den så brat? Altså er det bare mig, eller er det ikke, som om serien pludselig wrappes up, som om de ikke selv havde opdaget, at de var nået til sjette afsnit?

4. Hvordan man nogen aftener bare ikke bliver fuld, og måske endda har det lidt “meh” hele aftenen, selvom man drikker den ene øl efter den anden, andre aftener rammer alkoholen helt rigtigt, og bliver en dejlig brandert, som kan vare ved til den lyse morgen (mig i fredags), og helt andre aftener drikker man tre-fire drinks, og bliver så beruset, at aftenen må slutte “tidligt”, måske endda med hovedet i toilettet (mig til KUA-fester).

5. Hvorfor det tog mig næsten tre år fra min første tatovering til min anden. Nu er jeg fuldstændig bidt af det, og har fået lavet teknisk set fem tatoveringer på to måneder. To af dem hænger dog sammen, men er altså på hver sin arm. Jeg får hele tiden nye idéer til motiver, og det er for fedt at gå og nørkle med!

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #32

fde189c7-d89c-4b47-931a-7f3d58cb0ea9

MINUSPOINT til endnu engang at føle mig i en position, hvor der er så meget, jeg gerne vil give mig selv 100% til, men desværre ikke kan, fordi enten energien eller tiden ikke er der. Det er min værste fjende, den følelse af utilstrækkelighed, der kommer snigende, når jeg har sagt ja til mere end jeg kan overskue, og først opdager det for sent. Lige nu går det desværre ud over bloggen, Instagram og det dér projekt, jeg arbejder på.

MINUSPOINT til at glemme fødselsdage. Og uanset hvad man skriver dagen efter, eller to dage efter, er det bare monster fucking pinligt, og det kan ikke undskyldes. Du glemte noget, der var vigtigt, og det er bare ikke okay.

MINUSPOINT til at have en brændende lyst til at få et pandehår a la det her, velvidende at jeg vil fortryde det kort tid efter. Det gjorde jeg i hvert fald sidst, jeg forsøgte mig med pandehår. Råd og tanker er velkomne.

PLUSPOINT til denne bog, men mere om den snarest. Den fortjener meget mere end blot de få ord her.

PLUSPOINT til The Minds of 99s nye udgivelse, del 1 af albummet Solkongen. Jeg er især opslugt af Solkongen, I’m Gonna Die og Guldregn. Forleden var jeg i et humør, så mine øjne blev helt våde, da I’m Gonna Die kom på i Morgenbeatet på P6 BEAT. Lyden var pludselig så kraftfuld, at jeg slet ikke kunne lade være at blive rørt. Det lyder næsten, som om jeg var på et eller andet, men det føltes sgu næsten også sådan. Var nok bare lidt hormonel.

PLUSPOINT til den film, jeg så i mandags, og skrev et længere indlæg om her. Den har virkelig sat nogle tanker i gang, og jeg prøver nu hver dag at åbne munden noget mere, altså om de vigtige, til tider svære, ting.

PLUSPOINT til at have fået min første semesteropgave i mit litteraturfag tilbage med den vildeste feedback, jeg overhovedet kunne have drømt om. Jeg har haft svært ved at finde troen på, at jeg kan yde det faglige niveau, jeg forventer af mig selv, så det her er bare en så fed succesoplevelse at få, og jeg vil tillade mig selv at have det helt fantastisk med det så længe, rusen varer.

PLUSPOINT til at have haft mine nye støvler på hele ugen. Jeg ved, at jeg har linket en del til dem på det sidste, men de er bare så vigtige. De betyder noget for mig i den forstand, at de repræsenterer en Amalie, der tør træde anderledes end andre, at det ikke er forkert at gå en anden eller sin egen vej. Og den Amalie har jeg brug for at blive mindet om. På hjemmesiden skriver de i øvrigt selv om skoene, at: “Dr. Martens’ appeal to people who have their own individual style but share a united spirit – authentic characters who stand for something. People who possess a proud sense of self- expression. People who are different”. Den tanke kan jeg godt lide.

DEICHMANN STYLE CHALLENGE 2017: MINE TRE FAVORITTER

deichmann2

SPONSORERET AF DEICHMANN

5TH AVENUE chelsea boots

Det er tirsdag, og jeg har skemafri fra studiet, så jeg tilbringer dagen i bloggens tegn sammen med Patrick i hans fine butik på Vesterbro, og fordi det for alvor er blevet efterår udenfor, er jeg selvfølgelig trukket i min efterårsuniform; strik, jeans, støvler og en varm jakke. Det er alle dage min foretrukne sammensætning af tøj, og jeg går altid hele sommeren, og glæder mig til sweater weather. Jeg prøver desuden at mindske mængden af sort i min garderobe for ikke at blive alt for vinterdepressiv, hvilket de brune støvler og den lyse strik er gode eksempler på.

Apropos vinterdepression, ville det gøre mig virkelig glad, hvis I vil gå ind og stemme på mine billeder i Deichmann Style Challenge 2017, hvor jeg har stylet mine tre favoritter fra deres sortiment. Det er nemlig sådan, at jeg er virkelig tæt på at føre konkurrencen, og det ville altså være en så fed succesoplevelse at få, at vinde denne her konkurrence. Det ville også gøre jer til jordens sejeste læsere. På billederne derinde kan I desuden se, hvordan jeg har stylet et par loafers og et par lidt mere robuste snørestøvler til efteråret. I kan se alle de sko, der er med i Deichmann Style Challenge 2017 her.

På forhånd et kæmpe tak til de af jer, der er inde at stemme på mig!

MENS VI LEVER

mensvileverstill

Jeg vidste godt på forhånd, at filmen ville sidde i mig bagefter, at den ligesom film som De urørlige og Smagen af rust og ben ville gøre ondt i maven, ondt i hjertet, og i samvittigheden, give våde øjne, og skubbe tårer langt ned af kinderne, til de sidder under hagen som små salte vidner om, at man er for rørt til at bryde sig om at tørre dem væk. Men fordi traileren er så sparsom i sin afsløring af handlingen, havde jeg ingen anelse om, hvor meget jeg egentlig ville tage med mig fra filmen.

Det er som sådan heller ikke den konkrete handling, der taler til mig, men mere den underliggende, at der er så meget, vi mennesker ikke fortæller hinanden. Der er mange ord, vi ikke lader os selv ytre, mange følelser, vi lægger skjul på, og det handler jo nok i bund og grund om at være bange, bange for at ordene ændrer os, eller ikke bliver grebet. Det er derfor, vi ikke bare slynger ordene ud.

Når jeg tænker tilbage, er der uendelige gange, hvor jeg ville ønske, at jeg havde sagt noget. Og her mener jeg ikke efter de dér samtaler, man har med sig selv i badet, hvor man revurderer ethvert ord i den fuldemandssnak, man havde i går, og ønsker at have sagt noget andet, noget bedre. Jeg mener alle de gange, hvor man tier. Alle de gange man føler og tænker i stedet for at tale, især når man får tænkt noget så stort, at det slet ikke synes muligt at tale om det. Selvfølgelig er der emner, som bare esvære at tale ærligt om, og vi vil finde os selv i mange situationer, hvor vi bliver i tvivl, om vi overhovedet skal sige noget. Jeg er bare blevet ret sikker på, at den største fortrydelse er dén ikke at få sagt noget. Vi har jo kun tiden, mens vi lever.

Nogen gange bruger vi måske også tiden forkert ved at tie. Jeg er på ingen måde fortaler for at sidde og fortryde tidligere perioder af ens liv, men jeg ved bare med mig selv, at der er relationer, hvor jeg gerne ville have talt mere, end jeg tænkte og følte, situationer, hvor jeg gerne ville have sagt fra, råbt højt, eller bare anerkendt, at noget eller nogen fik mig til at føle på en bestemt måde. Jeg havde måske været et andet sted i min evne til at være ærlig om mit indre, hvis jeg havde været det første gang, jeg oplevede denne her tvivl. Det er bare blevet en så stor del af mig, at jeg holder det for mig selv, når det virkelig betyder noget. Hvis jeg endelig siger en følelse højt, handler det for det meste af tiden om noget endnu dybere, der bare ikke kan finde sin vej til mine læber. Og sådan tror jeg faktisk, vi er rigtig mange, der har det.

Jeg er for nylig, og af flere omgange, blevet gjort opmærksom på, at det skaber en distance, en kløft, når man tier, når jeg tier, eller negligerer følelser. Det har virkelig fået mig til at tænke, men det har også vækket en lyst til at bruge mine ord, og bruge dem ærligt, selvom det er svært.

Hermed altså en varm anbefaling af filmen Mens vi lever.

10 SØNDAGSTANKER

INDEHOLDER REKLAMELINKS

I dag er jeg vågnet med det vildeste tankemylder, og måske netop derfor har jeg også sovet ret dårligt i nat. Der har ligesom været for meget aktivitet i mit hovede. Kuren mod dét, altså tankemylder, er selvfølgelig at skrive. Derfor har jeg brygget denne liste, som er et meget fint billede på alt dét, der sker i mit hovede i dag, eller i hvert fald i løbet af formiddagen. Jeg kan lige så godt advare; jeg tænker ret meget over ret meget.

1. Jeg kunne godt drikke et stort glas rødvin og høre noget musik, jeg bliver sentimental af, Adele for eksempel. Denne her tanke har jeg formentlig kun, fordi jeg til min store skuffelse ikke var ude i går. Problemet er så, at åbner jeg flasken for at drikke ét glas, går resten til spilde.

2. Det er seriøst på tide, at jeg får nogle gardiner for mit vindue, så jeg kan gå rundt i bar røv og/eller bare bryster bekymringsfrit. Hvem kommer og sætter dem op?

3. Hvor er det bare rigtig øv ikke at have flere penge at spendere, når Boozt.com holder ALL20 udsalg med 20% på nærmest alt hele dagen. Jeg har dog endelig foræret mig selv de her.

4. Jeg glæder mig til i morgen, mandag, fordi jeg er den irriterende type, der glæder sig til at skulle tilbage på uni.

5. Hvor kunne det egentlig være spændende at gøre noget helt nyt med bloggen, begynde at bruge den, som jeg har brug for at bruge den, i stedet for at forsøge at blive i gamle blogvaner for at opretholde et eller andet billede, jeg føler det forventet af mig. Den må jo handle om dét, jeg vil skrive om.

6. Der foregår ret meget i mit hovede lige fra morgenstunden i dag. Måske jeg skulle gå i bad, så tankerne kan udvikle sig til en ny livsplan. Det er jo i badet, der virkelig sker noget med selvindsigten.

7. Gad vide, om mine nye uni-mennesker læser med på bloggen, og hvad de tænker om den, og mig, hvis de gør … Måske vil jeg egentlig slet ikke vide det sådan rigtig alligevel ..

8. Hvorfor, HVORFOR, mister jeg hele tiden følgere på Instagram? Hvad fanden er det, jeg gør så forkert? Jeg bliver helt nervøs for at lægge noget op, for hvad nu hvis dét heller ikke er nice nok.

9. Weekend med Carsten Holm på P6 BEAT er om søndagen det mest afslappende radioprogram. Jeg føler mig sådan underligt tryg, når jeg hører det. Virkelig bliss, som man siger.

10. Kunne jeg ikke godt lige finde på noget, der gør mig fortjent til at gå en tur til bageren senere?

Older posts