PERIODS ARE NORMAL

10 SØNDAGSTANKER

INDEHOLDER REKLAMELINKS

I dag er jeg vågnet med det vildeste tankemylder, og måske netop derfor har jeg også sovet ret dårligt i nat. Der har ligesom været for meget aktivitet i mit hovede. Kuren mod dét, altså tankemylder, er selvfølgelig at skrive. Derfor har jeg brygget denne liste, som er et meget fint billede på alt dét, der sker i mit hovede i dag, eller i hvert fald i løbet af formiddagen. Jeg kan lige så godt advare; jeg tænker ret meget over ret meget.

1. Jeg kunne godt drikke et stort glas rødvin og høre noget musik, jeg bliver sentimental af, Adele for eksempel. Denne her tanke har jeg formentlig kun, fordi jeg til min store skuffelse ikke var ude i går. Problemet er så, at åbner jeg flasken for at drikke ét glas, går resten til spilde.

2. Det er seriøst på tide, at jeg får nogle gardiner for mit vindue, så jeg kan gå rundt i bar røv og/eller bare bryster bekymringsfrit. Hvem kommer og sætter dem op?

3. Hvor er det bare rigtig øv ikke at have flere penge at spendere, når Boozt.com holder ALL20 udsalg med 20% på nærmest alt hele dagen. Jeg har dog endelig foræret mig selv de her.

4. Jeg glæder mig til i morgen, mandag, fordi jeg er den irriterende type, der glæder sig til at skulle tilbage på uni.

5. Hvor kunne det egentlig være spændende at gøre noget helt nyt med bloggen, begynde at bruge den, som jeg har brug for at bruge den, i stedet for at forsøge at blive i gamle blogvaner for at opretholde et eller andet billede, jeg føler det forventet af mig. Den må jo handle om dét, jeg vil skrive om.

6. Der foregår ret meget i mit hovede lige fra morgenstunden i dag. Måske jeg skulle gå i bad, så tankerne kan udvikle sig til en ny livsplan. Det er jo i badet, der virkelig sker noget med selvindsigten.

7. Gad vide, om mine nye uni-mennesker læser med på bloggen, og hvad de tænker om den, og mig, hvis de gør … Måske vil jeg egentlig slet ikke vide det sådan rigtig alligevel ..

8. Hvorfor, HVORFOR, mister jeg hele tiden følgere på Instagram? Hvad fanden er det, jeg gør så forkert? Jeg bliver helt nervøs for at lægge noget op, for hvad nu hvis dét heller ikke er nice nok.

9. Weekend med Carsten Holm på P6 BEAT er om søndagen det mest afslappende radioprogram. Jeg føler mig sådan underligt tryg, når jeg hører det. Virkelig bliss, som man siger.

10. Kunne jeg ikke godt lige finde på noget, der gør mig fortjent til at gå en tur til bageren senere?

9 kommentarer

  • :)

    Altså Amalie, du er nødt til at stoppe med at tænke så meget over hvad andre synes! Du er super cool, så hvil nu i dig selv. Det er din blog og din Instagram, gør hvad du vil med dem! Jeg er sikker på der kommer noget fedt ud af det, fordi du kan jo godt! Vi læser med fordi vi kan lide dig!

    Knus fra en der har læst med længe! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Enig! Hvil mere i dig selv.. og hvad så hvis du mister followeres på insta? Er det ikke ligemeget så længe du gør det som gør DIG glad, og ligger det op DU har lyst til.. Du er dig, og vær stolt.. Desuden hvorfor er det så vigtigt med de followeres på insta???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jo lettere sagt end gjort. Jeg prøver sådan set bare at bryde det dér tabu om, at man skal være så skide sikker på sig selv hele tiden ved at være ærlig omkring mine tanker. Fordi jeg lever af bloggen/Instagram, er det lidt angstprovokerende at miste følgere i en så lang periode, som jeg har gjort nu. Det er nok mest derfor, det bekymrer mig egentlig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hej Amalie. Har fulgt med siden din make-up kanal på youtube. Det er ved at være næsten 6 år (tror jeg) og du bliver kun mere Nice, i din stil og det du lægger ud på bloggen, som tiden går! Jeg håber at jeg kan få lov til at følge med i mange år endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Overvejer at bestille et par DR martens hjem (dog med foer) – synes du de passer true to size, eller burde man tage en størrelse op/ned?
    Tak :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dem med for er også så lækre! Jeg er ikke helt sikker. Dem jeg har nu, som er mega slidt, har jeg i str. 39, men dem fik jeg altså også i 8 klasse, så det er en del år siden. Nu har jeg så bestilt en 40, og det er nok mere mig, da jeg bruger den størrelse normalt :) Ved ikke, om det hjælper, haha!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg burde også få gardiner op, for at skåne naboerne lidt for alt min nøgenhed.. men har boet i lejligheden i 11 år, og det er ikke sket endnu, så ved ikke om jeg skal satse på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg fornemmer altså at der er en tendens til at rydde lidt op i sit digitale liv for tiden! Jeg er blandt andet selv gået fra at følge omkring 700 til at bestræbe mig på at holde det under 300. Og jeg føler mig ikke alene i den process. Ikke fordi folk ikke er inspirerende men fordi det sluger alt for meget tid.

    Måske er det bare grebet ud af den blå luft, men personligt har jeg kun få tilbage som jeg ikke kender personligt. Deriblandt dig <3 og jeg synes du er god og inspirerende. Altid. Følg din mavefornemmelse, så skal følgerne nok følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er typen der også tænker ret meget, over ret meget, så du er bestemt ikke alene med det! Nogle gange tænker jeg så meget at nå jeg så endelig deler det, så bliver jeg helt bange for at folk da må tro at jeg er tosset… Ikke desto mindre syntes jeg det er fedt at følge med på din blog – du er sat som favorit i mit facbookfeed ;) jeg er dog lige blevet klar over at jeg ikke følger dig på insta. Det kan jeg dog hurtigt gøre noget ved ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PERIODS ARE NORMAL