STATUS & DET NYE STUDIE

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #31

blog

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Jeg har jo været væk fra bloggen i en rum tid, og det kan I læse mere om her, hvis I ikke lige nåede at få den med. I kan også bare læse det om mit nye studie. Uanset hvad skal vi jo lige ind på hinanden igen efter sådan en periode med stilhed, og det kan vi passende komme med et af de her indlæg. Jeg har derfor samlet ugens plus- og minuspoint, og der er altså især nogle virkelig gode pluspoint denne gang! Men først minuspointene:

MINUSPOINT til det faktum, at det stadig vækker en form for væmmelse i mig, måske også en skam, når nogen siger om min blog, at nåå, det er som en dagbog? Måske jeg bare skal affinde mig med, at man kan opleve den sådan, selvom jeg selv føler en stor forskel på min blog og min dagbog. For den findes. Men jeg udgiver ikke fra den. Det kunne jeg selvfølgelig bare gøre? Haha.

MINUSPOINT til ikke at have købt billetter til den nyligt annoncerede Kendrick Lamar koncert med James Blake som support. Jeg ser et virkelig unikt projekt for mig, men desværre er økonomien ikke til det, så jeg må glæde mig på venners vegne i stedet. Man kan jo formentlig se koncerten på Snapchat. Høhø.

MINUSPOINT til at blive holdt tilbage af noget, man ikke selv har kontrol over.

MINUSPOINT til lige at komme i tanke om, at jeg engang fik en kommentar på bloggen fra en person, der var ualmindeligt sur over mit brug af “haha” i tekster på bloggen.

PLUSPOINT til at jeg i morgen har afleveret min første “større” opgave på universitet. Eller, på Københavns Universitet that is, for jeg har jo prøvet det på CBS. Anyway, jeg skal selvfølgelig lige skrive opgaven også, men det er en mindre detalje. (Det her skrev jeg midt i en krise søndag eftermiddag. Den er afleveret nu).

PLUSPOINT til det nye Phlake album. Det er der mange kvinder med bløde knæ, der ytrer på de sociale medier i disse dage, og jeg er nødt til at tilslutte mig crowdet. Det er piv frækt, og så er det perfekt lørdags- og søndagsmusik. Jeg får også lidt ondt i hjertet faktisk. På den gode måde, hvis det er muligt.


PLUSPOINT til at være inviteret til kombineret bryllup og barnedåb i november måned. Det er mange år siden, jeg sidst har været med til sådan en livsbekræftende begivenhed. Det betyder selvfølgelig, at jeg må forære mig selv en ny kjole, og jeg har indtil videre forelsket mig i mønsteret på denne top.

PLUSPOINT til at skulle til Aarhus i efterårsferien, denne gang for at besøge en gymnasieveninde, der er flyttet derop. Jeg har altså fået et romantisk forhold til den by, og er lidt misundelig på min veninde, så jeg glæder mig virkelig til at tilbringe et par dage deroppe. Jeg har i den forbindelse opdaget, at Early Bird også gælder Aarhus, så det er jo en oplagt måde at spare nogle penge, når nu jeg har lidt svært ved at få det til at hænge sammen for tiden.

PLUSPOINT til at have fået grønt lys på flere forskellige projekter, jeg dermed snart må (faktisk skal) dele med jer. Det bliver rigtig spændende! Og jeg er så spændt på, hvad I siger til dem.

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STATUS & DET NYE STUDIE