5 TING JEG IKKE FORSTÅR

MIT BREV TIL INSTAGRAM – ET EFTERSKRIV

6a841b2f-d6ae-4dcc-ab14-6e269a93f822

29. oktober 2017 klokken 22:02 skrev jeg ovenstående note på min telefon, egentlig bare til mig selv. Det gør jeg tit, skriver erkendelser ned til egen senere læsning for ligesom at dokumentere tanker og følelser om det, jeg oplever. Nogen gange får jeg lyst til at dele ud af tankerne, og sent mandag aften ville jeg lige se, hvor grim denne dér betonfarvede tekstboks egentlig ville se ud sammen med mine andre billeder på Instagram. Planen var at tage det ned igen lynhurtigt, men så fik jeg en besked, og var væk fra Instagram et par minutter. Da jeg vendte tilbage, var der allerede begyndt at trille likes ind. Mange likes. Og så kunne jeg ikke få mig selv til at tage det ned. Mit brev fik respons, og jeg sad med en følelse af, at de dér tanker, jeg beskriver, måske ikke er så fremmede for andre. Vi lever jo i den alle sammen, Instagram-tiden, og det er måske åndssvagt af mig at have gået rundt i troen om, at jeg er den eneste, der synes, det kan være svært. Sådan har jeg i virkeligheden nok tænkt, fordi jeg, når jeg ser mig selv udefra, ikke bør have det svært med det. Jeg har mange følgere (ikke sammenlignet med så mange andre, men jeg synes sgu, 25.000 er mange mennesker), er god til at fremhæve de goder sider af min tilværelse, og er endda så priviligeret, at Instagram har været med til at gøre min blog til mit levebrød (lige nu i hvert fald).

Jeg er for et par uger siden gået i gang med et større projekt sammen med nogle andre piger. Det er egentlig ikke noget, jeg må fortælle så meget om (endnu), men jeg kan sige så meget, at det er et projekt, hvor jeg arbejder meget intenst med mig selv og mine inderste tanker om min person. I den proces er det blevet klart for mig, at amalie_wessel på Instagram er en persona. Jeg er ikke født Amalie Wessel (her mener jeg både personaen, men også det faktum, at det egentlig ikke er mit rigtige navn). Hun er skabt af mig gennem selviscenesættelse på diverse medier; først på YouTube, senere blog og Instagram. Det har jeg jo egentlig altid vidst, men det er først nu, jeg for alvor mærker det, i en grad jeg ikke kan ignorere. Lige nu føler jeg faktisk, at den persona er en løgn. Måske fordi jeg ikke rigtig er i kontakt med hende lige for tiden, ikke kan nå hende.

Amalie Wessel er selvfølgelig ikke en løgn. Hun er en sortering af sandheden, hvor det bedste får mest plads. Det betyder ikke, at jeg aldrig har været ærlig, eller at Amalie Wessel ikke er mig. Det er hun. Jeg er Amalie Wessel. Men jeg er også bare Amalie, og de seneste to år er der sket noget med Amalie, som gør det svært at være Amalie Wessel. Nu bliver det måske lidt spacy, men jeg håber, I er med endnu.

Man kan sige, at livet er kommet i vejen for mine planer for Amalie Wessel, i hvert fald en del af livet, ingen af os har lyst til at kæmpe med. Sygdom. Tvivl. Modløshed. Det har gjort det rigtig svært at leve op til de standarder, Amalie Wessel har sat for sig selv. Og jeg har bare ikke kunne følge med. Det har også fået mig til at kigge rigtig meget indad, mere end nogensinde før. Nu er jeg så nået til et punkt, hvor jeg føler, at jeg er nødt til at gøre noget. Sige noget. Jeg føler, at jeg er ved at miste Amalie Wessel. Den pige på billedet nedenunder, der står, og føler sig succesfuld i en ny Ganni kjole, en lækker strik og nylakerede negle. Hun har sgu da styr på det, har hun ik? Amalie Wessel har styr på det. Det har jeg, Amalie, bare ikke, og det er svært at navigere rundt i.

For tiden er jeg meget inspireret af personer som Ulrikke Falch og Martine fra afskaf-privatlivet. Samtidig er jeg bevidst om, at dét, de laver, er lige så meget selviscenesættelse, som dét, jeg laver. De fortæller bare en anden historie. Jeg kunne godt tænke mig at bruge mine mange år med selviscenesættelse på sociale medier til at fortælle den rigtige historie. Historien om Amalie, der blev Amalie Wessel. Jeg kunne godt tænke mig at fortælle min historie med Amalies ord, fordi jeg tror, der er noget at lære af den. Hvis ikke for andre, så i hvert fald for mig selv.

0e78f49e-85c5-4b19-b2bb-d83eef984f9b

12 kommentarer

  • Dianna

    Du er så VILD Amalie! Kæmpe respekt og masser af kærlighed til dig, Du er en kæmpe inspiration for mange. Især unge piger, inkl mig selv, ser op til dig, og ikke det er ikke “kun”, fordi du har en herre fed personlighed, men fordi du også kan være hudløs ærlig. TAK for<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Synes du har nævnt noget med dit helbred mange gange nu, og som fast læser bliver man da lidt bekymret. Jeg sender en masse fode tanker din vej, og håber, at du ikke fejler noget alvorligt. Håber da, at en dag, når du er klar, at du vil dele lidt omkring det på din fine blog, som jeg elsker at læse, ligeså meget som jeg elsker din insta! Den er altså helt vild sej, også selvom meget måske er iscenesat! Jeg bliver altid inspireret af dig!!! Så bliv endelig ved, du gør det i mine øjne fremragende!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Samantha

    Men hvorfor altid jage autenticiteten. Det er okay at iscenesætte sig selv, det er stort set umuligt ikke at gøre. Man har jo altid en subjektiv forståelse af sig selv, og denne forståelse har vel ikke så meget at gøre med hvad andre tænker om en. Folk må fandme da tænke hvad de vil om din instagram. Det er jo bare billeder. Billeder er selviscenesættelse, men hvorfor må det ikke være det. Og hvorfor kan det ikke bare være billeder. Selviscenesættelse opstår vel først når du ønsker at folk skal tænke noget konkret om dig, og når du ønsker at folk skal se dig i ét bestemt lys.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    “Hun har sgu da styr på det – har hun ik? Amalie wessel har styr på det. Det har jeg ,Amalie, bare ikke, og det er svært at navigere rundt i”. Kæft de sætninger ramte mig dybt. Sender gode tanker til dig Amalie. Vi er mange der synes du gør det så godt – både med bloggen og Instagram og finder dig inspirerede som person! Det skal du vide!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg øver mig i og er ret god til at se både blogs og især insta som et magasin.
    Jeg hører tit mine veninder blive forargede når de hører om en instagrammer der ligger billeder op med tøj de bagefter tager af til fordel for noget mere “normalt”. Og hver gang stiller jeg dem spørgsmålet – tror du også modellen tager hjem i det tøj hun er til shoot i?
    Jeg følger dig fordi du er inspirerende og så er det for mig ikke så vigtigt at jeg ikke får lov at se når du er syg, har ondt i hjertet eller har gammelt joggingtøj på.
    Jeg synes dine tanker er så fine og jeg elsker din måde at skrive på. Og jeg er glad for at du er bevidst om at forventningerne er langt hen af vejen dine egne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er synd, at du føler dig så presset – mon det kommer indefra eller udefra? Jeg føler ikke at omverden har forventninger til mig på sådan en måde. Jeg går udfra at de fleste har travlt med dem selv og deres. Håber i altfald det bedste for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helga

    Har det på nognelunde samme måde.. jeg har tit lyst til at slette appen og siger til mig selv at jeg skal “holde pause” fra instagram i en periode. Men morgenen efter downloader jeg den igen, for at følge med.
    Jeg får generelt god response på mine opslag, men føler hele tiden der mangler noget. noget af mig selv, noget mere personlig. Og når jeg så lægger det ud, føler jeg ikke at mine følgere kan forstå hvorfor det er jeg deler noget anderledes, som ellers ikke passer ind i det “perfekte”. Og ofte ender jeg så meget at slette det igen.

    Instagram er den app jeg bruger mest, men det meste at tiden ville jeg ønske vi kunne gå tilbage til facebook tiden, hvor vi lavede opslag med kædebeskeder i ren sjov, uden nogle sammenligning med andre. !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår godt dine tanker og jeg tror også der er rigtig mange der kan nikke genkendende. Det jeg synes er svært er selve det at iscenesætte mig selv fordi det også medfører at folk dømmer én. Men helt ærligt så tror jeg at folk har mere travlt med at dømme sig selv end at dømme andre – tankevækkende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    så vigtigt indlæg! tak! det sætter ord på så mange ting. har netop været foruden insta-appen i to dage nu, og det er lidt svært, fordi man i dag altså bare er afhængig af den! instagram inspirerer mig helt vildt mht mode, drømme, tanker, men samtidig føler jeg også den starter en konkurrence, mig mod resten af verdenen, hvem der bedst, smartest, sjovest, mest autentisk, populærest, og jeg føler mig bagud og utilstrækkelig og det gør mig ulykkelig. ja, som du siger, at mit instagram-jeg er en “opdigtet”, iscenesat version af mig selv som ikke er mig længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hej Amalie! Må jeg købe din jakke der ser sådan her ud? :)

    https://www.google.dk/search?q=ganni+satin+jakke&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwifgqugqq3XAhXSKVAKHS8VDwAQ_AUICigB&biw=1280&bih=632#imgrc=cDTkK8ER8Pyk8M:

    Den blå satin jakke fra ganni…

    Du kan skrive på 60879756 hvis du er interesseret

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skriver ikke kommentarer så tit, på trods af at jeg er fast læser herinde, men dette indlæg er simpelthen så intelligent og velskrevet, at jeg ikke kunne lade være. Det er så godt, og hvor er det rart at få sat ord på disse følelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 TING JEG IKKE FORSTÅR