NEW HAIR WHO DIS?

SIDEN SIDST

screen-shot-2017-12-11-at-13-21-10

MONKI vinyl dunjakke

Fordi jeg har været rimelig MIA på bloggen den seneste tid, har jeg besluttet lige at lave sådan et lille opsamlingsblogindlæg om, hvad der er sket siden sidst i stedet for min sædvanlige opsamling på ugen. Nu er det jo nemlig sådan, at næsten halvdelen af december allerede er gået, og der er sket en del. På fredag har jeg min sidste undervisningstime på 1. semester, hvor jeg også skal opgive mine medieprodukter til min eksamen i medieanalyse, men når det er gjort, får jeg forhåbentlig mere råderum til bloggen. Det er i hvert fald planen. Nå, men siden sidst ..

.. har jeg tabt min elskede iPhone 7 Plus i et toilet på Lille Vega. Og den sad fast. Jeg tænker, det er karma, fordi jeg absolut skulle have Plus modellen. Nå, men dér lå min telefon så i godt og vel fem minutter, inden en sød type fik fisket den op. Men den er desværre druknet, og jeg frygter, at den ikke kan genoplives. Så her sidder jeg, ung og dum uden forsikring, uden min skønne bloggertelefon, og uden penge til en ny. Nå ja, og fik jeg nævnt, at jeg stadig har mange måneders afbetaling tilbage på den? Ej men altså. Jeg har lært tre ting: 1. Hav ikke din telefon i baglommen, når du er for stiv til at administrere det.
2. Hav forsikring på de ejendele, der er dyre at erstatte. 3. Køb ikke ting på afbetaling. Det er fucking nedern. Jeg er en klovn. Og SÅ snakker vi ikke mere om det.

.. har mit hår gennemgået noget af en forandring. Jeg er blevet klippet, og har fået mit hår farvet i en kold, blond farve. Det har jeg også skrevet om her, hvor I også kan se et billede af det. Jeg er så glad for det, og har en klar idé om at beholde det kolde look, måske endda få det lavet lidt mere drastisk næste gang ..

.. har jeg afsluttet det dér større projekt, jeg hele tiden nævner. Det har været virkelig spændende, men det er også utroligt befriende at være nået om på den anden side, fordi jeg håber, at det vil give mig overskud til at fokusere mere på bloggen. Hvad projektet helt konkret har drejet sig om, får I at se til foråret. (Uuuuuh!).

.. er min mor blevet gift med sin søde kæreste! Jeg boblede så meget af glæde, at det bruste helt over, og blev til endeløse glædestårer, der trillede, hver gang jeg kiggede på hendes vielsesring. Jeg fik den ære at skulle skrive under som vidne til deres “ja” til hinanden, og det er noget af det mest livsbekræftende, jeg har gjort.

.. har jeg været til Aksglæde koncert i Lille Vega, købt billetter til Sigrid koncerten i Lille Vega til januar, og dælme om ikke også det har løst sig sådan, at jeg er så heldig at skulle høre VETO i Store Vega til marts. Nu på lørdag skal jeg høre Soleima i Lille Vega, og og og! Jeg har også en Harry Styles koncert at se frem til i det nye år. Så mange gode musikoplevelser to come!

.. er min ene roomie og jeg begyndt at sætte krydser i vores fælles kalender for hver gang, jeg tager i byen, eller er ude til noget, der involverer alkohol. Det har nemlig taget lidt overhånd. Altså ikke på sådan en “I gotta check into rehab”-måde. Mere på sådan en “kig lige indad, og spørg dig selv, om det virkelig er nødvendigt”-måde. Både økonomisk, sundhedsmæssigt og “psykisk”. I den forbindelse brygger (pun intended) jeg lidt på et nytårsforsæt. Men mere om det i et indlæg om netop nytårsforsæt.

.. er anden sæson af The Crown kommet på Netflix, så det har jeg fået mine tømmermændstimer i weekenden til at gå med, og jeg er faktisk allerede nået til sidste afsnit. Jeg er totalt fascineret af historien, og særligt fortællingen om Princess Margaret har vækket min interesse, så jeg er faktisk ude i at ville læse denne biografi om den fotograf, hun blev gift med. Den er røget direkte på ønskesedlen til jul.

Ydermere er jeg nået til bunds i mine beskedanmodninger på Instagram, og jeg har gjort mit bedste for at svare jer alle sammen. Men! Hvis du føler dig forbigået, er du så hjertens velkommen til at sende mig en ny besked, og så skal jeg nok vende tilbage ASAP.

Håber I nyder december, og får en fantastisk uge!

10 kommentarer

  • Amalie B.

    Hej Amalie. Vil du ikke lave et indlæg om din boligsituation? Hvordan det fungerer med roomies, hvorfor er det fedt at bo i København, hvad savner du ved at bo hjemme, osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Amalie.
    Vil du ikke lave et nytårs-indlæg? Om idéer til nytårsoutfits, som måske ikke er så over the top som nogle af de andre bloggere, men mere lig din lidt mere casual, men stadig seje stil. Måske også om hvad du selv har i tankerne, at sku iføre dig? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    Hej Amalie :) Vil du ikke lave et indlæg hvor du viser dine tattoos?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Hej Amalie. Her kommer et spørgsmål lidt ud af kontekst, men jeg vil super gerne høre hvordan du fik arbejde hos Meotine? Kan man godt komme ned i butikken og aflevere en uopfordret ansøgning?
    Kh :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Amalie :-) Bliver simpelthen nødt til at komplimentere dig for din utrolig velformulerede måde at skrive på!
    Og blot et forslag til et blogpost: billeder og “historien” (hvis der er sådan en) bag dine forskellige tatoveringer! Jeg er selv helt vild med tatoveringer (med måde) og søger derfor inspiration!
    Fortsæt dit gode arbejde med bloggen og instagram, dú er et spændende menneske med utrolig mange gode refleksioner :-)
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mia. Tusind tak! Det var da et dejligt kompliment at få. Der kommer faktisk en video om mine tatoveringer real soon. Den skal bare lige laves ;) Igen, tusind tak for de pæne ord <3 Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • F

    Hey. vil du ikke skrive til mig på min mail vil gerne spørge dig om noget på mail ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW HAIR WHO DIS?