MINE ØNSKER TIL JUL 2017

2017

Screenshot Processed with VSCO with 1 preset

I 2017 fik jeg mit første rigtige job. I en lille butik i Store Strandstræde. Dér brugte jeg mange timer alene, timer på at stirre ud på våde mennesker i regnen, til lyden af P6 BEAT, timer på at sidde i solen på bænken ude foran, til lyden af turister, få minutter på at rende ned af gaden efter kaffe til overpris og endnu færre minutter på at spise frokost. Jeg arbejder der ikke mere.

I 2017 sagde min læge, at jeg havde sygdomsangst. Okay, tænkte jeg. Jeg er jo bange. Og jeg føler mig syg. Min psykolog sagde, at det har du altså ikke. Sygdomsangst. Ny læge. Nye blodprøver. Henvisning til andre læger. Der er altså ikke noget. Flere blodprøver. Du er ikke bange. Din krop er bange. Den modarbejder sig selv. Nu er der noget af den, der er gået i stykker. Ultralyd. Se denne her, form som en sommerfugl. Defekt. Medicin. Det skal nok blive bedre.

I 2017 frigjorde jeg mig selv fra CBS. Og den helt forkerte følelse, jeg havde hver dag. Skubbede til presset, men skubbede det ikke hårdt nok. Mærkede det også fra andre. Hvad vil du så gøre? Efter et godt råd, fra tidligere nævnte psykolog, faktisk, fik jeg det vendt om. Hvad har jeg lyst til?

I 2017 pakkede jeg mit værelse på Frederiksberg ned i kasser. Fik dem kørt et par kilometer, til Nørrebro. Jeg havde for få rammer. Jeg havde dem ikke engang om billederne på væggen. Det har jeg så stadig ikke. Hængepartier. Men nye rammer gav nyt overskud. Jeg tror, højskole fik plantet i mig, at jeg skal bo med nogen, der vil handle ind. Spise mad. Snakke om dagen. Sammen.

I 2017 søgte jeg nyt studie. Tænkte helt vildt meget over – den nemme løsning, om nogen ville se det sådan, om jeg selv følte det sådan. Blev optaget, takkede ja. ”Bare” læse Dansk? Du skal altså være gymnasielærer? Nej? Hvad skal du så med det? Jeg har det bare sådan. Betyder det noget? Lige nu? Når jeg er glad. Har det meget sådan. Hvorfor hele tiden videre, to skridt foran sig selv, foran de andre, hvad er der galt med lige hér?

I 2017 lod jeg tvivlen få helt vildt meget plads. Både i det sagte og det usagte. Jeg bliver vred. Kan ikke lide tvivlen, trives ikke i det uvisse, vil gerne være sikker på, at. Så det har jeg taget fat i. Arbejdet på. At blive mere sikker. Først på mig. Med forhåbningen om, at hvis jeg er det, vil jeg også blive sikker på dét. Omkring mig. Og forhåbningen er blevet til en tro om, at det er sådan, det hænger sammen. Jeg er stadig i tvivl, af og til, men jeg er blevet bedre til at være lidt i den, og så finde hjem fra den.

I 2017 oprettede jeg bloggen som virksomhed. Det er rigtig smart, sagde de alle sammen, det skal du gøre. Det kan jeg måske godt se. Men jeg kan bare slet ikke lide at se min blog som en virksomhed. En moneymaker. Prøver derfor at skille tingene ad, ikke lade det påvirke kreativiteten. Jeg ser ingen kreativitet i pengene, og pengene planter heller ingen kreativitet i mig.

I 2017 sagde jeg ja til at deltage i et stort personligt projekt. Grænseoverskridende at være i. Bliver grænseoverskridende at se. For mig. Nok også for andre. Forhåbentlig også givende. For mig. Og for andre. Har aldrig været mere nøgen med alt mit tøj på.

I 2017 var jeg på unfollow tour på et område af Instagram. Og så på follow tour på et andet område. Sådan noget med negativ energi, hvad skabes den af. Har altid forsvaret Instagram, det er ikke roden til negative tanker, det kommer andetsteds fra. Nå, men jeg har det i hvert fald bedre nu.

I 2017 tog jeg unfollow/follow strategien ud i det virkelige liv også. Hvilken slags mennesker vil jeg gerne have i min hverdag, og hvilket slags menneske vil jeg selv være for andre? Hvilken form for relation vil jeg have med hvem? Hvad har jeg lyst til? Jeg tror, det er sådan, man former ærlige relationer, værdierne i orden osv. Det mener jeg virkelig.

I 2017 blev jeg kaldt selvdestruktiv. Grinte lidt, måske nervøst. Er jeg det? Var lige ved at sige ja. Men det er jeg ikke. Jeg har nedbrudt en persona, en facade, jeg ikke længere kunne holde ud at bære. Så er der noget, der er røget med i faldet. Sådan er det. Det hører med til at bryde ud af noget. Jeg har mig selv mere med nu, post destruction.

Om 2017 kunne jeg sige meget mere. Men selv uden facade er det ikke alt, jeg behøver at bære udenpå.

   

22 kommentarer

  • Olivia Maria

    Wow Amalie, fantastisk indlæg! Jeg nyder altid at læse dine indlæg, korte som lange – men det her indlæg kickstarter virkelig 2018. Jeg er vild med at du er så ærlig, fordi det er vigtigt at huske ærligheden i en verden af flotte filtre og gemmeleg bag skærmen.
    Elsker det her indlæg og tror lige jeg skal læse det en gang til. Godt nytår og rigtig god weekend ;)
    PS. Var også på en unfollow/follow Tour, man må sige at det er ganske befriende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Virkelig fint og velskrevet indlæg!
    Nød at læse det og kan genkende så meget SF mig selv i det ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Du skal have ros for dit flotte indlæg, Amalie. Super personligt og velskrevet. Det du skriver, er virkelig genkendeligt på mange måder – jeg kan relatere til det. Hvor er jeg dog glad for, at du har valgt at dele dette indlæg <3 Det har virkelig gjort stort indtryk på mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katarina

    Virkelig godt indlæg. Fedt og kreativt skrevet. Meget personligt. Stor ros herfra! Er vild med personen Amalie. Hende kan man meget bedre afspejle sig i end den persona du havde skabt! Tak for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er så glad for dig og så stolt af dig. Klem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Sejt og godt skrevet!

    Hvor var det du arbejdede?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Em

    Kommenterer normalt aldrig på blogger-indlæg, men wow, hvor jeg ELSKER din skrivestil i det her indlæg !! Rigtig forfatter stil. Du er pisse sej – ikke kun som skribent, men også din ærlighed og din all around coolness.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Nok en af de mest relatable indlæg! Kæmpe ros for dette indlæg for ikke, at lægge skjul på virkelighedens strabadser, i stedet for det sukkersøde iscenesatte liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Noget af det fineste længe fra dig, selvom noget af det gør lidt ondt i hjertet at læse. Jeg krydser for et 2018 med mindre tvivl og mere tro – på dig selv, for du er sej. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Fedt indlæg!! Fedt at du deler dine tanker om 2017. Dejligt at høre at det ikke er lutter lagkage for alle :) Du er sgu sej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Virkelig smukt skrevet. Held og lykke frem over, du skal blive ved med at gøre det du gør – det der gør dig glad

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Tak for et godt indlæg, og tak for at jeg igen i dag fik følelsen af ikke at være alene om alt det svære – og tvivlen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Du skriver rigtig godt, din skrivestil er fed og personlig. Det virker til, at du har et stort forfatterpotentiale!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Wow, så godt skrevet. Du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Formoder det er dit stofskifte, den er gal med? Det bliver bedre, kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • m

      Sig til hvis du har brug for råd, hvis det er stofskiftet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mia. Din formodning er korrekt ;) Jeg har udviklet en stofskiftesygdom på grund af autoimmunitet, altså angriber mit immunsystem min skjoldbruskkirtel. Jeg er meget påpasselig med at lade mig farve af andres råd/erfaringer, da jeg desværre har en del angst forbundet med sygdommen, og bliver derfor nemt påvirket af historier om, hvordan det er for andre/hvordan det kan være. Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • m

      Hej igen

      Det er helt det samme, jeg har. Konstateret tilbage i august, også i en alder af 25. Jeg var selv ved at dø af angst back then. Troede mit liv var forbi. Derfor jeg også bare vil lade dig vide, at det nok skal gå altsammen, selv om det er hårdt nu :-) Jeg var samme mølle igennem – læger der ikke troede på mig og sagde, at det hele bare var noget psykisk – fuck dem! Utrolig hårdt at skulle igennem, og jeg dealer stadig med lidt vrede.
      Rigtig god bedring. Du er fortsat velkommen til at skrive, hvis du har nogen spørgsmål. Det kan være godt at vide, man ikke er alene.
      Knus og KH.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det smukkeste indlæg jeg har læst til dages dato.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Jensen

    Rigtig godt og velskrevet indlæg! I mine øre lyder det mest af alt som et overlevelses år for dig – jeg håber for dig som person at du får et bedre og ikke mindst lettere 2018. Mest af alt så du næste år kan skrive dette indlæg og sidde med en følelse af glæde og velvære i kroppen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Super interessant og velskrevet indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    TAK for det indlæg. Det ramte virkelig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE ØNSKER TIL JUL 2017