YNDLINGSTASKE BACK IN STOCK

belairtaske

MADS NØRGAARD taske

Jeg har simpelthen en helt fantastisk nyhed, specielt til alle jer, der har spurgt til den sorte taske, jeg (næsten) altid har på mig. Den er tilbage hos Mads Nørgaard efter at have været udsolgt i (for) lang tid, og det ville jeg lige skynde mig at dele med jer, så I kan nå at få fat i den. Den er et klart must have til foråret og sommerens festivaler, specielt til Distortion er den genial at have med rundt, og her taler jeg af erfaring. Den kan rumme en større pung, nøgler, make-up, deo, et par rene trusser (bruger det forfærdelige ord “trusser” i mangel på bedre, kom gerne med en substitut), telefon, oplader, kiks, cykellygter, vandflaske, eller to dåseøl, hvis man er til den slags, og så er der også en del små rum til småtterier som tyggegummi, Panodil, tamponer/bind, hårelastikker og hårnåle, så man rent faktisk ved, hvor de er henne. Jeg tror ikke, jeg kan sige det tydeligere, at denne her taske er et af de bedste køb, jeg gjorde mig i 2017, og ville såmænd bare lige videregive tippet, da den nu er til at få fat i igen.

THE LIST // FEBRUARY’18

12-01-18_picasso_keramik_topbanner_2500

Jeg har en fornemmelse af, at første udgave af denne nye serie på bloggen var en succes, så jeg fortsætter projektet, der forhåbentlig bliver et fedt værktøj at bruge, hvis man ønsker et lidt mindre udvalg af kulturelle muligheder hver måned frem for selv at skulle browse sig frem til det hele. De forskellige muligheder er selvfølgelig valgt ud fra mine personlige interesser, men jeg håber, at I kan bruge de her indlæg til inspiration.

FILM & SERIER:

CALL ME BY YOUR NAME havde premiere i begyndelsen af måneden, og har taget særligt Instagram med storm. I hvert fald mange af de mennesker, jeg følger, har vist stor begejstring for filmen, hvorfor mine forventninger var tårnhøje. Jeg har været nødt til at se den to gange for virkelig at “opleve” filmen, og anden gang sagde den mig så meget mere end første, så det kan varmt anbefales at se den mere end én gang. Det er desuden første gang nogensinde, at jeg kan se mig selv i en filmkarakter, nemlig hovedpersonen, Elio, og hvis en film kan det, er der begået et mesterværk. Filmen har tre nomineringer ved årets Oscars, blandt andet for bedste originale sang med sangen ‘Mystery of Love’.

EVERYTHING SUCKS! på Netflix, premiere 16. februar. Serien er et nyt skud på fuck-hvor-laver-Netflix-mange-serier-stammen, og betegnes som en ungdomsserie. Serien foregår i 1996, hvorfor den måske især vil tiltale de, der er vokset op i 90’erne, og derved oplever nostalgi omkring seriens miljø. Jeg håber, at serien fremstår autentisk, for så kan den da snildt være min næste tømmis-serie. Traileren til serien kan ses her.

UDSTILLINGER:

PICASSO KERAMIK hos Louisiana fra 1. februar. Som Louisiana selv skriver om udstillingen, viser den en knapt så kendt side af Picassos virke, hvorfor jeg allerede synes, udstillingen lyder enormt interessant. Det er en stor udstilling, så jeg har en idé om at gøre turen til Louisiana til et heldagsprojekt. Umiddelbart tænker jeg, at det er en udstilling, som kan være hyggelig og interessant for alle at opleve. Jeg vil desuden lige tippe om, at et årskort for 18-27 årige kun koster 25 kr. mere end en enkelt entré for en studerende.

CPH LIGHT FESTIVAL foregår rundt omkring i København, og har mange lys-udstillinger/installationer inkluderet. Nogle af dem kan man hele tiden (når det er mørkt) se, for eksempel Orb Family i Emil Holms Kanal ude ved KUA, andre er det smart lige at tjekke dato og tidspunkt for, da der er specielle visninger. Personligt vil jeg gerne se The Wave – Vertigo og Balloon Forest – Delphine Piault & Frédéric Dilé. Hele programmet finder I her.

EXTRACT SOLO: YAZAN KHALILI – NO ONE SAW THE COLOURS hos Kunstforeningen Gl. Strand fra 3. februar. Jeg skal ærligt indrømme, at Yazan Khalili er et nyt kendskab for mig, men jeg har læst om udstillingen på glstrand.dk, og synes ud fra beskrivelsen, at den lyder som et besøg værd. Kunstforeningen Gl. Strand skriver selv om den, at “I udstillingen viser Khalili nye værker inden for videokunst og fotografi, der med stor poesi reflekterer over det, som går tabt og det, vi ikke kan se”. Dét lyder altså spændende.

MUSIK:

16 COLORS, Veto. Udkom 9. februar. Jeg har set frem til det her album længe, da begge singler, ‘A Pit’ og ‘I Am Here’ virkelig har imponeret mig. Jeg har endnu til gode at få hørt albummet i sin helhed, uden afbrydelse, og uden at lave noget andet imens, så jeg vil ikke komme med min endelige dom endnu, men vil vove at påstå, at jeg kan forsikre om, at det er et lyt værd. Om ikke andet så fordi det er så mange år siden, vi sidst har hørt fra fantastiske Veto. I kan høre albummet på Spotify her.

SOLKONGEN (DEL 2), The Minds of 99. Udkommer 23. februar. Det her glæder jeg mig så vanvittigt til! Jeg synes, at ti dage til udgivelsesdatoen virker som en evighed, men det er også lækkert at have sådan noget at se frem til. For mig er Solkongen (Del 1) fuldstændig fantastisk, og singlen ‘Alle Skuffer Over Tid’ fra Solkongen (Del 2) hører jeg også meget, så det tegner rigtig godt. The Minds of 99 er jo forresten tilføjet til Roskilde Festival programmet for 2018, hvor de spiller på Orange Scene, så nu kan jeg simpelthen ikke andet end sørge for et gensyn med festivalen efter sidste års pause.

Ligesom sidst er jeres bud hjerteligt velkomne, både i forhold til februar, men især marts.

FAVORITTER PÅ DR.DK

screen-shot-2018-02-12-at-15-20-53

Siden jeg startede på højskole tilbage i januar 2016 har dr.dk været mit go-to site, når jeg har lyst til at streame et eller andet. Der er et hav af fantastiske programmer, og jeg synes, det er langt nemmere at finde noget, jeg gerne vil se, end det for eksempel er på Netflix. Det er, som om Netflix har så mange muligheder, at jeg bliver blind for de gode af dem. Jeg tænkte derfor, at det ville være oplagt at lave en liste med mine seneste dr.dk favoritter, så det har jeg gjort. I kan læse lidt om dem herunder, og så er der indsat links på titlen, så hvis I scroller henover titlen ude til venstre, kan I klikke jer direkte ind på programmet.

X FACTOR er jo et eller andet sted ikke godt TV (forstå mig ret), men så er det alligevel bare helt vildt godt TV, og jeg måtte da knibe et par tårer til fredagens afsnit under Albertes sang. Okay, knibe et par tårer er måske så meget sagt, men jeg blev rørt. Lige for tiden er det et fast ritual for mig, at jeg lørdag (fordi jeg som regel er ut på byen fredag) formiddag (det bliver nok nærmere eftermiddag) ser X Factor, drikker cola, og spiser frysepizza, fordi jeg har opdaget, at det ikke er så klamt, som jeg troede. Frysepizza altså.

BROEN kører fjerde og sidste sæson for tiden, og jeg har fulgt trofast med fra start, da jeg jo er meget dedikeret til mine krimier. Jeg må dog ærligt indrømme, at fjerde sæson ikke har givet mig samme feeling som de foregående sæsoner. Jeg har ikke helt selv kunne sætte ord på hvorfor, men jeg synes, at Henrik Palle skriver fremragende og spot on anmeldelser af hvert afsnit, så dem har jeg også fået søndagene til at gå med. Og dem kan I med fordel læse, hvis I selv sidder med blandede følelser omkring sæsonen, og mangler at få sat et par ord på, hvad det liiiige skyldes. På trods af ikke at have samme drive som de foregående sæsoner, er det jo alligevel helt vildt spændende at følge med, da vi i denne sæson får opklaret, hvad der er hændt Henriks børn.

KÆRE DAGBOG ligger på stream igen i anledning af DR3’s fem års fødselsdag, så jeg har endelig fået set det, samtlige afsnit af første og anden sæson, og jeg er nødt til at give mine varmeste anbefalinger af programmet. Det er så fantastisk sjovt at høre andre læse op fra deres dagbøger, og denne dér følelse af ikke at være den eneste, der har nedskrevet sine buldrende hormoner og vildt forstærkede teenage-følelser, er fantastisk bekræftende. Jeg har desuden besluttet at gå på jagt efter mine gamle dagbøger, og har også sat min mor på sagen. Jeg krydser fingre for at finde dem!

DR3 DOK: MIT LIV SOM HOMO er en britisk dokumentar med forsangeren fra Years & Years som leder på projektet, der vil undersøge, hvorfor der i homomiljøet (tilsyneladende) er mere sårbarhed over for psykiske problemer. Dokumentaren fokuserer hovedsageligt på homoseksuelle mænd, der på den ene eller den anden måde har problemer med spiseforstyrrelser, stoffer eller psykiske lidelser, og selvom jeg hverken er homoseksuel mand, eller har problemer med førnævnte ting (7, 9, 13), var det virkelig en interessant dokumentar at se. Især budskabet om, at der hersker en opfattelse af, at for LGBT personer i 2017 er alt bare fint, når virkeligheden er “lidt” en anden.

KENDER DU TYPEN (SÆSON 2018) kender de fleste nok i forvejen. Jeg føler i hvert fald, at det er sådan et program, jeg er vokset op med, så det er næsten nostalgisk for mig at se det. Den nye sæson er for mig enormt sjov, fordi det er “nemmere” at gætte med. Hver gang jeg ser det, får jeg en enorm lyst til at studere noget, der kvalificerer mig til at blive den nye Anne Glad. Derfor skal jeg heller ikke se det alt for ofte, for så ender jeg da bare med endnu et studieskift. Haha!

Lad mig endelig vide, om dette er en type blogindlæg, I gerne ser flere af på bloggen!

FORÅR PÅ HJERNEN

foraar

GANNI sweatshirt // HAN KJØBENHAVN solbriller //
MADS NØRGAARD iPhone cover // ACNE STUDIOS sandaler // WEEKDAY nederdel*

Jeg ved godt, at det har sneet i dag. Det har sneet virkelig meget faktisk, og i stedet for at blive inde med film og kakao, valgte jeg simpelthen at gå tur om søerne med kaffe og på ingen måde varmt nok tøj, så jeg rigtig kunne få sjaskvådt hår og kolde lår, og måske netop derfor, eller på trods af dette, har jeg fået forår på hjernen. Det har nok også lidt at gøre med det flotte solskinsvejr, vi har haft i den første del af februar, og så et helt enormt savn til bare ben og gadefest. Dertil hører sig selvfølgelig også, at de fleste brands lancerer deres forårskollektioner i de her dage, så der er fantastisk (forfærdelig) meget inspiration at hente, og det har altså indtil videre resulteret i ovenstående look med nederdel og sandaler.

Jeg håber, håber, håber, at foråret kommer tidligt, og så alligevel ikke, for norj, hvor er der meget, jeg skal nå at spare op til, hvis jeg skal gå foråret i møde med den smarte garderobe, jeg drømmer om. Haha.

FASHION WEEK OBSERVATIONER

img_1017

CPHFW har efterhånden en uge på bagen, men siden fashion week sæsonen ikke er slut endnu, og NYFW er lige om hjørnet, og fordi tekster, der siger noget om det dér omme bagved, altid er interessante, kommer her et lille skriv om nogle observationer, jeg gjorde mig under fashion week. Det har faktisk været virkelig sjovt at skrive, og sjovt at ende med en tekst, der siger noget om fashion week på en anden måde, end mine blogindlæg tidligere har gjort. Let’s get to it:

/ Backstage til Baum und Pferdgartens AW18 show. Nogen kaster op på toilettet. Bemærker straks egen fordom om (og bekymring for), at derude er en model, som ikke er sund. Næste tanke går på, at denne scene er en, hvor er-du-okay ville stå som en misforståelse, som om man er gået forkert, ikke hører til. Så bliver jeg også lidt skræmt af dét, men samtidig absurd glad for. Ikke at være kold i røven ved lyden af opkast.

/ I køen til Han Kjøbenhavn. Jeg har ikke byggeklodser på fødderne.Tænker over udskiftningen af smart, skiftet i generationer. Hvem fanden er de her mennesker. Er jeg ikke for ung til ikke at kende de næste. Eller det er måske sådan, det er. Man ser op til de ældre, kender og smiler til, eller “kender” og skuler til, de fra samme tid, ser blot til, imens de næste træder til. Er pludselig meget gammel. Old (no?) news. Var måske også lidt tidligt ude med at spille smart, blev det måske heller aldrig rigtig, ligger vel i ordet at spille.

/ Til middag på Lusso. Får at vide, mit look er som trådt lige ud af 80’erne. 80’er rocket. Senere på aftenen, nyt menneske, nye ord, jeg ligner noget fra dengang, fra dengang hvad. Jeg var der jo ikke. Ved ikke, om det er rigtigt, dét de siger. Sort make-up, sort tøj, afbleget hår. 80’er rock. Tager mig kun én Google-søgning at blive lidt mopset over den udtalelse. Tænker over, om der underbevidst er lidt Michael Strunge-ness over mit look, for filmen om ham har jeg lige set et par dage forinden.

/ I metroen på vej til Han Kjøbenhavn show sent på dagen, underforstået: Der har været mange shows i løbet af dagen. Overhører en mand og en kvinde, udenlandske, fotograf-agtige typer, snakke om, hvordan de er begyndt at sortere i shows. Hører dem sige, hvordan de engang tog det hele i ét rap, pressede sig selv for at nå det hele for så at være fysisk og mentalt udkørt bagefter. I år har de gjort det anderledes, vælger ting fra, for at holde fast i mental sundhed i al den kaos, fashion week indebærer. Tænker om det er et resultat af tiden, eller den tid, der skal komme, måske et skift er på vej, et skift i vores måde at være til stede. Bliver glad ved tanken.

/ Tendens: Modeshows bliver i højere grad end nogensinde før set gennem skærmen på en smartphone. Tænker, om der overhovedet er nogen tilbage, der står i spænding, og lader musikken gå hele vejen fra tæerne op igennem kroppen, til maven, der brummer lidt af bas, også lidt af sult, mærker det rush, det er, når den første model synes, og den forløsning, det er, når modellerne går finale. Den voldsomme stilhed, når det hele kort efter er slut, og den eneste lyd tilbage er fødder, der hastigt skal videre.

/ Det handler om penge. Det gør det bare.

    Newer posts