THE LIST // FEBRUARY'18

YNDLINGSTASKE BACK IN STOCK

belairtaske

MADS NØRGAARD taske

Jeg har simpelthen en helt fantastisk nyhed, specielt til alle jer, der har spurgt til den sorte taske, jeg (næsten) altid har på mig. Den er tilbage hos Mads Nørgaard efter at have været udsolgt i (for) lang tid, og det ville jeg lige skynde mig at dele med jer, så I kan nå at få fat i den. Den er et klart must have til foråret og sommerens festivaler, specielt til Distortion er den genial at have med rundt, og her taler jeg af erfaring. Den kan rumme en større pung, nøgler, make-up, deo, et par rene trusser (bruger det forfærdelige ord “trusser” i mangel på bedre, kom gerne med en substitut), telefon, oplader, kiks, cykellygter, vandflaske, eller to dåseøl, hvis man er til den slags, og så er der også en del små rum til småtterier som tyggegummi, Panodil, tamponer/bind, hårelastikker og hårnåle, så man rent faktisk ved, hvor de er henne. Jeg tror ikke, jeg kan sige det tydeligere, at denne her taske er et af de bedste køb, jeg gjorde mig i 2017, og ville såmænd bare lige videregive tippet, da den nu er til at få fat i igen.

17 kommentarer

  • Sara

    Ejjjjjjj hvor lækkert!!!! Har simpelthen kigget så meget efter den taske! Så tak for tippet :))))
    Jeg har dog et spørgsmål…. ved ikke om det bare er mig, men bæltetasker “nusser” mit tøj hvor den sidder ved brystet og da denne taske har en noget lignende “hank” ville jeg høre om denne også gør det? Håber det giver mening og at jeg ikke bare snakker sort hahah

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var da så lidt! :) Hmmm, jeg tror, jeg ved, hvad du mener, men det synes jeg på ingen måde, at denne gør. Har i hvert fald absolut ingen problemer med den af den dur :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hvilket materiale er den lavet i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er et vildt godt spørgsmål. Så vidt jeg husker, er den lavet af sådan noget materiale, gamle pilotjakker også er lavet af. Men hvad det hedder, husker jeg desværre ikke :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Hey! Er det en nyere udgave de har fået back in stock? Der er et større hvid label på din taske? :-)) håber at du ved hvad jeg mener.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gud! Det kan jeg da godt se. De må have ændret den lidt så, men det er samme model, hvis man kan sige det sådan. Min er jo fra sidste vinter/tidligt forår :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Jeg skal starte studie til september og kunne SÅ godt bruge inspiration til pæne, praktiske, nogenlunde budgetvenlige og studieegnede tasker. Ville elske et indlæg med den slags :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er en god idé!! Selvom jeg stadig selv kæmper med at finde den perfekte studietaske … Jeg skifter lidt mellem sådan en kæmpe rygsæk, der virkelig ikke er særlig pæn, og så et stofnet, som er rigtig pænt, men på ingen måde egnet til at bære tunge bøger, og SLET ikke godt for skuldrene. Måske jeg selv lige skulle researche lidt haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Sundorf

    Tjekkede lige ddo.dk, den kommer ikke med andre alternativer end “underbukser”. Men altså, på teologi-studiet kalder vi dem bare “syndefalds-effekten”..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Så fedt den endelig er back in stock! Bestilte en med det samme, da jeg så dit opslag – og har nu modtaget den! Jeg synes dog bare, at den lugter “kemisk”, som nok kan skyldes, at den er lavet af 100% polyester, men ville bare høre, om din også havde en sådan “lugt”, da du købte den, og om det i så fald nemt forsvinder når den tages i brug :-) håber du forstår haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sarah. Begge mine, både den sorte og den armygrønne lugtede sådan i starten. Jeg tror også, det har noget at gøre med, at de har været pakket ind i plast. Lugten gik super hurtigt væk med begge mine! Det er bare at tage ud og lufte den ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Tænkte på om en 13´ tommers Mac kan være i tasken? Er der så overhovedet overskydende plads tilbage?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg ved godt at det her er et gammelt indlæg, men kigger pt på tasken.. synes dog at målene virker ret store. Hvad synes du om størrelsen? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg overvejer mega meget ar bestille den. Men er bange for, at den kommer til at gnave på mine skuldre, når jeg har bare arme. Har du oplevet det?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE LIST // FEBRUARY'18