(NÆSTEN) ALT DET, JEG BURDE HOLDE OP MED

TO PREMIERER, ‘BLOGGERSKO’ & NYE BUKSER

Reklame for Dubli

dubli3

PIECES strik // PIECES bukser // NIKE Air Monarch sneakers (lignende her)

Det er onsdag morgen. Eller hvornår hedder det egentlig formiddag? Det har jeg aldrig helt fundet ud af. Jeg sidder uanset på min seng, og hører radio (P6 BEAT), stadig ikke helt op toppen (tydeligvis ikke, når jeg skriver ‘op’ i stedet for ‘på’) efter en omgang opkastsyge søndag-mandag. (Det er sådan noget, jeg er nødt til at være typen, der kan sige højt, når jeg prøver at bryde med glansbilledet). Jeg har desuden taget en beslutning om at holde fri fra uni i denne uge. Ikke for at holde lang påskeferie, men for at kunne fokusere på premieren på De Perfekte Piger på DR3, og for at fange den dårlige samvittighed i opløbet. Over helt sikkert ikke at have overskud til læsning og forberedelse. Over at dukke op uforberedt. Jeg mistænker også lidt opkastsygen at være et signal fra min krop. I ved. Sådan et. Nu-kan-du-ikke-presse-citronen-mere-signal.

Nu prøver jeg så lige det dér med at lytte til min krop. Altså fra nu af. For i går aftes havde jeg billetter til premieren på dokumentaren om tilblivelsen af det nye album fra The Minds of 99. Solkongen. Filmen hedder Stor som en sol, og blev vist ved et Cph:Dox arrangement i Bremen Teater, i samarbejde med Soundvenue. The Minds of 99 var selv til stede sammen med instruktøren Kasper Kiertzner. Det kan noget. Det skaber sådan en følelse af, at kunsten er noget, vi oplever sammen, både som skaber og publikum.

Til arrangementet var jeg iklædt nye bukser. Pæne, lysegrå bukser. Sådan nogle, der udløser et kompliment fra roomie. Sådan nogle, jeg hele vejen hjem følte en besynderlig glæde over at kunne tage på igen en anden dag. Jeg havde strik på til. Og den seneste bloggersko. Jeg synes, det er sjovt, at min online ordbog ikke markerer ordet ‘bloggersko’ med en rød streg.

Apropos de nye bukser. De er fra Pieces, og køber man dem gennem Dubli, er der monetos at spare i form af cash-back. Hvis I ikke kender til konceptet, kan I læse mine tidligere blogindlæg om Dubli her og her. Der er et hav af webshops tilkoblet, og hvis man kan, hvorfor så ikke spare lidt på den næste bloggersko, rejse eller et helt tredje køb.

2 kommentarer

  • Karla

    Du er så sej i programmet !! glæder mig til at se de næste afsnit. Jeg tror der er mange, som kan genkende sig selv i jeres tanker. Tak fordi I deler det med os <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Det er virkelig en fornøjelse at læse de tekster, du skriver!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(NÆSTEN) ALT DET, JEG BURDE HOLDE OP MED