Noget om to dyner

Reklame for Jotex

4d6bb635-5c7a-49b0-b9bf-44959147da8d2e097900-e295-4d21-a301-d633f43cf3ff 8033de9d-6ae7-4fbd-bbc3-e03effa00098 858706e0-e9c6-4eb5-8b0d-3cc7614daa31 ccb463a1-27ff-4880-a319-681a681ba730 cda90f41-de72-426f-bdc7-e71c4f22f8a5

Jotex puder/dyner sæt // Jotex sengetøj // Jotex stol (lignende) //
Jotex plaid // Jotex bænk

Det er efterhånden blevet påtalt et par gange af, ja, hvad skal vi kalde dem, overnattende ”gæster”, at jeg kun har haft én dyne. Jeg synes jo umiddelbart ikke, det er noget at brokke sig over, at skulle sove under samme dyne som mig (blinke-smiley), men jeg har taget bemærkningerne til efterretning, og har nu to af det hele. To dyner, to hovedpuder og to ekstra puder. Nu hvor jeg ser på før/efter billederne kan jeg da også godt se, at der er noget mere indbydende over en seng med to af det hele. Og der er klart også mindre Ridin Solo over det (ha-ha). Udover at have shinet min seng op, har jeg også tilføjet en bænk til mit lille hjem, faktisk ud fra en idé om at rode mindre ved indgangen til mit værelse, hvor der i lang tid har stået sække med tøj, der skulle sælges. Det er alt sammen solgt nu, bænken har overtaget pladsen, og tjener nogle dage som jeg-lægger-lige-mit-rod-her-bænk (jeg er nok bare lidt et rodehoved) og andre dage som en ret genial måde at have en trøje liggende klar, eller have en kop kaffe stående, imens jeg gør mig klar. Sidst, men absolut ikke mindst, har jeg skabt et læsehjørne. Mit værelse er ikke så stort, og min seng fylder en hel del, så det er begrænset, hvad jeg har af muligheder, men jeg har fundet en fin plads til stolen, hvor jeg nu kan sidde og arbejde eller læse. Det gør virkelig en forskel, og jeg føler ikke længere, at jeg bor i min seng, når jeg er hjemme. Det er vildt, hvad man kan gøre med lige under ti kvadratmeter. Jeg synes i hvert fald, det er blevet til et hyggeligt, lille hjem. Næste skridt er at få noget mere lys ind, og jeg har en idé om, at en gulvlampe ville tage sig godt ud, hvis jeg kan finde et lille hjørne til den. Derudover skal jeg have anskaffet flere sengesæt til mit nye liv med to dyner. Jeg har blandt andet et godt øje til farven på det sengesæt herunder:

moodboard

Jotex gulvlampe // Jotex bordlampe // Jotex sengetøj

Hvis I selv står og mangler noget nyt til jeres hjem, eller bare har lyst til at skabe lidt forandring, kan I med fordel benytte rabatkoden JOTEX20, som giver 20% på jotex.dk til og med på søndag.

Her kan I forresten se de sørgelige før-billeder:

8

En slags efterord

facetune_17-04-2018-22-07-13-2

Det sidste afsnit af De Perfekte Piger er rullet over skærmen, og jeg er efterladt med både en enorm lettelse, men også en følelse af, at noget er uforløst. Programmet skildrer et intenst forløb over seks uger, som på så mange måder har været det største, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Men når et program af seks afsnit på 28 minutter skal skildre personlig udvikling for fire forskellige piger, er der også meget, der går tabt, og det er kun en brøkdel, der bliver vist. Ligeledes er det i første omgang også kun en brøkdel, der bliver filmet. Med andre ord er der en kæmpe del af processen, som aldrig når ud, og i virkeligheden er der så meget mere at sige om den udvikling, jeg har opnået, og stadig er i gang med.

I en nylig kommentar på min Instagram-profil går et spørgsmål på, hvorvidt jeg bruger programmet til at få endnu flere likes og øge min iscenesættelse af mig selv på diverse sociale medier. Vedkommende udtrykker, at jeg, hvis jeg er udfordret personligt, burde stoppe med at forsøge at styrke mit selvværd via likes og eksponering, og i stedet arbejde med mig selv. Kommentaren rundes af med, at det lader til, at jeg bruger programserien som brændstof for mit behov for selviscenesættelse.

Jeg ved ikke, om kommentaren er skrevet med hensigten at provokere. Men den har i hvert fald sat nogle tanker i gang hos mig, og den største af dem er, at jeg kan mærke, at min taletid ikke er opbrugt. Jeg har mere at sige, og jeg har måske i virkeligheden ikke sagt nok om min medvirken i programmet, fordi jeg gerne ville have, at det skulle bære sig selv. Og fordi jeg selv har skulle bearbejde det. Programmet har båret sig selv, og jeg har haft det lidt på afstand de seneste uger, men nu vil jeg gerne bære det videre.

Først og fremmest – nej, programmet er i mine øjne ikke et værktøj til flere likes og bedre selvværd (det får man ikke af likes, kan jeg hilse og sige, og det er netop en af pointerne bag min deltagelse i programmet) eller brændstof for mere selviscenesættelse. Jeg har faktisk haft en klar forventning om, at programmet ville blive min falliterklæring, at mine følgere ville drysse fra, og at jeg ville fremstå som en “løgn”. At responsen så har været, som den har, kan jeg næsten ikke engang forholde mig til. Det føles stort, fordi jeg ikke på noget tidspunkt har turde håbe på det. Jeg er meget overvældet.

For mig har dét at sige ja til programmet været nødvendigt, fordi selve projektet skulle blive et DR3 program, og jeg skulle bare være en del af det projekt. Muligheden for deltagelsen i projektet er landet hos mig på et tidspunkt, hvor jeg higede efter at blive revet ud af den onde spiral, jeg svømmede rundt i. Men dét at det skulle filmes og sendes på TV, har på intet tidspunkt talt til mig, tværtimod. Det har virkelig været svært, at noget så sårbart har skulle resultere i et TV-program. Til gengæld er jeg stolt af, at vi har gjort det, fordi jeg synes, programmet er kommet på et tidspunkt, hvor der har været brug for den slags ærlighed og sårbarhed. Og jeg bliver glad hver gang, jeg får en besked fra nogen, der føler, at programmet har gjort noget for dem. Det er virkelig stort at være en del af. Men jeg kan for eksempel næsten ikke engang få mig selv til at sige “tak”, når jeg bliver kaldt modig. For jeg har ikke modigt deltaget. Jeg har deltaget, fordi jeg ikke kunne lade være at give mig selv chancen for at ændre mit liv. Det har været så skelsættende for mig at deltage i projektet, at selve dét at det bliver sendt på TV næsten er det mindste af det. Forstå mig ret. Selvfølgelig er det vildt, men det er så ærligt, at jeg for eksempel ikke rigtig tænker over, hvad andre tænker om min deltagelse i programmet. For det kunne ikke være anderledes. Jeg har givet mig selv til det hundrede procent, og det kan jeg simpelthen ikke fortryde eller være usikker omkring. Det svære er, hvor jeg tager udviklingen hen herfra. Det tænker jeg meget over.

Det nager mig for eksempel, at jeg ikke rigtig kan knække koden til, hvor jeg skal hen med bloggen og min Instagram. Jeg er jo blevet utroligt bevidst om bevæggrundene for min aktivitet på for eksempel Instagram, og jeg ved, at jeg aldrig kommer til at bruge mediet på samme måde, som jeg tidligere har gjort. Jeg har ikke behovet for at leve gennem den persona. Det falder mig ikke længere naturligt at leve en Instagrammer-tilværelse, hvor der skal stoppes op hver gang, noget er insta-venligt. Og jeg definerer mig ikke længere gennem min “instaprofil”. Men betyder det, at jeg ikke længere er gyldig? Eller at jeg ikke må poste noget, der er pænt? Det synes jeg jo ikke, det behøver at betyde. Jeg skal bare finde ud af, hvilken rolle min platform fremover skal have, og jeg er helt klart ikke færdig med at arbejde med den ærlighed, der er så essentiel for at lade facaden falde, og lade den blive dér, hvor den falder. I sidste ende er alt jo en iscenesættelse, men jeg bliver mere og mere nysgerrig på, hvad min platform kan bruges til.

Nu blev det her en halv roman, men for mig er det vigtige ord. Tusind tak for at læse med.

(Næsten) alt det, jeg gerne vil begynde på

Annonce for Aarstiderne

facetune_09-04-2018-14-50-30

Jeg skriblede for noget tid siden en lang liste ned over “dumheder”, jeg burde holde op med. Pisse irriterende ord. Burde. Men det behagede mig mere end skal. I forlængelse af det tænker jeg nu at skrible en liste over (næsten) alt det, jeg gerne vil begynde på. I dét ligger, at jeg ikke kan garantere, at det kommer til at ske, men at jeg blot tænker over at begynde på følgende:

1. At gå i nye gader. At sætte mig på nye stole, ved nye borde, på nye bodegaer. At danse på nye gulve, til nye sange med nye drinks i hænderne (jævnfør mit ønske om at droppe vodka-RedBull én gang for alle). Og med “nye” mener jeg selvfølgelig nye for mig.

2. At være abonnent på en måltidskasseordning. Jeg har set mig lun på Aarstiderne, og specielt den kasse, der hedder Kvikkassen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke ligefrem nyder at bruge tid på at lave mad (deraf mit store forbrug af Wolt), men hvis det kan klares på 30 min., count me in. Det er også på tide, at jeg giver min krop og sjæl ordentlig næring til aftensmad. Forresten, hvis I kunne tænke jer at være med i en konkurrence om tre måltidskasser fra Aarstiderne, kan I signe jer up gennem dette link. Vinderen findes 16. maj!

3. At læse mere på samfundet. Fordi jeg er nysgerrig på at udfordre min egen rolle og mit eget perspektiv, og fordi jeg for nylig i en diskussion blev beskyldt for at være blind for, hvordan samfundet hænger sammen, idet jeg hævdede, at noget var en social konstruktion. Vedkommende argumenterede på et fagligt niveau, der var ulige mit, hvorfor jeg gerne vil læse mig klogere for næste gang at kunne svare med mere end “Nå, men jeg mener noget andet med grundlag i dét, jeg selv oplever”.

4. At lave en plan for min økonomi. I ved, sådan én med budget i et Excel-ark, madplan med godt øje for Nettos tilbudsavis, helt Luksusfælden-agtigt med en post til faste udgifter, offentlig transport, mad, “diverse” (hvordan får jeg for eksempel råd til at farve mit hår – igen og igen), øl og andre vigtigheder.

5. At overføre min nyfundne ærlighed over for mig selv til også at være det over for andre. Ærlig. Jeg mangler dog stadig at komme frem til en konklusion i den debat med mig selv, der går på, hvem og hvor mange de “andre” skal være.

6. En opsparing.

7. At huske rent faktisk at få skrevet om alt det, I ønsker jer. Her kan nævnes, at I efterspørger mere om al den musik, jeg hører (det skulle ikke lyde så musik-elitært, som det måske kom til), den litteratur, jeg læser, og hvad jeg synes om den, hvor man skal gå hen, og hvad man skal lave i København (jeg har andre bud end øl på den lokale bodega), hvordan det gik med projekt hårtoning, og så selvfølgelig det spørgsmål, vi alle sveder over på et eller andet (eller flere) tidspunkt(er): at vælge eller ikke at vælge det rigtige studie. 

8. At støvsuge og støve af oftere. Jeg har fået at vide, at jeg alternativt kunne lade være at have “så mange hvide møbler”. Jeg har talt dem, og jeg har altså kun to. Og en vindueskarm. Måske seancen bliver sjovere, hvis jeg køber sådan en hvid pind med en stor mængde pink fluffiness i den ene ende. Hvad dælen hedder sådan én egentlig?

9. At styrketræne mine arme. Jeg tror, det vil klæde mine tatoveringer. Derudover ville det sgu nok være meget sundt, hvis jeg fik opbygget lidt muskelmasse.

20.04.18

madsnoergaardevent madsnoergaardevent02

House of Sunny jakke // House of Sunny nederdel // Won Hundred t-shirt //
Mads Nørgaard x Superga sneaks (gave) // Weekday sokker // Weekday solbriller*

I fredags smuttede jeg forbi lanceringen af designsamarbejdet mellem Mads Nørgaard og Superga, et navn, jeg forresten først lige er begyndt at udtale korrekt (tror jeg). Jeg har altid sagt Super (som i “super, det er en aftale”)-ga, men jeg er begyndt at tænke, at det nok i virkeligheden udtales Su-perga. Det ligger i hvert fald bedre i munden. Til lanceringen var jeg iført et favorit sæt fra sidste sommer, som jeg på grund af vejret slet ikke havde på nok gange, og skal vi så lige snakke om, hvor vildt det er i år allerede at have haft bare ben og fået solskoldede skuldre i april. Det giver altså en helt anden form for overskud! Jeg husker dog helt klart solcremen fremover.

Apropos favoritter – min t-shirt er en unisex t-shirt fra Won Hundred, og den er et af de bedste køb, jeg har gjort til min garderobe i lang tid. Jeg har den også i sort, både som t-shirt og langærmet, og i gul. De er så lækre i kvaliteten, og jeg kan godt lide, hvad det giver et outfit, at der lige er den smule tekst på kraven. Boozt har i denne weekend 20% på nyheder og udsalg, og der indgår blandt andet den gode Won Hundred t-shirt, men også utroligt mange lækre sager fra Wood Wood, Ganni, Mads Nørgaard og mange flere. Kig efter items markeret med WOW20 koden, og brug koden ved check out. Koden gælder til og med i aften klokken 23:59. Jeg gad godt klikke denne hjem ..

GUL & SORT

Reklame for Paw Sko

587901c9-10c1-4c19-adcd-f0ed4c2d596536813c69-435c-439d-bf29-9c5b73fd463d efef3949-6b16-4f5e-bcd2-cea26a7777cbpawskocollage

Bille Bi sneakers // Shoebiz plateau sneakers

Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke havde været i en Paw Sko butik siden shoppeturene i Lyngby Storcenter i mine tidlige teenageår, altså indtil jeg for nylig var inviteret derind. Det var godt nok nostalgisk at gå rundt i Lyngby igen. Og så havde jeg da fuldstændig glemt, hvor lækkert det er at gå ind i en rigtig butik. Jeg følte mig så godt guidet til at vælge de sko, jeg ville blive gladest for, både i forhold til model, farve og størrelse. De dér plateausko fra Shoebiz var jeg tæt på at vælge i grøn som en slags ‘safe choice’, men ekspedienten kunne mærke, at jeg var lidt lun på de gule, og så spurgte hun, om ikke det skulle være dem? De kunne jo være seje til et helt sort outfit? Og det er så lige præcis dét, jeg har haft på lige siden. Det er desuden åbenbart kun i Nike sneakers, jeg er helt sikker på min størrelse, så det var en virkelig god oplevelse at blive guidet til, hvilken størrelse jeg gjorde bedst i at vælge, da jeg svingede lige mellem to størrelser i begge par sko.

Nu skal det jo til gengæld ikke kun handle om min oplevelse, for I skal selvfølgelig også have muligheden for en dejlig shoppeoplevelse i Paw Sko, og derfor udlodder jeg et gavekort på 1000 kr. til en valgfri Paw Sko butik (de ligger i hele landet). I skal blot kommentere dette indlæg og fortælle mig, hvilken Paw Sko butik I vil bruge gavekortet i. Husk at skrive en gyldig email i feltet dertil, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du vinder. Annoncering af vinderen vil ske om en uge fra i dag, d. 17. april.

Hvis I vil se lidt mere til udvalget hos Paw Sko, kan I tjekke dette katalog ud. Det var dér, jeg spottede Billi Bi skoene.