My kind of workwear

Weekday jakke* // Weekday bukser* // Nike Air Max Plus’ sneaks

Måske er det sommervarmen, måske er det Indre By, måske er det alle efterårskollektionerne, der begynder at ramme butikkerne, men den shoppelyst, der ellers var forsvundet lidt, fordi jeg egentlig er virkelig glad for min garderobe, er vendt tilbage med helt sindssyg power. Jeg finder det ene item efter det andet, som jeg i mit hovede sætter sammen med alt muligt, jeg har i forvejen, og så er det svært ikke at få lyst til at klikke det hjem. Lige nu er jeg dybt forelsket i det her nye sæt fra Weekday, og har især lyst til at klikke bukserne hjem. De kunne være så seje med en hvid t-shirt!

Postkort #1

Indlægget indeholder reklamelinks. Disse er market med *

De hedder noget forskelligt rundt omkring i blogland, de dér blogindlæg om, hvad der er sket på det seneste. By the way, What Ever, På det seneste har jeg .. Det har de vist også heddet hos mig. Jeg ved til gengæld ikke, om de hedder Postkort nogen steder, men det hedder de her nu, for det er jo lidt dét, de er – postkort fra tilværelsen. Mine postkort vil selvfølgelig tage udgangspunkt i, hvad jeg har foretaget mig, men med den primære idé at videregive tips til det ene og det andet.
Det første postkort kommer her ..

Kunstforeningen GL. STRAND har lige nu en udstilling, Vogue Like a painting, med fotografier fra Vogues arkiver. Udstillingen belyser modefotografiets inspiration fra malerkunsten og kunsthistoriske perioder. Der er måske ikke så mange, der ved det, men inden min interesse for at fotografere opstod, brugte jeg i nogle år min fritid på en billedskole, som senere kom til at hedde en kunstskole. Det kan jeg godt savne fra tiden før sociale medier, al den tid jeg brugte med en blyant eller pensel i hånden.

VACA, som jeg har stiftet bekendtskab med i Aarhus, og gerne spiser flere gange, når jeg er der, åbnede en restaurant i Valby sidste år, og for et par dage siden er de kommet på Wolt. Jeg har allerede bestilt derfra to gange, og vil særligt anbefale ‘tuna fish taco’ som snack, ‘Amigo Grande’ burrito og den lemonade, der hedder ‘Aqua Fresca’. Hvis I signer up på Wolt med koden AMALIEWESSEL får I forresten 50DKK rabat på jeres første bestilling.

Summer in The City festival løb af stablen i Husets gårdhave torsdag, fredag og lørdag. Festivalen er gratis, og line up består af nye, upcoming, danske artister. Sådan et koncept er jeg altid klar på at støtte, og jeg kiggede forbi torsdag for at høre AyOwa, som jeg virkelig er faldet for. Huset er ikke så langt fra dér, hvor jeg lige er flyttet hen, og det var en så speciel følelse lige at kunne trisse ned til en festival. Sommer i Indre By er slet ikke så tosset!

Efter at have hørt AyOwa gik mine veninder og jeg ned til Gammel Strand for at få en Aperol Spritz, som nok må siges at være min yndlingsdrink her om sommeren. Temmelig uoriginalt egentlig, men den kan altså bare noget. Det skal til gengæld ikke blive en vane, for sådan én koster det samme som fire fadøl på mit stamsted ude på Nørrebro. Bar Next Door ved Søerne har til gengæld en både større og bedre Aperol Spritz til “kun” 85 kr., så der kunne jeg godt finde på at tage hen igen for at få min Aperol. Udsigten har også mere at sige dér, synes jeg.

Jeg er ikke det store parkvæsen, for jeg kan sgu ikke helt slappe af i det turistmekka, det ofte er at tage i en af byens haver om sommeren, men jeg har givet det et forsøg at ligge og sole i badedragt i Kongens Have, nu hvor jeg er flyttet til Indre By. Det skal jeg nok bare ikke lige igen. Badedragten er til gengæld et kæmpe opturskøb! Den er fra Weekday*, har den også i sort, og bruger den meget som top med et par Levis 501 udover.

Hvis nu der kommer en kølig sommernat

HAN Kjøbenhavn solbriller // Wood Wood strik // Weekday bukser* //
Mads Nørgaard taske // Adidas Originals ‘Yung-1’ sneaks

Det er ingen hemmelighed, at sommergarderoben absolut ikke er den, jeg har nemmest ved at navigere i, og lige for tiden går jeg virkelig og længes efter lange bukser og strik, faktisk så meget at jeg helt stædigt havde lange bukser på forleden, selvom det var 30 grader. Det var et par beige Levis 501, og jeg fik et hav af spørgsmål til dem på Instagram, så nu tænkte jeg, at jeg lige ville bruge nogle lignende i en collage og linke til dem. Selvom det er fedt med så godt sommervejr i Danmark, håber jeg nu altså at kunne iføre mig noget a la det på collagen i nærmeste fremtid. Specielt de orange sneaks ville jeg bare så gerne tilføje til min samling .. Og den gule strik .. Åååh, det ville være pænt altså! Jeg prøver virkelig at distrahere mig selv, og den bedste kur er egentlig bare at tjekke min bankkonto. Den samme gamle sang ..

Podcastanbefalinger #1

Nu har jeg nævnt det så mange gange, at på et eller andet tidspunkt kommer der noget om podcasts, og nu sker det endelig. Som med så meget andet kommer det til at køre som en serie, for der er simpelthen for mange gode podcasts i podcastland til kun at lave ét blogindlæg. Denne gang er der ikke som sådan et tema i de podcasts, jeg har udvalgt, men det er der næste gang, hvor der vil være et queer fokus, så hvis du kender til en podcast eller specifikke afsnit af en podcast, jeg skal nå at lytte til og tilføje til det indlæg, så smid mig lige en kommentar! Indtil da skal det handle om ..

Fries before guys
Jeg har på fornemmelsen, at det efterhånden er et meget begrænset antal mennesker, der ikke kender til denne podcast, men den skal nævnes alligevel. Kender I det med at opdage en idé, man ville ønske, man selv havde fået? Det er præcis sådan, jeg har det med denne her podcast. Josephine og Nanna har med denne samtalepodcast skabt et forum med en ærlighed, jeg har beundret siden det første afsnit, jeg hørte. Det er en podcast, der udfordrer grænserne for, hvad vi “må” snakke højt om, og jeg opdager ved hvert afsnit noget, der forsikrer mig, at vi mennesker ikke er så forfærdeligt langt fra hinanden, som vi måske går og tror. Her i 2018 har særligt afsnittet Det Der Gør Mest Ondt været rart for mig at lytte til, og af endnu nyere afsnit vil jeg lige nævne Angstens Hest, især for de, der måske går og føler sig helt alene i verden med angsten.

P1 Dokumentar
Ligesom Fries before guys er dette et mekka af gode podcasts om spændende emner, og hvis man ligesom mig godt kan lide at høre om den virkelighed, vi ikke selv kan se, er P1 Dokumentar genial at dykke ned i. Der er to særlige podcasts iblandt, som jeg varmt vil anbefale, og de er – Et år uden Anja, der møder Anders et år efter, hans kæreste Anja har begået selvmord ved at springe ud fra Rundetårn blot 17 dage efter fødslen af deres første barn. Det er en podcast om fødselsdepression, lys og mørke. Den er enormt rørende og meget tankevækkende. Det perfekte offer om en nattevagts seksuelle overgreb mod en psykiatrisk patient på den lukkede afdeling, og hvordan man som psykiatrisk patient får nogen til at tro på sig. Jeg vil ikke afsløre for meget, for det er en fortælling, der udvikler sig, og strækker sig over tre afsnit, som alle overrasker og forarger. På min liste over podcasts, jeg vil høre, har jeg desuden lige tilføjet den, der hedder Når kvinder slår mænd.

Alt er nu (Politiken)
Okay, hvis du lider af den famøse summertime sadness, og det er den, der har lagt dig i seng med podcasts i ørerne, så skal denne podcast altså kun høres, hvis du kan lide at dyrke tårer og tristhed, og måske har brug for at græde lidt. Fortællingen er af den slags, hvor du som lytter ikke kan lade være at have denne dér følelse af, at det hele bare er så uretfærdigt. Det handler om en kærlighed, Stine og Titans kærlighed, den slags kærlighed, hvor man kommer igen allerede dagen efter første møde, og igen dagen efter og hver dag siden. Men så er der et billede, der vælter. Ikke det af kærligheden, men af livet. Og så vil jeg ikke sige mere end at podcasten er et lyt værd.

Et langsomt mord (DR)
Denne her podcast er jeg nødt til at have hørt igen, for man skal virkelig koncentrere sig for at få det hele med. Det er en ret kompleks fortælling om en mand, der prøver at finde svar på, hvorfor hans far skulle dø i en vaskekælder i udkanten af Svendborg kun 27 år gammel. Det er manden selv, Adrian, der er fortællerstemmen i podcasten, hvor han opsøger svar ved at snakke med mennesker, der kendte hans far, men også ved at snakke med politiet, gamle efterforskere i sagen og ved at søge aktindsigt i de gamle arkiver i sagen. Igen, er man til historier fra virkeligheden, er det her en meget lytteværdig podcast.

Siden sidst ..

Der er sket ret meget in this life of mine, siden sidst jeg har sat mig ned og skrevet noget på bloggen, altså sådan rigtigt skrevet noget. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg for tiden navigerer i livet, som om jeg tror, jeg har alle mine følelser og tanker siddende udenpå, en arbejdsskade af at have delt så meget ud af mig selv måske. Nå, men jeg har af samme årsag i en periode både bevidst og ubevidst holdt meget for mig selv, især fordi der har været fokus på nogle ting i mit liv, som ikke er blogmateriale, men nu er fokus bevidst rykket, og der kan snart ikke være flere overskrifter, tekster og emner i mit hovede. Det skal ud, og vi starter med en god gammel kending i blogland – yes, that’s right, vi starter med en liste – en liste med episoder, der strækker sig over det sidste halve år.

Siden sidst ..

.. er der blevet grædt. Sammen og alene, på det lille værelse på Nørrebro. Bag solbriller i S-toget, på vej hjem fra uni mellem to undervisningstimer, en fuld og sen nat et sted på Nørrebrogade og på badeværelset midt i tandbørstningen inden sengetid.

.. kan der tælles to styk af karakteren 02 på mit “karakterblad” for 2. semester på mit studie (Dansk på Københavns Universitet, Amager), en karakter jeg ellers aldrig har fået til nogen eksamen, og jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, eller skifte studie (igen). Eller måske slet ikke læse noget lige nu. Den kan vi også lige tage en anden dag.

.. er jeg løbet tør for tårer, i hvert fald af den slags, der er faldet til Lov Mig Det af Tue West. Der skal heller ikke høres mere Tue West nu. Eller nogensinde. Haha.

.. har jeg været frivillig på Roskilde Festival, selvom jeg havde svoret, at dét skulle jeg ikke igen (jeg var frivillig med Clean Out Loud/Vallekilde Højskole i 2016). Denne gang viste det sig dog at være vildt fedt at være en del af festivalen på en anden måde – jeg var stage hands ved Avalon, og hjalp med at sætte scenen op, og tage den ned igen efter festivalen. Det gider jeg gerne igen!

.. er jeg flyttet fra det lille værelse på dejlige Nørrebro til et stort værelse i Indre By. Luftforandringen (omend spækket med bilos) har allerede vist sig at være positiv, og jeg er overrasket over, hvor hurtigt jeg egentlig er faldet til. Nørrebro har stadig en særlig plads i mit hjerte, men jeg er klar på nye oplevelser i Indre By.

.. har jeg læst et par bøger, hørt nogle podcasts og streamet serier på mere end to streamingtjenester. Det skal der nok komme nogle anbefalinger ud af! Jeg kan forstå, at der er mange af jer, der også er suckers for true crime, så det skal vi snakke lidt om.

.. har jeg sagt ja til at sidde med i det ungepanel, Sundhedsministeren har dannet som del af en indsats for i første omgang at finde årsagerne til, at den mentale mistrivsel blandt unge stiger så markant, som den gør. Jeg er simpelthen så stolt af at være valgt til det, og skrev faktisk også et blogindlæg om det, men var vist ikke så god til at pushe det. Læs eller genlæs det her.

.. har jeg skrevet mange tekster af en anden type, end jeg har været vant til, og har en enormt lyst til at udgive dem, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken platform de ville være finest på.

.. er jeg blevet mere modig, jeg tester mine grænser, og danser ind og ud af min comfort zone. Det kan altså noget!

.. har jeg tænkt og tænkt og tænkt, vendt det hele i mit hovede, tænkt noget mere, og næsten fremmedgjort bloggen for mig selv. Nu føles som det rigtige tidspunkt at “komme tilbage”, men det kommer til at være på min helt egen måde og med det eneste lille bitte (haha) krav, at det skal gøre mig glad. Det betyder, at der blandt andet skal åbnes endnu mere op for at have hele Amalie med.

Older posts