Mini guide: Sweatre hos asos.com

ASOS DESIGN strik // Weekday ballon strik // ASOS WHITE cashmere turtleneck //
ASOS WHITE cashmere crew neck // Moss Copenhagen strik

Med en webshop som asos.com, der huser så mange brands i meget forskellige prisklasser, er der selvfølgelig også en del ‘skrammel’ at finde, og det er jeg næsten sikker på, at alle har oplevet, når de har shoppet der. Men der er altså også bare sindssygt mange gode fund at gøre sig. En læser af bloggen skrev til mig for nylig, om ikke jeg ville lave noget om sweatre fra asos.com, fordi jeg er så god til det med sweatre (mange tak), så det kommer her, en lille mini guide. Jeg har fundet nogle af mine egne favoritter, hvor jeg især er vild med den lilla, hvilket ellers ikke ligner mig, men mine øjne vil bare have den strik hjem. Jeg tror, den kunne se fantastisk ud med beige jeans! Den ligger til den lidt dyrere side, men det bringer mig egentlig til mit første råd i min lille guide.

  1. ASOS WHITE er lækker kvalitet til ret få penge, taget materialet i betragtning, for eksempel deres cashmere sweatre. Jeg har haft den lækreste cashmere sweater derfra, som jeg stadig fortryder at have solgt på loppemarked.
  2. Zoom ind på billederne. Det kan oftest afsløre lidt om kvaliteten af den striktrøje, du har fundet. I produktbeskrivelsen står der også altid, hvilket materiale den er lavet af. Personligt gider jeg ikke gå i strik, der ikke føles og ser lækkert ud. Kig efter høje procentdele uld, mohair, cashmere og bomuld.
  3. Benyt søgemaskinen til at indskrænke din søgning, så du ikke skal sidde og kigge på cardigans i alle forfærdelige afskygninger af pink og blondefis. Der er så mange produkter på asos.com, at det kan være uoverskueligt at finde det gode, men deres søgefunktion er heldigvis super duper god, og på den måde har jeg ofte fundet “guldet”, eller i hvert fald sorteret skidt og ragelse fra.

Mads Nørgaard drømme

Mads Nørgaard skjorte // Mads Nørgaard jakke //
Mads Nørgaard tote // Mads Nørgaard bluse

Det er den farligste periode i modeåret, der kommer nu – efteråret, for det er den periode, hvor alt det nye tøj i butikkerne er pænt og anvendeligt og praktisk og super fornuftigt at investere i (siger jeg til mig selv, imens jeg prøver at finde en legitim årsag til at forære mig selv en ny tote bag). Selvom jeg er blevet meget bevidst om forbrug og overflod af ting, forelsker jeg mig ikke mindre i alt det nye – jeg køber bare mindre af det, og er blevet sådan en, der pønser på et køb i lang tid. Det kan jeg ret godt lide, at jeg har lært mig selv, for så holder glæden ved de nye køb også længere. Og glæden ved at få en pakke ind ad døren føles stærkere. På collagen ser I nogle af (for der er mange) mine favoritter fra de nye varer hos Mads Nørgaard, og særligt tasken er jeg altså bare blevet helt skudt i. Nu har jeg godt nok ikke set den i virkeligheden endnu, men jeg tror umiddelbart, den kunne være god til arbejde eller studie (uden for mange bøger i). Apropos studie, det skal vi lige snakke lidt om, men det bliver en anden dag.

Er den der, hvis du ikke ser den? Diskriminationen?

Reklame for Københavns Kommune

Jeg hører det tit og i mange afskygninger. At det ikke længere er et problem at være LGBT+ person. I hvert fald ikke i Danmark. At nu er vi jo i 2018, lovgivningen er på vores side, og flydende seksualitet og køn er ligesom bare noget, vi som samfund har accepteret, så der er hverken noget at være bange for eller ked af længere. Når jeg hører dét, kommer jeg nogle gange til at tillægge mig selv skylden for, at jeg i sin tid, i mit første forhold med en pige, betvivlede, om vi kunne holde om hinanden eller kysse, når vi gik på gaden, handlede ind, drak øl eller gik på museum. Jeg vendte det indad, og blev ved at spørge mig selv, om det så i virkeligheden ikke var mig, der havde et problem med det? I dag ved jeg godt, at de tanker har handlet om en frygt for at modtage reaktioner fra fremmede mennesker, og frygten er der stadig af og til. Reaktioner er der desværre også. Det er alt fra de små ting som at få ladede spørgsmål fra fulde mennesker på barer, til de større episoder, hvor frygten bliver virkelig. Det bliver den, når en mand ser vredt på min daværende kærlighed og jeg, og går truende omkring på fortovet, imens han laver grimasser, der viser hans afsky. Vi gjorde ikke andet end at holde om hinanden ligesom så mange andre par på vej hjem fra bar på Nørrebrogade. Frygten bliver virkelig, når jeg går sammen med min ven og hans kæreste, og en gruppe unge i Indre By råber efter mig, hvorfor jeg gider gå i byen med to bøsserøve? Frygten bliver virkelig, når mennesker, jeg holder af, fortæller mig, at de er blevet spyttet efter på gaden.

Desværre er det den slags hændelser, der er så almindelige, at jeg har lært at gå videre fra dem uden at se mig tilbage. Det gør jeg helt klart også ubevidst for min egen sikkerheds skyld. Men det er jo forkert ikke at råbe højt om, at det ikke er okay. For nylig blev jeg fortalt om en hændelse, som gjorde mig så vred og ked af det, at jeg ville ønske, jeg havde været der, så jeg kunne have sagt eller gjort noget. Et menneske, jeg holder utroligt meget af, kunne ikke blive lukket ind på en bar i København, fordi de ikke ville have “sådan en som hende” derind. Og der var ingen, der sagde noget til det.

Jeg ved ikke, om det er, fordi vi som samfund har lukket øjnene for, at diskrimination af LGBT+ mennesker stadig sker, måske i troen om at det i dag ikke længere er, eller kan være, et problem at være del af en minoritetsgruppe. Jeg ved, at en del af min egen mangel på evne til at sige fra handler om frygt. Og det i sig selv er incitament for at gøre noget. Jeg har haft min tvivl på, om jeg turde være LGBT+ talerøret i denne kampagne, Københavns Kommunes “Trygt Natteliv i København” kampagne. Men vi er bare tydeligvis ikke nået dertil, hvor vi skal være i vores behandling af og samtale om LGBT+ personer. Det er ikke godt nok, og derfor er jeg endt med at trodse min frygt og sige ja til at være en del af kampagnen, både for at gøre opmærksom på, at diskriminationen stadig sker, og for at opfordre til i fællesskab at lukke munden på diskriminationen. Der er tydeligvis brug for det, og jeg håber sådan, at endnu flere mennesker aktivt vil tage stilling til, hvordan vi behandler hinanden i nattelivet.

Københavns Kommune har udformet tre konkrete råd til at bekæmpe diskrimination i nattelivet, og disse kan læses her.

13.08.18

Arket strik // Weekday skjorte* // Levi’s 501 jeans (købt i Episode) // Reebok sneakers

Yes, hvor er det lækkert, at det endelig er blevet mildt nok i vejret til at have strik på! Jeg er altså bare meget mere til sådan et outfit end til shorts eller nederdel og bare arme. Mange af jer har allerede spurgt til min strik på Instagram, og den er altså desværre en gammel sag fra dengang, Arket lige var åbnet i København, men måske det er sådan en model, de altid har? Jeg har faktisk ikke været derinde siden, fordi det hele var så pænt, at jeg har måtte holde mig væk af ren frygt for at få købt alt for meget. Min mandag er blevet brugt på praktiske gøremål som at få solgt lidt ud af garderoben, hentet et nyt kamera, og produceret indhold til en kampagne, jeg skal køre i forbindelse med Copenhagen Pride Week. Det er jeg sindssygt spændt på!

Webfavoritter hos asos.com

Weekday jeans // ASOS bukser // Weekday nederdel // Levi’s skjorte

Nu hvor jeg igen er begyndt at poste billeder af mig i forskellige outfits på min Instagram profil, får jeg også mange spørgsmål til, hvor mit tøj er fra, men da jeg trods alt ikke køber nyt hele tiden, er der faktisk meget af det, som måske ikke lige er til at finde længere, fordi det er “gammelt” tøj. Derfor har jeg prøvet at tænke det ind i de her favoritter fra asos.com, og så har jeg tilføjet sådan et item som de khakigrønne bukser, for sådan nogle har jeg ikke, og det kunne jeg godt tænke mig.

Er asos.com forresten stadig en webshop, I shopper meget på?