Mads Nørgaard drømme

Mini guide: Sweatre hos asos.com

ASOS DESIGN strik // Weekday ballon strik // ASOS WHITE cashmere turtleneck //
ASOS WHITE cashmere crew neck // Moss Copenhagen strik

Med en webshop som asos.com, der huser så mange brands i meget forskellige prisklasser, er der selvfølgelig også en del ‘skrammel’ at finde, og det er jeg næsten sikker på, at alle har oplevet, når de har shoppet der. Men der er altså også bare sindssygt mange gode fund at gøre sig. En læser af bloggen skrev til mig for nylig, om ikke jeg ville lave noget om sweatre fra asos.com, fordi jeg er så god til det med sweatre (mange tak), så det kommer her, en lille mini guide. Jeg har fundet nogle af mine egne favoritter, hvor jeg især er vild med den lilla, hvilket ellers ikke ligner mig, men mine øjne vil bare have den strik hjem. Jeg tror, den kunne se fantastisk ud med beige jeans! Den ligger til den lidt dyrere side, men det bringer mig egentlig til mit første råd i min lille guide.

  1. ASOS WHITE er lækker kvalitet til ret få penge, taget materialet i betragtning, for eksempel deres cashmere sweatre. Jeg har haft den lækreste cashmere sweater derfra, som jeg stadig fortryder at have solgt på loppemarked.
  2. Zoom ind på billederne. Det kan oftest afsløre lidt om kvaliteten af den striktrøje, du har fundet. I produktbeskrivelsen står der også altid, hvilket materiale den er lavet af. Personligt gider jeg ikke gå i strik, der ikke føles og ser lækkert ud. Kig efter høje procentdele uld, mohair, cashmere og bomuld.
  3. Benyt søgemaskinen til at indskrænke din søgning, så du ikke skal sidde og kigge på cardigans i alle forfærdelige afskygninger af pink og blondefis. Der er så mange produkter på asos.com, at det kan være uoverskueligt at finde det gode, men deres søgefunktion er heldigvis super duper god, og på den måde har jeg ofte fundet “guldet”, eller i hvert fald sorteret skidt og ragelse fra.

1 kommentar

  • Maj

    Jubiii! Tak, det var mig der sendte ønsket afsted! Og hvis du kan klare en kompliment mere, så tak for at du på fineste vis kombinerer en insistererende og vedkommende søgen efter mening, en interesse for litteratur og kunst, med sådan den helt nede på jorden glæde og fornøjelse ved at finde pænt tøj (som du virkelig har øje for). Det kan altsammen noget, jo. Tak fordi du viser at youthlife fint kan indeholde det hele. Det er der vidst ikke ret mange andre bloggere, der balancerer.
    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mads Nørgaard drømme