Jeg har fået en agent – og hvad vil det sige?

Der er på en eller anden måde gået lidt mode i at være åben omkring, hvordan det forretningsmæssige aspekt af dét at være blogger og/eller influencer foregår. Og det kan jeg godt forstå, for der er helt klart mangel på viden om og forståelse for det – og sådan har det været i flere (for mange) år. Hver gang jeg møder et nyt menneske, som spørger ind til, hvad jeg går og laver, er jeg betænkelig ved at fortælle, at jeg driver en blog, og tjener penge på det, fordi det første spørgsmål ni ud af ti gange er, om man virkelig kan tjene penge på det. Jeg bliver også ofte mødt med holdningen, at jeg ikke har et rigtigt arbejde, eller at jeg ikke kan føle mig stresset, for det er jo bare en blog – noget sjovt, der bare er faldet ned i mine hænder, og får det til at regne med penge, når jeg knipser. For mig har det betydet, at jeg faktisk ofte har virkelig svært ved selv at være seriøs og alvorlig omkring det, når jeg bliver spurgt ind til det, eller når jeg skal fortælle om det, både i forhold til mine ambitioner omkring det, men også hvad jeg egentlig kan, og hvad jeg udretter. (Jeg vil så lige tilføje, at jeg ikke udretter at få det til at regne med penge, men knipse kan jeg godt).

Når jeg indleder det her blogindlæg på den måde, handler det om, at der er sket noget i mit virke som blogger, der er enormt spændende for mig, og som jeg selvfølgelig har lyst til at fortælle om, men som jeg tog mig selv i at være i tvivl om, hvorvidt jeg skulle italesætte. Men selvfølgelig skal jeg dét! For det er super sejt, og det er forhåbentlig ikke kun en gevinst for mig, men også for bloggen og mine tilhørende medier.

Jeg er blevet tildelt en agent hos mit bureau, Society B / Bloggers Delight. Helt konkret betyder det, at der nu sidder ét menneske, som varetager mine interesser, hvad angår nye samarbejder, og som jeg har den primære kontakt med. Det gør det lidt nemmere for mig at gøre noget med de mails, jeg modtager – og tanken er, at det også skal blive nemmere for Bloggers Delight at matche mig med samarbejdspartnere, fordi min agent jo selvfølgelig med tiden vil få et meget klart indtryk af, hvilke samarbejder, jeg har en interesse i, og hvad jeg særligt er god til. Det er idéen, at vi løbende skal holde møder, hvor vi snakker om, hvad der kunne være sejt for mine kanaler, og jeg er ret spændt på den måde at tilgå det arbejdsmæssige aspekt af bloggen. Det er mit håb, at det ikke kun bliver godt for mig, men også kan blive rigtig sejt for bloggen og for jer, der læser med. Jeg synes jo allerede, jeg laver nogle seje samarbejder – for eksempel alle de ting, jeg har lavet med Københavns Kommune – men det bliver spændende at se, hvad det kan udvikle sig til, og hvordan bloggen kan udvikle sig.

For god ordens skyld vil jeg lige sørge for her til sidst at få tilføjet, at min agent ikke har noget at skulle have sagt i forhold til indholdet på hverken bloggen eller mine andre medier. Det er ikke sådan, at der pludselig skal laves alt muligt om, eller at der er ting, jeg holder op med at skrive om, eller pludselig skriver vildt meget om. Det er stadig fuldstændig op til mig, hvordan tingene foregår herinde og på min Instagram, og hvor jeg ellers kan finde på at være aktiv på sociale medier.

Webfavoritter: Efterårs- og vinterjakker

ASOS DESIGN dunjakke // ASOS DESIGN termo-agtig jakke //
ASOS DESIGN foret regnjakke // Milk It jakke

Det er ikke for at tage sorgerne på forskud, men jeg synes altså allerede, det er temmelig koldt udenfor, og det er også allerede blevet efterspurgt fra jeres side, at der skal komme noget inspiration til varme jakker, så derfor er her en collage med lige præcis dét. Måske lige med undtagelse af jakken med militærprint – den ser ikke så varm ud, men med en hoodie indenunder kan den sikkert snildt gå an i dagtimerne her i starten af efteråret. Jeg er selv ret stædig i forhold til at tage mine helt varme jakker frem, så de er stadig pakket væk i skufferne under min seng og bagerst på mit tøjstativ. Jeg skal jo lige nå at gå med overgangsjakker først!

Ovenstående skrev jeg forleden, og i mellemtiden (nu er det blevet søndag) har jeg måtte erkende, at det er for koldt til denimjakke, og at min mørkeblå, varme jakke fra i vinter altså må frem. Det er en så underlig følelse, det dér med at tage et stykke tøj på, som er kommet til at kendetegne en periode i ens liv på en eller anden måde. Mit liv så helt anderledes ud, da jeg købte den jakke, da jeg gik allermest med den jakke, og da foråret kom, og jeg holdt op med at gå med den jakke. Det føles lidt som at tage et spøgelse fra fortiden på, men den er sgu pæn, den jakke.

27.09.18

Indeholder reklame i form af sponsorerede produkter

Six Ames blazer // Magasin strik // Mads Nørgaard taske //
Levi’s ‘501’ jeans (genbrug) – find lignende her // Shoe Biz støvler

Det sker tit for mig, at jeg, når jeg har tilføjet noget nyt til garderoben, har det på hver dag i nogle uger, fordi jeg bliver så begejstret (og er lidt af et vanemenneske). Sådan har det også været med de sorte støvler på billederne, som jeg stædigt gik til i tre dage (havde dem endda på i byen – meget smertefuld oplevelse, der krævede en kebab på vej hjem), og blazeren, som jeg har boet i, siden den kom med posten. Den er forresten 50% uld, så lige nu bruger jeg den som jakke, og det fungerer så godt. Jeg får (stadig) en del spørgsmål til bukserne, så jeg har forsøgt at finde et par, der ligner, og det blev til de her, som man jo selv kan klippe til, så de får samme look.

Billederne er fra en kaffeaftale med en veninde (der heldigvis gad at skyde et par pics) efter en lang dag foran computeren med flere forskellige deadlines. Jeg forsøger virkelig at lægge mere struktur ned over bloggen, men jeg er ikke så god til at fremtvinge kreativitet, fordi den er drevet så meget af lyst. Det her indlæg skriver jeg for eksempel klokken halv tolv om aftenen. Til gengæld har jeg tidligere i dag lavet et blogindlæg med billeder fra mit nye værelse, som jeg glæder mig til at vise jer. Det skulle gerne komme ud engang i næste uge.

Mest hørte sange: September 2018

Der kom for ikke så længe siden et spørgsmål fra en læser, der ville vide, hvornår jeg ville skrive noget om musik igen, for der skulle jo altså laves en god efterårsspilleliste, og det gik lidt trægt med at få sammensat en sådan. Jeg går selv og trykker afspil på de samme ti-femten sange lige for tiden, men det skal ikke stå i vejen for, at jeg kan få lidt gang i den på musikfronten igen. Måske nogle af dem skal tilføjes til jeres efterårsspillelister, og hvis I den anden vej rundt har forslag til mig, er de selvfølgelig meget velkomne i kommentarfeltet. Der er som altid et par ord til hver sang og koncert-info de steder, hvor det er relevant.

Nummeret her er et cover af en Metallica sang, som jeg havde hørt før, men ikke som sådan havde et forhold til, og måske netop derfor kunne Baby In Vains cover af den stjæle mit hjerte. Og så fordi de er super gode, selvfølgelig. Deres cover er en ret “frisk” version af nummeret, synes jeg, og særligt stykket fra omkring 02:12 er jeg helt tosset med.

Apropos at Baby In Vain er super gode, er her en af deres egne sange, som jeg også hører meget. Den er fra debutalbummet More Nothing, som jeg har hørt meget i løbet af sommeren efter at have hørt dem spille på Roskilde Festival. Bandet har eksisteret i mange år, og jeg kan huske at have læst om dem i Soundvenue, da jeg gik i gymnasiet, men det er først det seneste halve års tid, at de langsomt har sneget sig ind på mig blandt andet med deres optræden ved P6 BEAT Rocker Koncerthuset 2018.

Baby In Vain er på tour i løbet af efteråret, og spiller blandt andet på Hotel Cecil til oktober. Se resten af tour datoerne her.

Sangen her er en af mine favoritter på debutalbummet fra The Blaze, som udkom i begyndelsen af måneden. Til marts kommer de til Danmark, og spiller en koncert i Store Vega. Jeg har billetter, og glæder mig umådeligt meget til at opleve dem igen efter deres flotte koncert på Roskilde Festival i sommer. Hele albummet er i øvrigt anbefalelsesværdigt.

Selvom Lykke Lis nye album er helt eminent, måtte jeg for nylig hive fat i denne gamle kending, som altså stadig kan noget, og som de fleste af jer sikkert kender i forvejen.

Nummeret her har jeg nævnt før, og det bliver altså stadig jævnligt sat på – både for sig selv, men også når jeg hører hele RK Koldings debutalbum igennem fra ende til anden.

Okay, nu har jeg efterhånden eksponeret det her nummer et antal gange, der grænser op til at være en gang for meget, men det er bare så fandens – ja, undskyld sproget – godt, og jeg hører det hele tiden. Jeg glæder mig til, at albummet kommer, og jeg har sgu efterhånden ret høje forventninger!

Det her nummer er ældgammelt, men jeg hørte det i radioen for nylig, og blev helt nostalgisk, fordi jeg kan huske at have hørt det i bilradioen som lille. Nu har jeg tilføjet det til en af de lister, jeg ofte hører, og nummeret har på den måde fået en lille revival hos mig. Derfor ville jeg også lige dele det her, hvis nu der sidder nogen, som også vil nyde at høre nummeret igen efter mange år.

Sampha er sådan en kunstner, jeg har opdaget lige efter Roskilde Festival, hvorfor jeg altså ikke hørte hans koncert der, og det er jeg lidt ked af, for der er et par numre, jeg virkelig er blevet glad for. Særligt dette har jeg hørt meget, faktisk så meget at jeg allerede har måtte pakke det lidt væk for ikke at slide det helt op. Med andre ord – det er et virkelig godt nummer.

Billie Eilish har jeg også opdaget for nylig, og på trods af ikke at have hørt vildt meget med hende, har jeg billetter til hendes koncert i Store Vega til februar. De sange, jeg har hørt, er jeg helt solgt til, og jeg er spændt på at opleve hende live.

Rosinen i pølseenden er en sang af en kunstner, jeg faktisk overhovedet ikke kender. Sangen er sådan en perle, der er dukket op i en af Spotifys skræddersyede spillelister, Your Daily Mix, mener jeg, og siden da har jeg hørt den igen og igen. Den er virkelig lækker!

Det var min liste, og som sagt – hvis I har noget ny musik til mig, eller bare vil dele jeres favoritter, er det så velkomment i kommentarsporet.

Mission finere hud – nye produkter & en guide

Reklame for Nuxe

Hvis I følger med på min Instagram, har I måske set nogle stories, hvor jeg fortæller om, at min hud for tiden opfører sig helt skørt, på en måde jeg aldrig før har oplevet. Særligt min hage er et problematisk område, og jeg har aldrig før oplevet at føle så stort behov for at lægge en meget dækkende make-up om morgenen. Nu er jeg jo så omvendt et menneske, der går ret meget op i ikke at bruge alt for meget stads, så jeg så jo helst, at min hud blev fin igen. Det falder ret godt sammen med, at jeg på det seneste har skulle teste Aquabella fra Nuxe, som er deres nye hudplejeserie til kombineret hud. Til at starte med var jeg super nervøs for projektet, fordi det altid er lidt spændende, hvordan min hud reagerer på nye produkter – især produkter med duft (inden jeg sagde ja til dette samarbejde, spurgte jeg meget ind til, om der er syntetisk parfume i produkterne, og det er der heldigvis ikke!), men det er simpelthen gået så fint, og jeg har glædet mig til at dele det med jer.

Serien indeholder tre produkter – en Micro-Exfoliating Purifying Gel, en Beauty-Revealing Essence-Lotion og en Beauty-Revealing Moisturising Emulsion. Oversat til et sprog, vi alle kan være med på, er det en skrub, en toner og en creme, og jeg bruger dem i den rækkefølge, de står. Mit første indtryk af produkterne var, at de for det første ser gode ud, og min erfaring siger, at produkter, der ser sådan ud, oftest også er det, men det må I ikke hænge mig op på. Derudover dufter de på en måde, som jeg bedst kan forklare sådan, at det er en mild og tryg duft (en duft, der virker velkendt), som minder mig om denne dér lette fornemmelse, der kan komme i kroppen på en ferie, eller når det bare går godt og rart i livet. Den duft har jeg hurtigt vænnet mig til at slutte min dag af med!

Aftenrutinen trin for trin:

  1. Jeg fjerner min make-up grundigt med make-up fjerner
  2. Jeg fugter mit ansigt med vand, og anvender Micro-Exfoliating Purifying Gel med forsigtige bevægelser. Dette er særligt et produkt i serien, jeg mærker og ser en klar effekt af. Jeg synes, jeg har færre urenheder, og de, der er, kommer hurtigere op til overfladen, og “tørrer ud” (forsvinder) i stedet for at blive til sår (ja, vi kommer sgu lige lidt ned i detaljerne her).
  3.  Micro-Exfoliating Purifying Gel skylles af med lunkent vand (ikke fordi de siger, det skal være lunkent, men fordi jeg synes, det er rart).
  4. Jeg bruger Beauty-Revealing Essence-Lotion på to vatrondeller – én til hver halvdel af ansigtet. Dét lader jeg lige sidde lidt, imens jeg måske børster tænder eller klør mig i håret.
  5. Jeg tager ét pump af Beauty-Revealing Moisturising Emulsion og fordeler rundt i mit ansigt med blide bevægelser. Alt efter behov kan man selvfølgelig bruge mere end ét pump, men jeg synes, det fungerer rigtig fint med blot et enkelt. Produktet giver huden en virkelig behagelig fornemmelse, og jeg kan også se, at min hud er blevet mere ensartet. Specielt morgenen efter synes min hud mere “afslappet”, ensartet og blød (og mindre rød). Jeg synes faktisk også, min make-up lægger sig pænere, hvilket helt klart er et stort plus.

Min hud hælder til at være lidt mere tør end kombineret, så alt efter behov supplerer jeg med en fed fugtighedscreme et par dage om ugen, men de fleste dage er Aquabella sættet nok i sig selv. Rutinen kan også bruges om morgenen, hvor jeg så har Micro-Exfoliating Purifying Gel med i badet i stedet, og fuldfører de andre trin efterfølgende. Det fungerer også rigtig godt, også fordi de dér korn føles mindre skrappe i badet.

Hvis du har interesse i selv at give serien et forsøg, fås den her. Og hvis nu du ikke har mod på at købe hele baduljen på én gang, vil jeg anbefale at starte ud med min favorit – Micro-Exfoliating Purifying Gel, fordi det er den, jeg virkelig ser en effekt af.