Mest hørte sange: September 2018

27.09.18

Indeholder reklame i form af sponsorerede produkter

Six Ames blazer // Magasin strik // Mads Nørgaard taske //
Levi’s ‘501’ jeans (genbrug) – find lignende her // Shoe Biz støvler

Det sker tit for mig, at jeg, når jeg har tilføjet noget nyt til garderoben, har det på hver dag i nogle uger, fordi jeg bliver så begejstret (og er lidt af et vanemenneske). Sådan har det også været med de sorte støvler på billederne, som jeg stædigt gik til i tre dage (havde dem endda på i byen – meget smertefuld oplevelse, der krævede en kebab på vej hjem), og blazeren, som jeg har boet i, siden den kom med posten. Den er forresten 50% uld, så lige nu bruger jeg den som jakke, og det fungerer så godt. Jeg får (stadig) en del spørgsmål til bukserne, så jeg har forsøgt at finde et par, der ligner, og det blev til de her, som man jo selv kan klippe til, så de får samme look.

Billederne er fra en kaffeaftale med en veninde (der heldigvis gad at skyde et par pics) efter en lang dag foran computeren med flere forskellige deadlines. Jeg forsøger virkelig at lægge mere struktur ned over bloggen, men jeg er ikke så god til at fremtvinge kreativitet, fordi den er drevet så meget af lyst. Det her indlæg skriver jeg for eksempel klokken halv tolv om aftenen. Til gengæld har jeg tidligere i dag lavet et blogindlæg med billeder fra mit nye værelse, som jeg glæder mig til at vise jer. Det skulle gerne komme ud engang i næste uge.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mest hørte sange: September 2018