Mini guide: Sweatre hos asos.com

Studie, orlov og spørgsmålet om uddannelse

Lige nu skulle jeg egentlig ligge mættet af indtryk og helt smadret efter introugeforløbet for de nye studerende på dansk på Københavns Universitet. Jeg har ikke nævnt det på mine sociale medier, at jeg skulle være tutor på mit studie. Min underbevidsthed har måske nok vidst, at det ikke ville blive sådan, selvom jeg egentlig var gået ind til det med stort engagement og to ekstra roller som studiegruppetutor og som konferencier i introugen. Det er blevet forsøgt at være et overmenneske i alle aspekter af livet, og det er blevet erfaret, at det efterlader meget lidt menneske tilbage, så nu sidder jeg i stedet blot lidt småtræt i min seng med cigaretrøg i håret og den mathed i kroppen, et par øl aftenen forinden efterlader. Et par øl sker ofte for tiden, og de ofte øl leder ofte til snak om uddannelse og det dér ubegribelige ord “fremtid”. Jeg ved ikke så meget, men jeg ved, at jeg skal lære at være menneske for mig selv, så ikke nok med at jeg har opsagt min tutorrolle, har jeg besluttet at søge om at få orlov fra mit studie.

Ude i byen hedder det sig, at jeg tager orlov for at fokusere på andre projekter. Det er sådan set også rigtigt nok. Jeg vil gerne lægge mit fokus et andet sted. Men jeg er også selv et af de projekter, for det handler også om tvivl, uro i kroppen og ondt i livet. Det er jeg bare lidt træt af at være – “sådan én”, der har ondt i livet, så for min egen skyld prøver jeg at vende fortællingen. Jeg tager et aktivt valg om at tage mig selv og mit velbefindende alvorligt, og jeg har ikke været glad for mit studie det sidste halve år – måske er det studiet i sig selv, måske er det alt dét rundt om i livet, jeg ikke kan styre, som har tynget mig. Det er nok i virkeligheden en kombination, men den konstante, dårlige samvittighed over ikke at give nok af mig selv til studiet er endt med at tage energi fra de projekter, jeg ønsker at have overskud til, og det er en enormt opslidende situation at være i. Jeg endte simpelthen med at blive fysisk dårlig af det, fordi jeg pressede mig selv så hårdt, og det er ikke det værd at ligge og kaste op efter at have skrevet en fem-døgnseksamen. Og som en veninde så fint sagde – hvem er det, jeg gør det for? Hvem er det, jeg tager en bachelor i dansk for?

Indtil videre er det “bare” et orlov – for at hele, trække vejret, mærke efter og fokusere på de dér “andre projekter” – men det er også blevet et spørgsmål om uddannelse. Jeg har altid vidst, at jeg ville tage en gymnasial uddannelse for derefter at tage en bachelor og så formentlig en kandidat. Der er aldrig blevet sat spørgsmålstegn ved det, og jeg har aldrig oplevet at blive pejlet i retning af spørgsmålet om lyst eller ‘drive’, men mere i retning af forventningen om at gå den akademiske vej, når nu jeg er så “akademisk kompetent”. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg bliver nødt til at spørge mig selv, om det måske i virkeligheden handler mere om formen i de uddannelser, jeg har gået på – HA(kom.) på CBS og dansk på Københavns Universitet -, end det handler om studierne i sig selv. Da jeg droppede ud af CBS, blev jeg med det samme mødt af omverdenen med spørgsmålet om, hvad jeg så skulle læse i stedet for, og set i retrospektiv var dét at søge ind på dansk på Københavns Universitet nok i virkeligheden en lappeløsning på det “problem”. Jeg fik noget at svare på spørgsmålet, og på den måde slap jeg for at tage særlig meget stilling til det.

Det er absolut ikke, fordi jeg har opgivet tanken om at tage en uddannelse – så var det jo nemmest at droppe ud. Jeg vil bare gerne give mig selv plads til at være i tvivl. Og der er også en del af mig, der gerne vil arbejde på at få modet til at springe ud i noget af det, der måske ikke ligger lige til højrebenet, og heller ikke er en let eller lige vej, men som måske er det, jeg egentlig brænder for. Den snak kan vi tage som opfølger på dette skriv en anden dag.

9 kommentarer

  • L

    Tak fordi du sætter ord på følelser og tanker, som mange unge – inklusiv mig selv – også går rundt med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Du er slet ikk alene. Står selv som snart 21 årig og har fundet lappe løsninger. Jeg tog selv en beslutning her i slutningen af sommeren og få styr på mig selv og genfinde mig og ikke alt det andre vil have.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Jeg har selv stået i samme situation – jeg endte med at forsøge at læse molekylær biomedicin og blive alvorligt syg med stress. Mega meget spild af tid og godt liv. Jeg holdt en laaaang pause efter det, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg droppede ud. Nu læser jeg jura. Ikke fordi, at jeg skal, men fordi jeg gerne VIL. Lysten driver mig hver eneste dag, og det er en ret fantastisk følelse. Og så har jeg i øvrigt forsøgt at lægge skammen lidt på hylden. Jeg er 26 år og skal til at starte på mit 3. semester – og hvad så?! PYT! Livet skal heldigvis leves forlæns.
    Held og lykke med det hele ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Amalie, tror rigtig mange sidder med de tanker faktisk :-) For mig er mit studie både rigtigt og forkert, i og med jeg elsker det, men at jeg samtidig også har lyst til at lave noget “kreativt” fordi jeg altid har brændt for dette også. Så nu er jeg taget på udveksling til Berlin for at have det sjovt/godt, blive bedre til tysk, have tid til det kreative og studere på en gang :-) så ja man skal sgu lytte til sin mavefornemmelse og det er fucking vigtigt. Jeg har også været omkring et andet studie som bare ikke var mig overhovedet og er nu et sted hvor jeg føler det er spændende og jeg har lyst til at læse. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Du er for GOD! 😻 Jeg er 26 og lige begyndt på kandidaten af min anden uddannelse! Jeg læste på et andet studie i to år, før jeg måtte erkende, at “jeg var sådan en, der droppede ud”. Stop op, mærk efter, fjern situationstegnene fra dine projekter og GÅ efter dem (du er sikkert brandgod til det OGSÅ, og man kan også godt være akademisk uden for uni – især, fordi du jo ved, hvordan man opsøger viden og alt det hejs!). Der er tid nok til det der uddannelse, og det vigtigste er, at du er glad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Med de tanker du gør dig er dansk ellers ikke et dårligt fag at studere! Der er så meget i det, der handler om livet og om at være og blive et menneske. Jeg håber, du finder glæden igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Synes du er så skide sej Amalie. Virkelig respektfuld beslutning! Det er langtfra tabu og jeg er nu kun selv betaget af de, som netop tør at frembruse ordene om, at de vil have tiden til at finde mere af sig selv og få af- eller bekræftet, hvorvidt det, de laver, er det rigtige.

    Jeg er hele livet blevet præget til at gå den akademiske vej, men efter flere års kaos, har jeg endelig fundet min vej, idet jeg gerne vil elske at gå i skole, hvilket gymnasiet bestemt ikke var for mig. Jeg starter langt om længe på pædagogstudiet og har dog en drøm om at læse videre. Hvis ikke jeg gør, så er det nu heller ikke så vigtigt, da jeg vil elske arbejdet i sig selv. Folk omkring mig vil i bund og grund bare det bedste, og det er jeg slet ikke i tvivl om, at dine nærmeste også vil. Håber på det bedste for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Jeg er så træt af, at man føler at man SKAL have en lang og fin uddannelse, ellers synes folk du er mærkelig hvis du ikke har! Jeg er lige blevet færdig med min bachelor i sommer, og fortsætter ikke på en kandidat, og det er der nærmest ingen der forstår, fordi helt ærligt “du kan jo ikke bruge din bachelor til noget, uden en kandidat”. Men jeg orker ikke mere, så det gider jeg altså ikke spilde 2 år af mit liv på! Og helt ærligt, jeg har jo altså EB bachelor, og et eller andet må man jo kunne bruge det til, om ikke andet lyder det da lidt fancy at kunne sige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gina

    Takk for at du skriver innlegg som dette! Føler virkelig med deg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini guide: Sweatre hos asos.com