Den bedste taske er tilbage på lager

Ugens plus- & minuspoint #39

Indlægget indeholder reklame i form af omtale af produkter modtaget i gave

I sidste uge glippede udgivelsen af min ugentlige serie, hvilket jo kun gør den ugentlig i princippet, men det er, hvad det er. Jeg har jo samtidig det princip, at jeg kun udgiver, hvis der virkelig er noget at sige, og jeg har derfor slået de to seneste uger sammen. Det har resulteret i, at der ikke lige kan regnes med, at det er sidste tirsdag, jeg snakker om. Måske er det. Hvem ved? Og nej, Hella Joof har ikke sendt sin nye bog mega sent til mig i forhold til alle andre. Jeg er bare sen til at nævne det.
Med det på plads giver jeg ..

Minuspoint til følelsen, at alle andre kan se, at de to kopper kaffe tirsdag eftermiddag på en bænk ved Søerne ikke er købt for at catche up. At der ikke er noget at gribe. At de ikke er i forsoning, men i brud. At krammet ikke er et “på gensyn”, men en afsked. At ordene til sidst ikke er “vi ses”, men “ha’ det godt”. At du er en, der lige har mistet noget, men føler dig tungere. Og at det, selvom efterårsskolen skinner skarpt, er en anden skarphed, der har sat sig i øjnene, og fordret at være skjult bag solbriller på vej hjem over Dronning Louises Bro.

Minuspoint til at få brev fra Gældsstyrelsen. Og minuspoint til at det er noget, de sender en SMS-påmindelse ud om en mandag aften. Sikke en måde og sikke et tidspunkt at forpurre min ellers gode og arbejdsomme start på ugen.

Minuspoint til den evigt kørende latterliggørelse af blogs og Instagram under fællesbegrebet “fucking modeblogger”, som vi jo alle bare kan blive smidt ind under. Jeg bliver sgu så træt. En opsparing af energi til at skrive noget lidt længere om emnet er sat i gang. Opsparing af overskud til at få mig et par uvenner er også sat i gang.

Pluspoint til at have genfundet styrke til at sige fra, både i det store og i det små. Det er ikke en svaghed at sige nej. Det er en styrke.

Pluspoint til fede initiativer som Organic Basics. Jeg har smidt både denne kombinerede pakke med t-shirt, top og trusser i og de her “usynlige” underbukser på min ønskeseddel. (Jeg er lidt i god tid med juleønskerne i år – de skal overvejes nøje, for økonomien beder om fornuftige ønsker). Og jeg savner sådan at have almindelige underbukser på.

Pluspoint til at have fået Hella Joofs nye bog ind ad døren. Jeg har allerede læst en god bid af den, og den er simpelthen så sjov og fyldt med genkendelige tanker og situationer. Ekstra pluspoint til Hella, der havde vedlagt en personlig note, som selvfølgelig sætter mig på fornavn med hende.

Pluspoint til hvor mange afsindigt pæne ting de har hos & Other Stories*. Jeg skal gerne indrømme, at jeg lidt havde glemt, hvor mange fine ting de laver. Det skyldes nok egenlig mest, at jeg ikke har råd til at kigge hele tiden. Men med mit nye samarbejde med dem, har jeg virkelig fået øjnene op for dem igen. Jeg er for eksempel helt hooked på denne skjorte*, som ville være perfekt sammen med de dér sorte bukser, jeg altid har på, og så selvfølgelig et par sneakers.

Pluspoint til modtagelsen af mit blogindlæg omkring seksualitet, mærkater og sproget herom. Det var så afsindigt vildt at udgive det, fordi det virkelig går tæt på, og jeg har sjældent været så nervøs for modtagelsen af et blogindlæg. Det er i virkeligheden nok det vigtigste, jeg nogensinde har udgivet, så det har været en stor oplevelse at læse kommentarerne til indlægget og jeres beskeder. Og det har været en vigtig oplevelse for mig, at det ikke var så farligt at sige min mening højt.

3 kommentarer

  • Uh, den nye Hella bog, må jeg også huske at få fingre i.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Var det i din insta-story at jeg så, at du i et excel-ark havde planlagt din uge? Det var ret smart. Vil du ikke dele ud af dine organiserings-tips?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Yes. Jeg har lavet mig et skema, og har faktisk tænkt over at dele det på bloggen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste taske er tilbage på lager