Nye musiktilføjelser

30.11.18

Indlægget indeholder reklamelinks. Disse er markeret med *

Annonce for & Other Stories*: & Other Stories jeans*

Det er fredag, og jeg har bare tullet rundt i jeans og en hvid t-shirt*, fordi jeg bliver så sløv i hovedet, når jeg har drukket hverdagsøl, og det kom jeg til i går. Eller, kom til og kom til. Det var en aftale, jeg havde. Og så havde jeg en aftale mere efter dét. Fire øl blev det. Det er én for meget for mig. Alting er lidt underligt for tiden. Mit liv er i forandring. Igen. Gode forandringer, synes jeg. Forandringer, jeg selv har valgt. Til gengæld tænker jeg meget over mig og bloggen. Specielt på dage hvor jeg tuller rundt i jeans og t-shirt. Altså, hvad skal mig og bloggen. Og hvorfor har jeg det så ofte sådan, at jeg skal undskylde, forsvare eller forklare mig ud af at være blogger. Kan jeg ikke bare være Amalie, og have en blog. Som jeg skriver på. Og hvorfor skal jeg altid forklare, hvorfor jeg skriver. Om det ene og det andet. Spørger man egentlig mennesker, der spiller musik eller teater, om det samme. Hvorfor gør du det. Siger det ikke sig selv. Og hvorfor sker det så ofte, at folk har et behov for at sige til mig, når de møder mig første gang, eller har deres første snak med mig, om “dét jeg laver”, at de jo altså ikke ved så meget om blogs. Som om de skal skynde sig at give udtryk for, at blogs er noget, de ikke synes noget om. Er det, fordi den gængse holdning er, at blogs er noget fis, og noget kikset, og super duper nederen luk-nu-røven-vi-orker-det-ikke-mere. Og den holdning tør man alligevel ikke have ved et første møde. Så man skal skynde sig i hvert fald ikke at komme til at fremstå som værende “sådan en, der synes sådan om bloggere”. Man følger faktisk slet ikke med i noget hos nogen. Eller er det, fordi det er ufedt at beundre nogen eller noget, nogen laver, og meget sejere bare at være helt low key menneske, hæve sig lidt over det, og i hvert fald være for cool til at lade sig begejstre for noget, der foregår på Instagram. Det har jeg tænkt lidt meget over i dag. Og mange andre dage.

1 kommentar

  • Anonym

    Kære Amalie.
    Første platte sætning i min kommentar: jeg har aldrig kommenteret en blog før. Om jeg har brug for at skrive denne sætning, for at have den distance som du så fint beskriver i dit indlæg, måske, måske det er for at kunne understrege den pointe, som kommer før eller siden i min kommentar, når alle andre disclaimere og tanker er skrevet ud, og den endelige tanke for min kommentar kommer. Jeg tror mest på det sidste. For jeg elsker blogs. Ligesom jeg elsker litteratur. Jeg elsker personer, som forsøger at udtrykke det levede liv. At studere udtryksformer. At lade sig bevæge. At være eftertænksom. At kunne spejle sig; eller at kunne være uenig, ikke bliver bevæget. at føle at udtrykket efterlod en med tomhed. Uanset, så er det spændende. Jeg skriver en kommentar til dig idag, fordi jeg er meget betaget af din evne til at skrive. Blogs er ligeså forskellige som bloggere er. For mig, så er din blog er sted jeg kan besøge og blive imponeret over, hvordan nogle mennesker har ordet i deres magt. Kan se det smukke i ord. Hvad ord kan. Og ikke kan. Hvad de kan sammen, overfor hinanden og hver for sig. Jeg håber at du en dag skriver en bog. Ikke fordi din blog ikke er god nok, eller en bog er bedre. Men fordi der ville give mig mulighed for at nyde dit udtryk i længere tid.

    God aften,

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye musiktilføjelser