Angstens sved og en yndlingsdeodorant i ny form

Annonce for Neutral

Det er ikke, fordi deodoranten har sagt noget sjovt, at jeg griner. Men personen bag kameraet prøvede at være lidt fotograf-sjov, og jeg kunne simpelthen ikke holde masken. Det er ikke hver dag, jeg lader mig fotografere, imens jeg tager deodorant på. Og det er slet ikke hver dag, jeg lader mig fotografere uden bluse på. Men jeg skulle tage et billede af deodoranten i “inspirerende omgivelser”, og hvis der er noget, jeg lader mig inspirere af for tiden, er det kroppe, der bare er kroppe. Så her er (noget af) min krop, der bare er krop. Og min deodorant. Og mit smil.

En af mine yndlingsdeodoranter, en roll-on deo fra Neutral, er nemlig udkommet i en ny form, og jeg blev simpelthen så glad, da jeg blev spurgt, om jeg ville teste den, og skrive om den. Jeg har brugt Neutrals plejeprodukter til ansigtet i mange år, og de seneste år er jeg så også begyndt at bruge deres roll-on deodorant for at undgå parfume, både fordi jeg generelt undgår parfume i produkter, men også fordi jeg ikke bryder mig om at dufte af to forskellige dufte, når jeg har lidt parfume på mit tøj. Nu er deodoranten så kommet i en spray form, og det er faktisk Danmarks første allergivenlige anti-perspirant, der findes på spray. Hidtil har allergimærket kun været at finde på roll-on versionerne, men nu er der altså også denne spray, som er Allergy Certified.

Personligt er jeg glad for roll-on deodoranter, og det har alle dage været dem, jeg har brugt mest. Et par dage inden jeg fik mail om denne her nye spray, havde jeg faktisk været ude at købe sådan et to for én tilbud på roll-on deodoranten. Men jeg tror måske, min glæde for roll-on skyldes, at jeg så kan mærke, at jeg får deo på. Med denne her spray fra Neutral mærker jeg ikke til, at jeg har deo på. Altså på den gode måde. Jeg glemmer simpelthen, at jeg har deo på, og er nødt til at tænke efter en gang imellem. Ikke fordi jeg lugter, men fordi jeg for det første ikke er våd under armene, når jeg skal tage tøj på. Og for det andet fordi jeg ikke kommer til at lugte af angstens sved. Ja, nu bliver det sgu lidt detaljeret, men jeg får det ret varmt på en rimelig klam måde, når jeg er presset eller nervøs, eller ligefrem er ramt af angst og angstens sved. Og så kan selv den mildeste parfumeduft i en deodorant altså gøre matters much worse.

Anti-perspiranten fra Neutral er uden parfume og unødvendige tilsætningsstoffer. Den beskytter mod svedlugt i op til 48 timer. Og så er den kønsneutral. Det kan jeg godt lide. Deodoranten kan købes i Bilka, Føtex, Kvickly, Superbrugsen, Meny og Normal.

Mine mest hørte sange i 2018

Året 2018 har været fuldstændig vanvittigt. Ikke bare vanvittigt for mig, men i det hele taget vanvittigt. Verden er vanvittig. Jeg er nødt til at læse nyheder og være på Twitter i små doser, fordi jeg simpelthen bliver så forarget over verden for tiden. Men musikken har vi da at forsvinde ind i, og hvor har der været mange fantastiske udgivelser og musikoplevelser i 2018.

Spotify gør hvert år den genialitet at opsamle ens mest hørte sange i forskellig sjov statistik, og det har været min inspiration til indlægget her. Jeg har i år 2018 brugt 54.803 minutter på at lytte til musik på Spotify. Det er omkring 913 timer. I 27 af de timer har jeg hørt The Minds of 99. Jeg har selvfølgelig også hørt en masse andet, og jeg har været inde og plukke nogle sange ud fra listen over mine mest hørte, da et blogindlæg med 100 sange måske bliver lige lovlig langt ..

Nu har jeg så siddet og kigget hele listen igennem, og det er godt nok meget tydeligt, at 2018 har været præget af ondt i hjertet. Jeg tror næsten, hele processen kan ridses op med sange fra listen, så de er sat op i rækkefølge ovenfor. Nu er jeg så nået til det sted i processen, hvor jeg bliver mere og mere irriteret for hver gang, jeg nævner det. Det irriterer sikkert også andre, at jeg får nævnt det, sikkert også den anden involverede part, hvis hun læser med. Men jeg gider omvendt ikke skamme mig over at have været så glad for nogen, at det gjorde møg hamrende ondt, da de gik, og ser ingen pointe i at play it cool, når situationen har været, at jeg ikke har haft det særlig cool. Selvfølgelig skal smerten i hjertet heller ikke dyrkes så meget, at den aldrig slipper, men når der er brug for at dyrke den, kan jeg anbefale ovenstående samling af sange. Og når det er på tide at skifte mindset, er det selvfølgelig denne her, der skal hives fat i (dette sagt med en vis ironisk distance):

Meget apropos mindset er der på listen en samling af sange, som jeg særligt hører, hvis jeg har brug for at gå rundt i en jeg-er-sgu-da-for-nice-stemning. Det må man gerne, så længe det ikke kommer til udtryk i arrogant opførsel. Særligt Silvana Imam og Stormzy er gode til dette formål, og dejlige Tove Lo, som netop er annonceret til NorthSide 2019, er også iblandt:





Nu har jeg vist skitseret dét, jeg har hørt ud fra bestemt humør, og her kommer så noget af det, jeg har hørt, fordi det “bare” er virkelig nice musik:







Ej, ved I hvad? Der er simpelthen så mange sange, at det er umuligt at snævre det ordentligt ind. Her er sgu et link til playlisten. Så kan I følge den, og lytte med på det hele, hvis I har lyst.

Hvad har I hørt mest i 2018?

Bonusinfo: En af mine mest afspillede artister er Steven Snow, som har lavet et album med titlen ‘Dolphin Sounds with Music’, og det er lige, hvad det er. Delfinlyde med musik. Jeg hører det, når jeg ikke kan sove, og det har jeg gjort siden år 2014.

Denne dér pæne arbejdsplads

Landet ligger jo sådan, at jeg ikke studerer mere. Og fordi jeg i lang tid har følt, at det dér med at drive en personlig blog og Instagram, og ikke lave så meget andet end dét, er lige lovlig meget navlepilleri og ananas i egen juice hele tiden, og egentlig også ret ensomt til tider, har jeg søgt nogle forskellige jobs. Nu har min gøren inden for YouTube, blog og Instagram jo mange år på bagen, og gennem det kommercielle aspekt af bloggen har jeg fået en del viden om og erfaring med marketing og PR, og gør mig desuden hele tiden nye erfaringer, som kunne være spændende at prøve kræfter med i noget, der ikke er mit eget. Jeg har også længe ønsket mig at komme til at bruge dét at være god med ord til noget andet end at skrive om mig selv. Den mulighed synes The Wall Market heldigvis også, at jeg skal have, og jeg sidder nu som PR/SoMe-manager hos dem et par dage om ugen. Det er virkelig spændende, især fordi The Wall Market er et fucking sejt koncept, og jeg har allerede flere idéer til initiativer, jeg håber at kunne realisere.

Jeg er ikke uddannet inden for noget af det, jeg skal sidde med (et halvt år på CBS kan vist ikke gøre det), men bringer blot min viden og erfaring, så jeg ser det også meget som en læringsproces, og en chance for at udfolde noget kreativitet på en anden måde, end jeg er vant til. Jeg er virkelig beæret over den tiltro, jeg bliver vist, og det ansvar jeg har fået, og glæder mig meget over det. En anden stor glæde er indretningen i vores showroom, hvor jeg sidder.

Hvis du af den ene eller anden årsag har en interesse i at komme i kontakt med The Wall Market i forbindelse med PR eller sociale medier, foregår det på amalie@thewallmarket.com

Forbrugerrådet Tænk har sat tanker i gang hos mig

Reklame for Forbrugerrådet Tænk:

Som I har kunne se på min Instagram-profil, har jeg på det seneste forsøgt at lave lidt om i mine hverdagsrutiner, hvad angår madindkøb. Jeg flyttede hjemmefra for lidt mere end to år siden, men har endnu ikke formået at skabe en god rytme i forhold til planlægning af indkøb og måltider. Det har resulteret i, at jeg hver måned har haft uhensigtsmæssigt høje udgifter til klatkøb, on the go løsninger og take away. Derudover har det faktisk været lidt en stressfaktor i min hverdag, det her med ikke at få købt ordentligt ind, og det hele er jo en ond spiral, for når jeg ikke har fået købt ordentligt ind, har jeg heller ikke mad i køleskabet, og så er det efter en lang dag bare nemmest lige at bestille noget. Jeg bliver faktisk helt ærgerlig, når jeg tænker på, hvad alle de penge ellers kunne være gået til, og hvordan min økonomi kunne have set ud, hvis jeg havde planlagt det hele lidt bedre. Men! Bedre sent end aldrig, som man siger.

Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med projektet ‘Tyg på det’ udgivet en række gode råd til, hvordan man kan spare penge på mad og indkøb, men stadig spise god mad, og det er dem, jeg har brugt i mit lille projekt om at have et fast beløb til rådighed til mad – 250 kr. til fem dage. Den største ændring, jeg har lavet, er klart det med planlægningen, specielt i forhold til aftensmad. Det hjælper så meget på strukturen i min uge, at jeg har handlet ind om søndagen, og ved, hvad jeg skal lave til aftensmad de forskellige dage. På den måde undgår jeg at stå i situationen, hvor take away er det nemmeste. Jeg har faktisk tidligere forsøgt at blive bedre til det med aftensmad, så jeg har egentlig bare taget nogle måltider fra dengang, sat dem ind i en madplan, og sørget for at handle ind på en måde, hvor jeg anvender den samme råvarer til flere forskellige måltider i løbet af ugen. Jeg gør desuden det, at jeg laver portioner, der giver aftensmad til to dage, for jeg synes sgu, det er lækkert med rester.

Min madplan for de fem dage ser således ud:

Morgenmad: Skyr med müsli (her betragter jeg müsli som en basisvare, jeg har “på lager”)

Frokostmulighed 1: Rugbrødsmadder med pålæg (for eksempel avocado, ost, leverpostej med acier, hamburgerryg, hytteost og tomater)

Frokostmulighed 2: Salat bestående af babyspinat, avocado, peberfrugt, tomater, agurk, kapers og tun på dåse (for det meste en basisvare, jeg har “på lager”).

Aftensmad:

Mandag & tirsdag: Kødsauce med spidskål i stedet for pasta (ikke fordi jeg ikke “må” spise pasta ud fra en tanke om at holde mig slank, men fordi min mavse ikke er så glad for pasta, og fordi spidskål er super nice)

Onsdag & torsdag: Kyllingebryst (køber en pakke med to, så jeg har ét til hver af de to aftener) og spidskålssalat med peberfrugt, agurk, tomater og salattern. Her kan selvfølgelig snildt tilføjes kartofler, men igen – min mavse er ikke så glad for det.

Fredag: Omelet med tomater, babyspinat og revet ost. Ristet rugbrød med smør og salt ved siden af, så jeg bliver ordentligt mæt, inden jeg skal ud og drikke øller.

Mellemmåltider: Bananer, peberfrugt, gulerødder, knækbrød (basisvare, jeg altid har) med peanutbutter (basisvare, jeg altid har), ost eller andet pålæg.

OBS: Det kan måske virke, som om jeg har lagt en über sund madplan, men det er egentlig ikke intentionen, at det skal være kaloriefattigt. Madplanen er helt enkelt bare et billede på,  hvordan jeg spiser, når jeg selv laver mad. Jeg spiser sjældent slik, men er et kæmpe snackmonster, og er vild med at spise chips (gerne med dip), men har i denne her plan udeladt det, fordi det for mig går i kategorien “klatkøb”, og dem har jeg jo forsøgt at undgå for at forbedre min økonomi.

Det gode ved en madplan som denne er også, at det er nemt at bytte lidt rundt på tingene, hvis jeg for eksempel ikke er hjemme til frokost den ene dag eller aftensmad den anden dag. Resterne kan jo spises til frokost, og ligeledes kan rugbrødsmadder spises til aftensmad. Begge dele kan desuden tages med på farten, og det sparer mig godt nok også for en del penge ikke at købe on the go løsninger. Noget andet, jeg har lagt mærke til, at jeg er slem til at købe, er drikkevarer. Især sodavand. Det gik op for mig forleden, da jeg handlede ind, at det virkelig er en vane for mig, at jeg da lige skal have sodavand til min aftensmad. Det er godt nok dyrt i længden.

Alt det her virker måske indlysende for nogen, og det er egentlig også ret simpelt, når det er sat op sådan her, men det er min erfaring, både fra min egen hverdag og fra veninders, at det er lettere sagt end gjort, og at der i praksis skal en del til at overholde sådan et program.

Jeg skal forresten lige huske at nævne, at du på Tyg på dets Facebookside kan finde endnu flere tips til, hvordan du kan få god mad uden at bruge for mange penge, og der er også 500 kr. til et valgfrit supermarked på højkant. Og – hvis I selv sidder inde med gode tips, kunne det være fedt, hvis I deler dem i kommentarerne, så vi alle kan få glæde af dem!

Septumpiercingen og den, jeg er (blevet?)

Måske det ville være sejest bare at have en septumpiercing. Uden at addressere det på nogen måde. Ligesom en ægte hipster selvfølgelig er så hipster aldrig at kalde sig selv hipster. (Er ‘hipster’ egentlig stadig et begreb, man anvender?). Jeg undlod da også bevidst, da jeg havde fået lavet min septumpiercing tilbage i marts måned, at dedikere et blogindlæg til den. Jeg synes ikke, den sådan skulle vises frem, eller snakkes om, som brik i et nyt puslespil af selviscenesættelse. På det tidspunkt havde jeg også et behov for, at denne dér udvikling, jeg hele tiden får at vide, jeg har været igennem, skulle være min egen. Og at intet aspekt af den skulle være “breaking news” materiale til min blog. Som så meget ellers har været det gennem årene. Engang udtænkte jeg ligefrem mine hverdagssituationer sådan, at de bedst muligt kunne udspille sig i billeder og tekst på bloggen. Sådan lever jeg (heldigvis) ikke mere. Og derfor er det langt fra alt, der “får” et blogindlæg. Der er så meget, jeg simpelthen ikke vil risikere at lade påvirke af, at det skal tage sig godt ud på en blog. Det er vigtigt for mig bare at være. Amalie. Uden blogpersona. Jeg har jo også fået det her mantra om ikke at leve mit liv gennem blog og Instagram, fordi jeg blev så bevidst om den persona, jeg havde skabt, og sjældent følte mig rigtigt til stede i de rum, jeg færdedes i.

Forleden fandt jeg så en note, jeg skrev i oktober måned sidste år – under optagelserne til DR3-programserien ‘De Perfekte Piger’. Og da jeg læste noten, fik jeg lyst til at skrive om denne her septumpiercing, jeg har. For piercingen er der jo ikke bare (kun) for sjov. Og jeg synes egentlig, det er interessant, hvordan den på mange måder markerer et skifte, og symboliserer noget virkelig vigtigt. Den er egentlig symbolet på den frihed, jeg har opnået med mig selv.

Noten ser I på billedet øverst i indlægget. Jeg kunne ikke lade være at smile af, hvordan jeg har skrevet den, nøjagtig som jeg ville skrive tøjvask eller indkøb ned for at huske det. Et gøremål, en tjekliste, et punkt på en dagsorden. Det har ikke krævet nærmere overvejelse.

“Få lavet næsepiercing”.

Overvejelsen fik jeg overstået som teenager. Jeg kan huske, at jeg omkring 13-årsalderen har lavet et exit op af trappen til første sal i det rækkehus, jeg boede i dengang, fordi jeg ikke måtte få en næsepiercing, og at jeg i en bestemt tone har sagt noget i retning af, at jeg altså en dag ville få lavet en næsepiercing, og at ingen havde noget at skulle have sagt, når min storesøster “ligesom” havde en, der var “rigtig pæn”. Tatoveringer har også altid fascineret mig, og jeg husker allerede i 5. klasse at have spurgt nysgerrigt ind til min musiklærers nye tatovering. Skulle jeg blive bedt om at genfortælle motivet i dag, ville jeg ikke engang behøve at tænke mig om, for det står stadig skarpt i hukommelsen.

I dag har jeg både næsepiercingen og en del tatoveringer, både store og små. Men jeg er opdraget med, at “sådan ville jeg vel ikke være”. Og i skolen blev jeg mødt med, at mit sorte tøj, min pink øjenskygge og sorte eyeliner, og mit crush på Bill Kaulitz, gjorde mig mærkelig, og var jeg egentlig ikke lebbe, når jeg godt kunne lide en fyr, der gik med make-up? Og sådan gik det til, at der i den grad var nogen, der fik noget at skulle have sagt, og at jeg skulle blive “voksen”, inden jeg realiserede de her ønsker. Det gælder i øvrigt også kærligheden.

Under optagelserne til ‘De Perfekte Piger’ snakkede Fie meget om en “indre kerne”. Det bliver måske lidt for spirituelt til mig, men princippet satte nogle tanker i gang hos mig. Jeg vælger i stedet at kalde det “mit oprindelige jeg”, mit umiddelbare udgangspunkt, altså den jeg var, inden jeg oplevede at falde uden for, inden jeg følte mig nødsaget til at passe ind for ikke at stå alene. Det er hende, jeg har arbejdet på at tvinge frem. Jeg er gået tilbage til udgangspunktet.

For godt og vel halvandet år siden skrev jeg sådan her om at skabe sig selv eller blive skabt.
I dag har jeg skrevet om at være.