Forbrugerrådet Tænk har sat tanker i gang hos mig

Denne dér pæne arbejdsplads

Landet ligger jo sådan, at jeg ikke studerer mere. Og fordi jeg i lang tid har følt, at det dér med at drive en personlig blog og Instagram, og ikke lave så meget andet end dét, er lige lovlig meget navlepilleri og ananas i egen juice hele tiden, og egentlig også ret ensomt til tider, har jeg søgt nogle forskellige jobs. Nu har min gøren inden for YouTube, blog og Instagram jo mange år på bagen, og gennem det kommercielle aspekt af bloggen har jeg fået en del viden om og erfaring med marketing og PR, og gør mig desuden hele tiden nye erfaringer, som kunne være spændende at prøve kræfter med i noget, der ikke er mit eget. Jeg har også længe ønsket mig at komme til at bruge dét at være god med ord til noget andet end at skrive om mig selv. Den mulighed synes The Wall Market heldigvis også, at jeg skal have, og jeg sidder nu med PR og SoMe hos dem et par dage om ugen. Det er virkelig spændende, især fordi The Wall Market er et fucking sejt koncept, og jeg har allerede flere idéer til initiativer, jeg håber at kunne realisere.

Jeg er ikke uddannet inden for noget af det, jeg skal sidde med (et halvt år på CBS kan vist ikke gøre det), men bringer blot min viden og erfaring, så jeg ser det også meget som en læringsproces, og en chance for at udfolde noget kreativitet på en anden måde, end jeg er vant til. Jeg er virkelig beæret over den tiltro, jeg bliver vist, og det ansvar jeg har fået, og glæder mig meget over det. En anden stor glæde er indretningen i vores showroom, hvor jeg sidder.

Hvis du af den ene eller anden årsag har en interesse i at komme i kontakt med The Wall Market i forbindelse med PR eller sociale medier, foregår det på amalie@thewallmarket.com

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forbrugerrådet Tænk har sat tanker i gang hos mig