Den bedste taske er igen tilbage, og i flere farver

Hvad vil I se på amaliewessel.dk i 2019?

Annonce for & Other Stories& Other Stories uldskjorte // & Other Stories strik //
Kaibosh solbriller (gave)

Med inspiration fra Fredes blog har jeg besluttet  at spørge jer om ovenstående – hvad vil I se på amaliewessel.dk i 2019?

Jeg har brugt det første af 2019 på at tænke meget over, hvad det er, jeg sådan kæmper med i mit forsøg på at blive ved at tilføre bloggen liv (lad os være ærlige – det har haltet med indlæg i 2018), og jeg har fundet frem til, at det desværre er kommet til at fylde meget for mig, hvad mennesker, jeg møder, tænker om dét, at jeg blogger, og det er kommet til at holde mig tilbage. Sådan skal det ikke være, for dét at skabe og udgive her, på YouTube og Instagram har bare altid været min “ting”, så det vil jeg rigtig gerne fortsætte med, og arbejde på at styrke.

Blogindlæg er (med undtagelse af sponsorede kampagner haha) ikke en bestillingsvare, og selvfølgelig er det min blog, hvor jeg bestemmer indholdet, og hvor jeg skriver om dét, der interesserer eller rører mig. Jeg er bare nysgerrig på at høre, hvad der får jer til at tænke “yes, det er fedt”, eller om noget rører jer mere end andet? Og når jeg siger “rører”, mener jeg ikke nødvendigvis med tårer, men bare hvad der vækker noget i jer.

Det er ikke tænkt for at optimere bloggen med henblik på at få flere læsere eller noget i den dur, men mere for at optimere indholdet for de, der allerede er her. Selvfølgelig er du også velkommen til at byde ind, hvis du er ny her, og har noget i tankerne, du gerne vil se et blogindlæg om fra mig.

Jeg har selv tænkt over, at jeg gerne vil starte en ny, fast musikserie op, formentlig en månedlig, da ugentlig bliver lige intenst nok (også fordi jeg ikke kan overholde det), måske også starte ugens plus- og minuspoint op igen. Derudover vil jeg gerne begynde at have mere fokus på bæredygtighed, især i forhold til tøjforbrug, og måske også berøre andre relevante samfundsdebatter, som jeg kan bruge min platform til at brede viden om. Lige så meget som jeg i øvrigt også gerne vil holde fast i ærligheden om mit liv som 22-årig rodebutik, vil jeg også gerne, at vi skal have det sjovt, og huske succeshistorierne.

Så – hvad vil I ha’? Outfits? Guides? Debatindlæg? Musik? Eller noget helt femte?

14 kommentarer

  • Andrea

    Savner ugens plus og minus point, så det stemmer jeg helt klart for bliver indført igen! Desuden lyder det godt med noget musik og noget om bæredygtighed ift mode og livet som ung, bl.a. kaffe to go, osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Amalie!
    Jeg synes din blog og det rum du skaber er fantastisk. Jeg har fulgt dig i flere år og din udvikling er helt vild! Jeg er vild med dine debatindlæg, holdninger og overvejelser. Især din ærlighed – og dermed sårbarhed – er inspirerende. Jeg er selv knap 22 år og stadig igang med sabbatår. Det er altid rart at føle man ikke er alene om ikke at være igang med uddanelse. Jeg synes bare du skal fortsætte med din ærlighed – på alle fronter. Musik, debat, uddanelse, arbejde, tøj osv. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg elsker 10 hurtige om, ugens plus- og minuspoint, personlige indlæg og indlæg vedrørende noget der rører sig i samfundet.. Jeg ELSKER din blog, men det her er de indlæg, hvor jeg virkelig tænker yes yes yes. Generelt bare indlæg der handler om det at være ung i 20’erne, og det er jo heldigvis meget bredt.😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alma

    Mere fashion, det fedt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Helt klart mere af ugens plus- og minuspoint samt flere guides! Derudover lyder det vildt fedt med indlæg om bæredygtighed i forhold til tøjforbrug. Noget der som modeblogger måske er svært at navigere i, men som alligevel er så vigtigt i en tid, hvor klimaet er så relevant og nødvendigt at debattere! Derudover elsker jeg din ærlighed, og dine indlæg om sårbare emner (herunder din boligsituation f.eks.); det skaber virkelig et unikt og menneskeligt univers her på bloggen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Ugens plus og minus, guides, musikindlæg, outfits og dine mere personlige indlæg om at være ung i verden i dag :-) Du gør det så godt – håber der falder læssevis af inspiration og skrivelyst ned i din turban i 2019 :-) Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Bæredygtighed! Så vigtigt. Forstår ikke hvordan så mange blogge kan undgå at komme ind på emnet, når de laver guides til highstreet butikker mm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Noget omkring dine tatoveringer. Fx noget om: Hvad betyder de? hvad der kostede? hvor du får dem lavet? hvorfor får du tatoveringer? hvad er det du godt kan lide ved tatoveringer? Hvad tænker du inden du får en? Er du ikke bange for at komme til at fortryde det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Meget gerne en masse tøjinspiratiom som fx som wishlist for måneden. Eller fx et opslag med 7 forskellige nice sneakers, du craver for tiden :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg synes, at du er enormt dygtig til de emner, der gør lidt ondt. De emner, som er omdiskuterede, men hvor det alligevel er som om, at ingen helt har fattet essensen deraf. Selvom jeg kan lide de ‘hurtige’ indlæg, bliver jeg altid imponeret, når du udnytter dine skrivetalenter til at bidrage til samfundsdebatten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hverdagsliv, sjove lister, historier fra før i tiden og hvad der rør sig i dig af strøtanker (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste taske er igen tilbage, og i flere farver