Det er mandag aften, og jeg har brugt den på at besvare spørgsmål i den famøse spørgsmålsfunktion, Instagram har, og som i øvrigt efterhånden er blevet en fastindlejret begivenhed hos mange profiler. Jeg er fan. Det indrømmer jeg altså blankt. Rigtig mange af spørgsmålene har i denne omgang været gengangere, og det har handlet primært om bøger, så! Nu bliver det til et helt blogindlæg. En serie, faktisk. Der spørges primært til anbefalinger af bøger, og selvom jeg ikke har en bugnende bogreol, og desværre ikke er en lige så stor bogorm, som jeg var, da jeg var yngre, har jeg alligevel en del anbefalinger. Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, ret god til at vælge gode bøger ud, og det er sjældent, at jeg får købt en bog, jeg ikke kan lide. Derfor kan jeg også roligt anbefale andre at læse følgende bøger:

Argonauterne af Maggie Nelson er en erindringsbog. Omdrejningspunktet er kærlighed, begær, identitet, køn, seksualitet og moderskab. Maggie Nelson fletter ind og ud mellem emnerne, og bruger sit eget liv som kæreste til transkønnede Harry, som stedmor til Harrys søn, som mor til deres fælles barn, som datter af sine forældre, som underviser, som tidligere elev hos sine undervisere til at udfordre og bekræfte citater og betragtninger fra tænkere og filosoffer. Det er uden tvivl den mest interessante bog, jeg nogensinde har læst, og jeg skal læse den igen.

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov er romanen om hendes eget liv. Om at vokse op i en dysfunktionel familie, der udadtil fungerer rigtig fint, om at være lesbisk, om at studere, om at flytte til København, bruge sine penge på bøger, indrette sig med en skriveplads, om at leve af kaffe, opsøge nye bekendtskaber, møde andre lesbiske, om forholdet til sin mor og far, efter de slår hånden af hende, og hvordan det fylder, da moren bliver syg, hvordan det fylder, da hun dør, om at finde kærligheden, også den til sig selv. Bogen skal lige “i gang”, men når den så er det, kan man ikke stoppe med at læse.

Techno af Niels Henning Falk Jensby bliver kaldt en dannelsesroman. Den handler om en ung mand, der dyrker sex, techno og speed. Den handler om et homoseksuelt kærlighedsforhold, om krop og om flydende grænser. Bogen er virkelig eksplicit, men uhyre interessant skrevet. Den er rå på en måde, der fik den til også at lege med mine grænser, ligesom bogens hovedkarakter bliver udfordret på sine. På alle måder en fucking speciel læseoplevelse.

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt er bogen om Naja Marie Aidts tab af sin søn, Carl, der påvirket af svampe sprang ud af fra fjerde sal og døde. Bogen er en samling prosastykker, der omfatter både citater fra andre forfattere, egne noter, beskeder til og fra Carl, anekdoter om sorg og fortællinger fra da Carl levede. Hele bogen er skrevet til Carl, og føles som en bearbejdelse af sorgen, fra chokket til det liv, der kommer efter og med sorgen. Den er utroligt rørende, og jeg læste den hele siddende i en vindueskarm.

Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard er Thomas Korsgaards debutroman, og handler om drengen Tue, der vokser op på en gård lidt uden for Skive. Familien er i økonomisk krise, moren er depressiv, og Tue er meget overladt til sig selv. På sin vis tegner hans liv til at blive en fortælling uden farver, men man kommer til at holde så meget af Tue og det univers, Thomas får tegnet med sit sprog. Thomas kan det med ord, der får en trist skæbne fra udkantsdanmark til at føles stor og livsbekræftende. Jeg har gået på højskole med Thomas, og bliver så glad, når jeg ser, at det går ham så godt. Jeg har forresten lige stemt på ham til Læsernes bogpris, og vil opfordre andre til også at stemme. Han er nomineret med sin anden roman: En dag vil vi grine af det.

7/11 af Caspar Eric er den første digtsamling, Caspar Eric udgav, efter at have skrevet sine digte på en Tumblr-side. Jeg har været bidt af hans ord helt fra begyndelsen, og havde det med 7/11, som man har det med et nyt og spændende bekendtskab: Man ønsker flere og flere ord hele tiden. Digtene handler om identitet, om ungdom, om popkultur, sociale medier, fester, stoffer, kærlighed og begær. Jeg vil også vove at påstå, at Caspar Erics digte kan få folk, der ikke giver en fuck for poesi, til at give en fuck for poesi.

Jeg håber, at I kan bruge mine anbefalinger, og så vil jeg høre, om I vil sende et par anbefalinger den anden vej også? Det kunne være super sejt.