26.01.19 | Tvprisen 2019

Envii kjole // Wood Wood bukser // Dr. Martens sko (gave)

I weekenden løb Tvprisen 2019 af stablen, og jeg var inviteret sammen med Monday Media, der var nomineret til prisen for Bedste Factual Entertainment med programmet ‘De Perfekte Piger’, sendt på DR3, som jeg jo medvirkede i. En pris blev det desværre ikke til, men det var en meget speciel oplevelse at være til middag og fest med den danske Tv-branche, og enormt inspirerende og spændende hele aftenen at møde mennesker, som beskæftiger sig med formater og idéer, jeg selv ser op til. Nu er det blevet mandag, og jeg føler mig stadig lidt medtaget efter den vilde fest i lørdags, men jeg har heldigvis ikke vildere planer end muligvis at skulle et smut i Matas for at købe lilla hårfarve. Arbejdet kalder først i morgen .. Jeg håber, I har haft en skøn weekend.

Studie status

Billedet er fra Distortion 2018. Randerne under mine øjne siger vist det meste. Ugen efter havde jeg min første eksamen på 2. semester.

Jeg har for nylig anmodet om udmeldelse fra mit studie (dansk på KUA), hvilket mange måske har regnet ud, da jeg jo ikke har nævnt så meget om mit studie det sidste halve år, og heller ikke har postet så meget derfra. I er desuden mange, der har spurgt til mit studie, hvad jeg synes om det, og hvad jeg har gjort mig af tanker. Det har jeg brugt meget tid på at overveje, og jeg vil prøve at komme bedst muligt omkring det i indlægget her.

Det er ikke, fordi dansk ikke var det rigtige studie for mig. Jeg har det stadig sådan, at jeg sagtens kan se mig selv med en bachelor i dansk. Men timingen har været off, og der er sket meget i mit liv, som har gjort det svært at fokusere på studiet. Jeg har tænkt en del over, hvorvidt jeg vil gå i detaljer med det her på bloggen, og har besluttet, at jeg har brug for at distancere mig selv lidt fra det for at fokusere mere på dét, der er nu. Derfor kommer jeg ikke til at skrive om det. Ikke endnu i hvert fald. Det er også vigtigt for mig at have noget, der er privat, selvom jeg fuldt ud støtter op om ærlighed og sårbarhed på de sociale medier. Derudover skal de begivenheder og oplevelser, der har påvirket mig allermest det sidste års tid, ikke være fortællingen om mig.

For at give min beslutning og blogindlægget her mening kan jeg sige, at der groft sagt er sket det, at jeg begyndte at komme mindre og mindre på mit studie, fordi livet blev tungt at bære. Det resulterede i en rigtig dårlig eksamensperiode efter 2. semester, og jeg var så presset, at jeg blev fysisk dårlig af det. Den slags skal man tage alvorligt, og jeg har derfor lige siden brugt tid på at komme mig og få det bedre. Alt det praktiske i forhold til hvorfor jeg ikke har taget orlov, eller sygemeldt mig, vil jeg ikke kede jer med, men det er held i uheld, at jeg mangler en eksamen fra mit første år, for det betyder, at jeg kan søge om optagelse igen, hvis jeg ønsker. Har man bestået det første år, skal man nemlig søge om genindskrivning, hvis man er droppet ud, og vil starte igen. Genindskrivning kan kun ske, hvis der en ledig plads på studiet.

Jeg savner studielivet flere gange om ugen. Jeg savner at gå på gangene, i kaffebaren, rygepauserne med mine gode venner, frokostpauserne, at snakke med ligesindede hver dag, at få ny viden og at have følelsen af at høre til et sted. Jeg vil gerne, at min beslutning om at droppe ud kommer til at give mening på et større plan. Indtil videre har det skabt tid til at få det bedre, og det har givet mig rum til igen at tænke over, hvad jeg egentlig vil af uddannelse. Jeg er blevet flere erfaringer rigere, og jeg ved, at jeg ikke skal gøre noget forhastet bare for at søge noget.

Måske jeg ender med at søge tilbage på dansk. Måske jeg skal noget helt andet. Først skal jeg mærke efter, og det må gerne tage tid.

PS: Jeg tager stadig til frebar. Find mig ved baren, udenfor eller midt i et beer pong spil.

10 hurtige om at flytte hjem til de gamle*

* Jeg vil lige for god ordens skyld præcisere, at “de gamle” her udgør min mor og hendes mand, og at de nok ikke selv ville kalde sig “gamle”. Min far bor i Berlin. Det er sådan en skilsmissebarnsteknikalitet lige at få det på plads.

I sommer flyttede jeg til Indre By, og i efteråret skrev jeg 10 hurtige om netop det. I december flyttede jeg op nord for København, nogen ville måske kalde det provinsen, for at bo hos de gamle* i en periode, faktisk på ubestemt tid (indtil videre). Det er der flere grunde til, men det er primært af økonomiske årsager. Anyhow, jeg tænkte, det kunne være sjovt også lige at smide 10 hurtige om at flytte hjem til de gamle*.

1. Hverdagsøl på Nørrebro: I stedet for at være last man standing, er jeg nu hende, der “altså desværre må gå nu, så jeg kan nå den sidste busforbindelse hjem fra stationen”.

2. 7-Eleven heroppe er ikke en døgnkiosk.

3. Jeg ser Tv2 Charlie flere gange om ugen. De sender, uden pis, flere gode britiske krimiserier, blandt andet ‘Sagen genåbnet’.

4. Wolt er sløjfet. Ikke af egen fri vilje, for jeg er vild med det koncept, men det er simpelthen ikke tilgængeligt heroppe. “Sorry! We’re not there yet” står der. Jeg tænker egentlig, det er meget fint. Både for min økonomi, for miljøet og for min sundhed. Det tog lidt overhånd med alle mine Pasta La Pasta og Jagger bestillinger.

5. Det koster 383 kr. at køre med taxa hjem fra Nørre Bodega. Det ved jeg, fordi jeg en aften blev caught up i dyb samtale et sted midt i den fjerde fadøl (én fadøl for meget for mig), og derfor missede ikke bare den sidste busforbindelse, men også den sidste togforbindelse.

6. Der er mad i køleskabet.

7. Byture og/eller øl-aftaler skal planlægges, og gerne inviteres til et par dage før. Spørger man samme dag, efter klokken 19, kan jeg måske overtales. Spørger man derimod efter 21, som mange desværre gør, har jeg lagt mig alt for godt til rette på sofaen. I Indre By kunne man spørge klokken 23, og jeg ville stå klar kvart over.

8. Jeg har lyst til at begynde at lave YouTube-videoer igen. Det må være noget med dét at bo i et rum, der minder lidt meget om et teenageværelse.

9. Hvor jeg i Indre By blev vækket af partybusser og/eller rengøringskøretøjer på Nørreport, når jeg lå og boblede tømmermænd i weekenden, bliver jeg her vækket af, at min mor “lige svinger støvsugeren” (dog heldigvis ikke på mit værelse – der gør jeg selvfølgelig selv rent).

10. Det er en smaddergod conversation starter at bo i en lille by, langt de fleste, jeg møder, ikke kender. Egentlig også dét at bo hos de gamle* som 22-årig, men det er jo bare en detalje.

Oftest stillede spørgsmål

Der er en del spørgsmål, der går igen rigtig ofte i mine beskeder på Instagram, og selvom det sikkert vil blive ved at være sådan, fordi ikke alle tjekker mine opslag, stories og blogindlæg all day, err day, håber jeg alligevel at kunne imødekomme spørgsmålene lidt ved at lave det her blogindlæg. Jeg har samlet de spørgsmål, der oftest går igen, så der her er et lille opslagsværk.

Hvordan har du haft det efter De Perfekte Piger?

Det er et helt enormt komplekst spørgsmål. Eller det er nok mere svaret, der er komplekst. Mange gange har jeg haft det sådan, at det jo altså ikke rigtig rager nogen. Men jeg forstår også godt, hvorfor det er et spørgsmål. Jeg har selv tænkt over, hvor fint det ville være med et opfølgende program. Da vi havde afrundet optagelserne (december 2017) skete der rigtig meget i privatliv. Både godt og skidt og skidt igen. Så begyndte programmerne at blive sendt, og jeg havde minus overskud til at håndtere den opmærksomhed, programmet fik. Derfor har det også været lidt svært for mig egentlig selv at finde svaret til spørgsmålet, for det ville være løgn at svare “godt”, men omvendt kender jeg mig selv bedre end nogensinde før, og dét har jeg det rigtig godt med. Også at turde være mig selv. At være med i programmet har desuden givet mig et skub i forhold til at beskæftige mig med emner, der virkelig vækker noget i mig, og det har været helt fantastisk at opleve. Jeg er virkelig blevet klogere på mig selv. Og mere afslappet.

Hvor er dit tøjstativ/reolsystem fra?

Reolsystemet hedder OMAR, og er fra IKEA. Man vælger selv, hvordan man samler det, og jeg har derfor lavet mit til en slags åbent garderobeskab. Bøjlerne er fra Søstrene Grene, og jeg hænger dem direkte i øverste hylde, men bagerst, så vægten ikke er foran i reolen. Jeg bruger samme slags reol som bogreol, hvilket også ser super fedt ud. Reolsystemet er nemt at samle og skille ad igen, så det har været et fantastisk møbel at flytte med rundt under alle mine flytninger de sidste par år. Would very much recommend.

Hvor er din halskæde med det firkantede vedhæng fra? Vil du sælge den?

Det er et Anna Reinholdt smykke, som jeg fik i fødselsdagsgave af min kære mormor, da jeg fyldte 20. Smykket er udsolgt, og laves vist nok desværre ikke mere. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at sælge, da smykket betyder meget for mig.

Er du til piger/homoseksuel/lesbisk?

Altså ja, det er jeg jo i samfundets forståelse af, hvilken kasse jeg skal være i, når jeg har en seksuel og romantisk interesse for kvinder, men jeg synes, termerne er en simplificering af min person og min seksualitet, og derfor bruger jeg dem ikke så gerne. Jeg er nok mere queer. Men mest af alt er jeg jo altså bare Amalie.

Hvilken model er dine grå New Balance sneakers?

Det er New Balance 990v3. Jeg har købt dem hos Unlimited.

Hvem laver dine tatoveringer?

De fleste er lavet hos Betty Zoo Tattoo i Ravnsborggade, men jeg har for nylig fået lavet et par stykker hos Karrakoiia (Karin). Begge skal jeg faktisk tatoveres af igen her i januar. Jeg har desuden en enkelt gammel tatovering, som er lavet hos Miks Tattoo.

Vil du på date med mig?

Jeg kommer sikkert til at ende alene som den arrogante nar, jeg måske kan tolkes til at være med det, jeg skriver nu, men jeg har det seneste lille års tid modtaget en hel del henvendelser med henblik på at invitere mig ud, nogle mere insisterende end andre. De fleste rigtig søde. Jeg er et meget åbent menneske, meget ærlig, både i virkeligheden og på sociale medier, men jeg er også meget reserveret. Og for mig er det jo fremmede, der skriver. Jeg kan ikke lade være at finde det lidt grænseoverskridende, når der lander sådan en beskedanmodning. Der er helt klart også en vis dobbeltmorale i det her, for var det woman of my dreams, der skrev, ville jeg måske omvendt bare tænke “lækkert, helt sikkert”, men så igen .. Det er altså svært at bedømme ud fra et profilbillede på Instagram, og jeg har lært om mig selv, at det handler rigtig meget om energier, når jeg bliver tiltrukket af nogen. Det er lidt svært at fornemme på SoMe. PS: Jeg har slettet samtlige datingapps, og efterladt dating i 2018. Det er sgu ikke lige mig.

Din veninde ser sød ud. Må jeg få hendes kontaktoplysninger?

Det ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg svarer på, og om jeg overhovedet kan eller skal svare. Det er jo ikke rigtig mit bord.

Hvorfor er dig og Amalie ikke roomies mere/hvorfor er du flyttet fra Amalie?

Jeg er flyttet af økonomiske årsager. Jeg er ikke flyttet fra Amalie. Jeg er bare flyttet.

Læser du stadig dansk på KU?

Jeg har desværre anmodet om udmeldelse fra danskstudiet her for nylig. Jeg havde et virkelig hårdt 2. semester, hvor udefrakommende faktorer gjorde det svært for mig at få det til at hænge sammen, og det resulterede i nogle virkelig dårlige eksamensoplevelser, hvor jeg stressede mig selv max ud, og blev rigtig dårlig. Jeg havde tanker om at vende tilbage på 3. semester, men valgte at fokusere på mit helbred i stedet, og i den periode har jeg også tænkt meget over, hvad jeg egentlig drømmer om. Nu arbejder jeg på at turde give mig i kast med dem. Drømmene.

Hvis du sidder inde med et eller flere spørgsmål, feel free to send me a DM, eller skriv en kommentar til indlægget her, så svarer jeg (måske) på det. Det kommer an på spørgsmålet. Lol.

18 ting, jeg lærte i 2018

1. At der, selvom der ligger en frihed i at være åben og tale ærligt om dét, der er svært, eller dét, der er rigtig godt, også ligger en enorm sårbarhed, som er skræmmende, og kan gøre rigtig ondt

2. At det er fucking svært at have en blog uden at være “blogger”, når først man har været det

3. At det i højeste grad er det kommercielle aspekt af min blog, jeg har det svært med

4. At jeg kan gøre meget for at blive gladere for det kommercielle aspekt af bloggen ved for eksempel aktivt at ændre min profil i takt med, at jeg udtrykker et mere ærligt væsen, mine “nye” interesser og de mærkesager, jeg beskæftiger mig med

5. At jeg ikke behøver at kalde mig hverken “lesbisk” eller “lebbe”, bare fordi jeg er til piger

6. At jeg er i min fulde ret til at sige fra og nej tak, når andre gør

7. At jeg selv bestemmer, hvem jeg vil have i mit liv, ligesom andre selv bestemmer, om de vil have mig i deres

8. Hvordan det føles at få knust sit hjerte, og at det er en sorg

9. At jeg har veninder, der står der, når den er gal. Som vil cykle ud i natten for at komme hjem til mig, når jeg ikke engang rigtig kan svare på, hvad jeg har lyst til, eller brug for, men bare sidder med våde, hævede øjne, og mekanisk drikker min the, fordi det er dét, man gør, når der er sket noget, der gør ondt. Man laver the

10. At jeg kan være det menneske for en anden. Og mere til. Den nogen, nogen falder i søvn på skødet af efter et angstanfald, den nogen, der bliver betroet nogens inderste, den nogen, der får lov at være der, også når det er grimt

11. At det ikke er nok

12. At mine følelser er min sandhed

13. At Instagram kan føles som en helt anden slags medie, hvis man aktivt tager stilling til, hvad man vil se, og evner at sortere i, hvem man følger for hvad

14. At vi selv er med til at skabe fortællingen om os selv, med dét vi siger, og det vi gør

15. At jeg lige så lidt, som jeg kan få en anden til at føle noget, der ikke er der, kan få mig selv til at føle noget, der ikke er der

16. At der er en reel problematik i influencer-begrebet, og at jeg rigtig gerne vil give mig i kast med for det første at stryge ordet fra noget som helst, der skulle beskrive, hvad jeg laver (nu), og derudover skrive noget om, at influencers bør forstå deres egen indflydelse i en lidt bredere kontekst end antal likes

17. At dét at drive en blog ikke skal være min eneste indtægtskilde

18. At “dating” for mig kan få lov at være et halstørklæde, jeg har glemt på en restaurant, lad os kalde den 2018, og aldrig får hentet