Indlægget indeholder reklamelinks. Disse er market med *

De hedder noget forskelligt rundt omkring i blogland, de dér blogindlæg om, hvad der er sket på det seneste. By the way, What Ever, På det seneste har jeg .. Det har de vist også heddet hos mig. Jeg ved til gengæld ikke, om de hedder Postkort nogen steder, men det hedder de her nu, for det er jo lidt dét, de er – postkort fra tilværelsen. Mine postkort vil selvfølgelig tage udgangspunkt i, hvad jeg har foretaget mig, men med den primære idé at videregive tips til det ene og det andet.
Det første postkort kommer her ..

Kunstforeningen GL. STRAND har lige nu en udstilling, Vogue Like a painting, med fotografier fra Vogues arkiver. Udstillingen belyser modefotografiets inspiration fra malerkunsten og kunsthistoriske perioder. Der er måske ikke så mange, der ved det, men inden min interesse for at fotografere opstod, brugte jeg i nogle år min fritid på en billedskole, som senere kom til at hedde en kunstskole. Det kan jeg godt savne fra tiden før sociale medier, al den tid jeg brugte med en blyant eller pensel i hånden.

VACA, som jeg har stiftet bekendtskab med i Aarhus, og gerne spiser flere gange, når jeg er der, åbnede en restaurant i Valby sidste år, og for et par dage siden er de kommet på Wolt. Jeg har allerede bestilt derfra to gange, og vil særligt anbefale ‘tuna fish taco’ som snack, ‘Amigo Grande’ burrito og den lemonade, der hedder ‘Aqua Fresca’. Hvis I signer up på Wolt med koden AMALIEWESSEL får I forresten 50DKK rabat på jeres første bestilling.

Summer in The City festival løb af stablen i Husets gårdhave torsdag, fredag og lørdag. Festivalen er gratis, og line up består af nye, upcoming, danske artister. Sådan et koncept er jeg altid klar på at støtte, og jeg kiggede forbi torsdag for at høre AyOwa, som jeg virkelig er faldet for. Huset er ikke så langt fra dér, hvor jeg lige er flyttet hen, og det var en så speciel følelse lige at kunne trisse ned til en festival. Sommer i Indre By er slet ikke så tosset!

Efter at have hørt AyOwa gik mine veninder og jeg ned til Gammel Strand for at få en Aperol Spritz, som nok må siges at være min yndlingsdrink her om sommeren. Temmelig uoriginalt egentlig, men den kan altså bare noget. Det skal til gengæld ikke blive en vane, for sådan én koster det samme som fire fadøl på mit stamsted ude på Nørrebro. Bar Next Door ved Søerne har til gengæld en både større og bedre Aperol Spritz til “kun” 85 kr., så der kunne jeg godt finde på at tage hen igen for at få min Aperol. Udsigten har også mere at sige dér, synes jeg.

Jeg er ikke det store parkvæsen, for jeg kan sgu ikke helt slappe af i det turistmekka, det ofte er at tage i en af byens haver om sommeren, men jeg har givet det et forsøg at ligge og sole i badedragt i Kongens Have, nu hvor jeg er flyttet til Indre By. Det skal jeg nok bare ikke lige igen. Badedragten er til gengæld et kæmpe opturskøb! Den er fra Weekday*, har den også i sort, og bruger den meget som top med et par Levis 501 udover.

Kunne jeg bo for mig selv i en lejlighed? Måske endda min egen? (Jeg er pt boligsøgende, da mit lejemål netop er blevet opsagt, og jeg står derfor uden bolig fra 1. september. Hit me med en email, hvis du kender til noget)

Må jeg ikke længere være smart, sej, æstetisk eller glad på Instagram, fordi jeg har medvirket i et program, hvor jeg “brød ud” af dét og den måde at bruge mediet på, og fremlagde en ny ærlighed?

Mon jeg kommer til at fortryde at have fået så mange tatoveringer?

Hvorfor kaldte jeg ikke min blog noget mere originalt end (noget af) mit navn?

Gad vide, om jeg bliver færdig med min bachelor? Eller går i gang med en anden? Skal jeg måske ikke lave noget mere kreativt?

Er det en fase? (Det her spørgsmål stiller jeg mig selv oftere og om mere, end hvad sundt er, tror jeg)

Hvordan tjener jeg penge på at drive min blog uden at være kommerciel?

Vil jeg have spejlæg, blødkogt æg eller røræg i dag?

Hvorfor tager jeg ikke lige så mange billeder, som jeg plejede at gøre?

Er det en god idé?

Skal jeg have en øl mere? (Oftest efterfulgt af ovenstående spørgsmål)

Hvad har jeg egentlig lyst til?

Hvordan kan så mange mennesker klare at bruge udtrykket “Ej, jeg dør”? Jeg kan ikke lade være at synes, at det er lidt ulækkert, for det er jo et misbrug af et alvorligt ord. Du dør jo ikke, når du griner af memes, eller ikke får nok dressing i din pita-kebab. Og så er vi tilbage ved det dér med brug af ordet ‘angstprovokerende’.

Ville jeg være god til at være kæreste?

Hvorfor er cola så fucking fantastisk en læskedrik?

Reklame for Dubli

Jeg sidder på sengen i mit lille, men hyggelige værelse på Nørrebro, har lavet mig en kop Nescafé i mit Zetland krus, og taget en pakke riskiks med paprikasmag med ind fra min hylde i det store køkkenskab. Om halsen har jeg bundet et stort, blåt halstørklæde, som godt nok kradser lidt, men det holder mig varm, imens den sibiriske kulde snedigt siver ind gennem vinduet. Jeg skal skrive om Berlin, om den tur jeg skal på om lidt under en måned, og hvordan jeg bruger Dubli.com i min planlægning af rejsen. Men jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal starte. På mange måder er det helt specielt for mig at skulle afsted. Det er mere end halvandet år siden, jeg sidst har været i byen, og selvom jeg i mange år har set den som en ekstra lomme, mit andet hjem, er jeg blevet fremmed for den. Hvordan ser nogen ud, man ikke har set i halvandet år? Det tænker jeg meget på. Ligner gaderne sig selv, ligger butikkerne de samme steder, og lyder mit tyske, som det plejer, altså ikke sådan vildt godt, men heller ikke ringe nok til at lade være.

I Berlin skal jeg besøge min far. Han flyttede dertil fra Flensborg for et par år siden, og hans lejlighed har, på trods af at være en drøm af en lejlighed, ikke noget gæsteværelse. Jeg tænker på, om jeg med mine 21 år er blevet for gammel til at sove på madrasser i spisestuen sammen med min bror. Jeg vil heller ikke være i vejen for nogen. Så jeg kigger på hoteller, og på priser. Mest på priser. Solen er ved at gå ned nu. Den kaster et guddommeligt lys på husmurene i gården, imens mørke skyer rager helt malplaceret henover himmelen. I virkeligheden har jeg ikke penge til at bo på hotel, og så lige i påskeferien, men der er alligevel nogle muligheder på Hotels.com, hvor der er mange penge at spare. Jeg er heller ikke så kræsen. Det er jo ikke på hotellet, byen folder sig ud. Alligevel er der også noget særligt over at lægge sig til ro, med ømme fødder og mæt af indtryk, i en hotelseng. Jeg synes altid, hovedpuder på hoteller er kølige i længere tid end min egen. Og jeg sover bedst på en kølig pude.

På langt de fleste tilbud med cashback rabatten hos Dubli.com kan jeg spare over 500 kr., ja endda flere tusinde kroner, på den samlede pris for de tre nætter, jeg skal være i Berlin. Jeg kigger mest på hoteller i de områder, jeg kender godt. Alexanderplatz. Mitte. Rosenthaler Platz. Hvis ikke min bror og jeg skulle køre derned, ville jeg nok have foreslået at købe et Travelbird tilbud med hotel, morgenmad og fly. Jo mere jeg dykker ned i planlægningen af turen, jo mere savner jeg byen. De år, hvor Berlin var mit yndlingssted at være, fordi jeg aldrig var alene, når jeg var alene i Berlin. De år har en uskyldighed over sig. Jeg tænker på, hvordan livet ser så meget anderledes ud nu, hvordan mit liv er så meget anderledes. Men Berlin, jeg glæder mig til at se dig igen.

Du kan forresten registrere dig gratis og få adgang til alle de gode tilbud hos Dubli.com på nul komma fem. Hvad end det er en rejse eller en forårsjakke, du vil købe.

1. At der ligger en enorm frihed i at tale åbent og ærligt om dét, der er svært, eller dét, der er rigtig godt. Det giver både styrken til at holde mennesker helt tæt, og styrken til at lade mennesker gå.

2. At lave kødsauce. God kødsauce, faktisk, hvis jeg lige selv skal sige det.

3. At jeg er mindst lige så interessant for dét, jeg bærer indeni, som jeg er for dét, jeg bærer udenpå, måske faktisk mere.

4. At det er mega fedt at skrive dagbog. At det godt kan gøres på sådan en voksen måde, der hverken har noget med hjerteformede hængelåse, Diddl eller S, P eller K at gøre.

5. At man godt kan have en blog uden at være “blogger”.

6. At en krop i sine 20’ere ikke er uovervindelig, og selv vi unge mennesker har eller kan få begrænsninger, vi ikke selv er herre over. 2017 står som året, hvor jeg for alvor har fået ind på livet, at ingen af os er udødelige, eller uden begrænsninger. Og det uanset hele livet planlagt forud med god opsparing og fast kæreste eller. Overtræk som noget fast, antallet af spontane vodka-RedBulls, der kastes indenbors, hede kys, i nattens mørke, i den tidlige morgens gråzone. Eller hvad der nu skal til for at fremprovokere følelsen af at leve.

7. At tatoveringer er noget, jeg gerne vil have mange af. Og at de skal laves hos Betty Zoo Tattoo, ligesom flertallet af dem, jeg har, er blevet.

8. At du altid er den vigtigste spiller i dit eget liv. Også når det ikke føles sådan.

9. At der foregår meget, det er berigende at følge med i, hvis man kigger op fra skærmen på sin telefon, og dét liv, der leves uden for Instagram og Snapchat, kan rigtig meget. Det kan lyde som en kliché. Men ærligt talt har jeg levet i troen om, at jeg ville være glad, så længe jeg havde succes på Instagram (og bloggen), eller at en bytur var sjovest, hvis andre så med. Det er jeg faktisk helt pinlig over nu. Fokuserer derfor på at være til stede i dét, der sker omkring mig, i stedet for at opleve det gennem et medie.

10. At intet er bestandigt, og alt er foranderligt.

11. At Aarhus er en fucking nice by. Og selvom det hedder sig, at det er københavnerne, der er “smarte”, føler jeg mig altid totalt underlegen, når jeg går rundt i gaderne i Aarhus.

12. At jeg er mere Nørrebro, end jeg er Frederiksberg. (Vi er tilbage i København).

13. At min online persona har været en identitet, jeg har skabt, og holdt fast i, fordi den persona var sjovere at være, og nemmere at møde verden som. (Troede jeg).

14. At der er så vanvittigt mange gode bøger at fodre min hjerne og mit hjerte med.

15. At P6 BEAT er min radiokanal.

16. At det er sjovere at møde verden som ægte Amalie, fordi det er sådan, de ægte oplevelser opstår. Og at det var ægte Amalie, der i sin tid startede bloggen, så selvfølgelig er der stadig plads til hende på den.

17. At jeg har ledt i det forkerte rum.

Med det nye år kommer her en ny serie på bloggen, som indtil videre har fået navnet ‘the list’ med den respektive måned foran. Jaja, opfindsom er sgu ikke noget, jeg er blevet ved årsskiftet. Det har faktisk heller ikke rigtig noget med årsskiftet at gøre, at der kommer en ny serie på bloggen. Haha! Nå, men idéen er, at jeg hver måned vil liste en række kulturelle oplevelser, jeg selv ønsker at opleve den pågældende måned. Hvis du lige nu sidder med en (bedre) idé til et navn til serien, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar eller en besked på Instagram med dit bud. Indtil da klarer vi os med ‘the list’, som for januar er følgende ..

FILM:

EN FRYGTELIG KVINDE i biografen fra 25. december. Filmen handler om, ja, en frygtelig kvinde, set med Christian Tafdrups øjne vel og mærke, der i et parforhold langsomt får nedbrudt manden til ikke længere at være sig selv. Filmen har været svær at undgå, i hvert fald hvis man følger bare ét udgivende medie på Facebook, da den jo er landet lige midt i #metoo, og hvad der ellers er af kønsdebat i det danske land for tiden. Jeg har forholdt mig ret passivt til kønsdebatten (nu bliver det også meget bredt), men er begyndt at læse mere, og derved danne nogle meninger. Jeg har dog en forhåbning om at finde filmen underholdende mere end provokerende.

WIND RIVER i biografen fra 4. januar. Thriller, krimi og drama med lokation Wyoming, altså thriller, krimi og drama i flot og voldsomt snelandskab. Det siger altså meget i en krimi, synes jeg. Omgivelserne. Jeg kommer til at tænke på den norske serie, Mord i vildmarken, der netop har kørt på DR2, og fornemmer at denne film har en lignende stemning.

LOVELESS i biografen fra 4. januar. Filmen er russisk, nomineret til bedste udenlandske film ved Golden Globe 2018, og indstillet i samme kategori ved Oscar-uddelingen. Dét og traileren har vækket min nysgerrighed, der i øvrigt går på, at jeg ofte mærker en anden styrke i udenlandske film, for eksempel mange franske film, der på en eller anden måde virker kraftigere i deres evne til at vække følelser. Jeg er ret sikker på, at det her er en interessant filmoplevelse.

BØGER:

DEN, DER LEVER STILLE af Leonora Christina Skov hos saxo.com. Udgivet 11. januar. Om bogen skriver saxo.com, at “Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden”, og så er jeg solgt. Jeg suger til mig af alt, der handler om identitet, refleksivitet og den fortvivlelse, der kan være forbundet med de to, og har en forhåbning om at få læst denne bog, inden 2. semester på min uddannelse starter.

UDSTILLINGER:

STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION hos Kunstforeningen Gl. Strand. Udstillingen løber til og med 14. januar. Jeg skal ærligt indrømme, at mit kendskab til Stanley Kubrick ikke var større end Lolita og A Clockwork Orange, da jeg hørte om udstillingen. Men min generelle interesse for film og fotografi lokkede mig ind at se udstillingen forleden, og hvis I ikke har planer denne weekend, kan jeg varmt anbefale den.

MICHAEL KVIUM – CIRKUS EUROPA hos Arken. Udstillingen løber til og med 14. januar. Om udstillingen skrives, at “Med CIRKUS EUROPA har Kvium sat spot på vores aktuelle situation, og de forandringer som finder sted i Europa lige nu. Udstillingen tematiserer spørgsmål om turisme, underholdning, nyhedsstrømme, flygtningekriser, krige og klima”. Jeg var inde at se udstillingen i onsdags, og hvis man går bare lidt op i, hvad der sker i verden, og godt kan lide kunst, og humor, så har man altså travlt. Det skal nemlig også ske denne weekend, hvis man vil nå at se den.

Hvis I har et godt kort eller to på hånden, I vil dele, kunne det være herre sejt lige at smide dem i kommentarerne. Ikke kun i forhold til januar, men også februar. Og så må I have en herre nice weekend!