17 TING, JEG LÆRTE I 2017

tumblr_oesr32zzov1qc91i1o1_1280

1. At der ligger en enorm frihed i at tale åbent og ærligt om dét, der er svært, eller dét, der er rigtig godt. Det giver både styrken til at holde mennesker helt tæt, og styrken til at lade mennesker gå.

2. At lave kødsauce. God kødsauce, faktisk, hvis jeg lige selv skal sige det.

3. At jeg er mindst lige så interessant for dét, jeg bærer indeni, som jeg er for dét, jeg bærer udenpå, måske faktisk mere.

4. At det er mega fedt at skrive dagbog. At det godt kan gøres på sådan en voksen måde, der hverken har noget med hjerteformede hængelåse, Diddl eller S, P eller K at gøre.

5. At man godt kan have en blog uden at være “blogger”.

6. At en krop i sine 20’ere ikke er uovervindelig, og selv vi unge mennesker har eller kan få begrænsninger, vi ikke selv er herre over. 2017 står som året, hvor jeg for alvor har fået ind på livet, at ingen af os er udødelige, eller uden begrænsninger. Og det uanset hele livet planlagt forud med god opsparing og fast kæreste eller. Overtræk som noget fast, antallet af spontane vodka-RedBulls, der kastes indenbors, hede kys, i nattens mørke, i den tidlige morgens gråzone. Eller hvad der nu skal til for at fremprovokere følelsen af at leve.

7. At tatoveringer er noget, jeg gerne vil have mange af. Og at de skal laves hos Betty Zoo Tattoo, ligesom flertallet af dem, jeg har, er blevet.

8. At du altid er den vigtigste spiller i dit eget liv. Også når det ikke føles sådan.

9. At der foregår meget, det er berigende at følge med i, hvis man kigger op fra skærmen på sin telefon, og dét liv, der leves uden for Instagram og Snapchat, kan rigtig meget. Det kan lyde som en kliché. Men ærligt talt har jeg levet i troen om, at jeg ville være glad, så længe jeg havde succes på Instagram (og bloggen), eller at en bytur var sjovest, hvis andre så med. Det er jeg faktisk helt pinlig over nu. Fokuserer derfor på at være til stede i dét, der sker omkring mig, i stedet for at opleve det gennem et medie.

10. At intet er bestandigt, og alt er foranderligt.

11. At Aarhus er en fucking nice by. Og selvom det hedder sig, at det er københavnerne, der er “smarte”, føler jeg mig altid totalt underlegen, når jeg går rundt i gaderne i Aarhus.

12. At jeg er mere Nørrebro, end jeg er Frederiksberg. (Vi er tilbage i København).

13. At min online persona har været en identitet, jeg har skabt, og holdt fast i, fordi den persona var sjovere at være, og nemmere at møde verden som. (Troede jeg).

14. At der er så vanvittigt mange gode bøger at fodre min hjerne og mit hjerte med.

15. At P6 BEAT er min radiokanal.

16. At det er sjovere at møde verden som ægte Amalie, fordi det er sådan, de ægte oplevelser opstår. Og at det var ægte Amalie, der i sin tid startede bloggen, så selvfølgelig er der stadig plads til hende på den.

17. At jeg har ledt i det forkerte rum.

THE LIST //JANUARY’18

img_1922-copy

Med det nye år kommer her en ny serie på bloggen, som indtil videre har fået navnet ‘the list’ med den respektive måned foran. Jaja, opfindsom er sgu ikke noget, jeg er blevet ved årsskiftet. Det har faktisk heller ikke rigtig noget med årsskiftet at gøre, at der kommer en ny serie på bloggen. Haha! Nå, men idéen er, at jeg hver måned vil liste en række kulturelle oplevelser, jeg selv ønsker at opleve den pågældende måned. Hvis du lige nu sidder med en (bedre) idé til et navn til serien, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar eller en besked på Instagram med dit bud. Indtil da klarer vi os med ‘the list’, som for januar er følgende ..

FILM:

EN FRYGTELIG KVINDE i biografen fra 25. december. Filmen handler om, ja, en frygtelig kvinde, set med Christian Tafdrups øjne vel og mærke, der i et parforhold langsomt får nedbrudt manden til ikke længere at være sig selv. Filmen har været svær at undgå, i hvert fald hvis man følger bare ét udgivende medie på Facebook, da den jo er landet lige midt i #metoo, og hvad der ellers er af kønsdebat i det danske land for tiden. Jeg har forholdt mig ret passivt til kønsdebatten (nu bliver det også meget bredt), men er begyndt at læse mere, og derved danne nogle meninger. Jeg har dog en forhåbning om at finde filmen underholdende mere end provokerende.

WIND RIVER i biografen fra 4. januar. Thriller, krimi og drama med lokation Wyoming, altså thriller, krimi og drama i flot og voldsomt snelandskab. Det siger altså meget i en krimi, synes jeg. Omgivelserne. Jeg kommer til at tænke på den norske serie, Mord i vildmarken, der netop har kørt på DR2, og fornemmer at denne film har en lignende stemning.

LOVELESS i biografen fra 4. januar. Filmen er russisk, nomineret til bedste udenlandske film ved Golden Globe 2018, og indstillet i samme kategori ved Oscar-uddelingen. Dét og traileren har vækket min nysgerrighed, der i øvrigt går på, at jeg ofte mærker en anden styrke i udenlandske film, for eksempel mange franske film, der på en eller anden måde virker kraftigere i deres evne til at vække følelser. Jeg er ret sikker på, at det her er en interessant filmoplevelse.

BØGER:

DEN, DER LEVER STILLE af Leonora Christina Skov hos saxo.com. Udgivet 11. januar. Om bogen skriver saxo.com, at “Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden”, og så er jeg solgt. Jeg suger til mig af alt, der handler om identitet, refleksivitet og den fortvivlelse, der kan være forbundet med de to, og har en forhåbning om at få læst denne bog, inden 2. semester på min uddannelse starter.

UDSTILLINGER:

STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION hos Kunstforeningen Gl. Strand. Udstillingen løber til og med 14. januar. Jeg skal ærligt indrømme, at mit kendskab til Stanley Kubrick ikke var større end Lolita og A Clockwork Orange, da jeg hørte om udstillingen. Men min generelle interesse for film og fotografi lokkede mig ind at se udstillingen forleden, og hvis I ikke har planer denne weekend, kan jeg varmt anbefale den.

MICHAEL KVIUM – CIRKUS EUROPA hos Arken. Udstillingen løber til og med 14. januar. Om udstillingen skrives, at “Med CIRKUS EUROPA har Kvium sat spot på vores aktuelle situation, og de forandringer som finder sted i Europa lige nu. Udstillingen tematiserer spørgsmål om turisme, underholdning, nyhedsstrømme, flygtningekriser, krige og klima”. Jeg var inde at se udstillingen i onsdags, og hvis man går bare lidt op i, hvad der sker i verden, og godt kan lide kunst, og humor, så har man altså travlt. Det skal nemlig også ske denne weekend, hvis man vil nå at se den.

Hvis I har et godt kort eller to på hånden, I vil dele, kunne det være herre sejt lige at smide dem i kommentarerne. Ikke kun i forhold til januar, men også februar. Og så må I have en herre nice weekend!

2017

Screenshot Processed with VSCO with 1 preset

I 2017 fik jeg mit første rigtige job. I en lille butik i Store Strandstræde. Dér brugte jeg mange timer alene, timer på at stirre ud på våde mennesker i regnen, til lyden af P6 BEAT, timer på at sidde i solen på bænken ude foran, til lyden af turister, få minutter på at rende ned af gaden efter kaffe til overpris og endnu færre minutter på at spise frokost. Jeg arbejder der ikke mere.

I 2017 sagde min læge, at jeg havde sygdomsangst. Okay, tænkte jeg. Jeg er jo bange. Og jeg føler mig syg. Min psykolog sagde, at det har du altså ikke. Sygdomsangst. Ny læge. Nye blodprøver. Henvisning til andre læger. Der er altså ikke noget. Flere blodprøver. Du er ikke bange. Din krop er bange. Den modarbejder sig selv. Nu er der noget af den, der er gået i stykker. Ultralyd. Se denne her, form som en sommerfugl. Defekt. Medicin. Det skal nok blive bedre.

I 2017 frigjorde jeg mig selv fra CBS. Og den helt forkerte følelse, jeg havde hver dag. Skubbede til presset, men skubbede det ikke hårdt nok. Mærkede det også fra andre. Hvad vil du så gøre? Efter et godt råd, fra tidligere nævnte psykolog, faktisk, fik jeg det vendt om. Hvad har jeg lyst til?

I 2017 pakkede jeg mit værelse på Frederiksberg ned i kasser. Fik dem kørt et par kilometer, til Nørrebro. Jeg havde for få rammer. Jeg havde dem ikke engang om billederne på væggen. Det har jeg så stadig ikke. Hængepartier. Men nye rammer gav nyt overskud. Jeg tror, højskole fik plantet i mig, at jeg skal bo med nogen, der vil handle ind. Spise mad. Snakke om dagen. Sammen.

I 2017 søgte jeg nyt studie. Tænkte helt vildt meget over – den nemme løsning, om nogen ville se det sådan, om jeg selv følte det sådan. Blev optaget, takkede ja. ”Bare” læse Dansk? Du skal altså være gymnasielærer? Nej? Hvad skal du så med det? Jeg har det bare sådan. Betyder det noget? Lige nu? Når jeg er glad. Har det meget sådan. Hvorfor hele tiden videre, to skridt foran sig selv, foran de andre, hvad er der galt med lige hér?

I 2017 lod jeg tvivlen få helt vildt meget plads. Både i det sagte og det usagte. Jeg bliver vred. Kan ikke lide tvivlen, trives ikke i det uvisse, vil gerne være sikker på, at. Så det har jeg taget fat i. Arbejdet på. At blive mere sikker. Først på mig. Med forhåbningen om, at hvis jeg er det, vil jeg også blive sikker på dét. Omkring mig. Og forhåbningen er blevet til en tro om, at det er sådan, det hænger sammen. Jeg er stadig i tvivl, af og til, men jeg er blevet bedre til at være lidt i den, og så finde hjem fra den.

I 2017 oprettede jeg bloggen som virksomhed. Det er rigtig smart, sagde de alle sammen, det skal du gøre. Det kan jeg måske godt se. Men jeg kan bare slet ikke lide at se min blog som en virksomhed. En moneymaker. Prøver derfor at skille tingene ad, ikke lade det påvirke kreativiteten. Jeg ser ingen kreativitet i pengene, og pengene planter heller ingen kreativitet i mig.

I 2017 sagde jeg ja til at deltage i et stort personligt projekt. Grænseoverskridende at være i. Bliver grænseoverskridende at se. For mig. Nok også for andre. Forhåbentlig også givende. For mig. Og for andre. Har aldrig været mere nøgen med alt mit tøj på.

I 2017 var jeg på unfollow tour på et område af Instagram. Og så på follow tour på et andet område. Sådan noget med negativ energi, hvad skabes den af. Har altid forsvaret Instagram, det er ikke roden til negative tanker, det kommer andetsteds fra. Nå, men jeg har det i hvert fald bedre nu.

I 2017 tog jeg unfollow/follow strategien ud i det virkelige liv også. Hvilken slags mennesker vil jeg gerne have i min hverdag, og hvilket slags menneske vil jeg selv være for andre? Hvilken form for relation vil jeg have med hvem? Hvad har jeg lyst til? Jeg tror, det er sådan, man former ærlige relationer, værdierne i orden osv. Det mener jeg virkelig.

I 2017 blev jeg kaldt selvdestruktiv. Grinte lidt, måske nervøst. Er jeg det? Var lige ved at sige ja. Men det er jeg ikke. Jeg har nedbrudt en persona, en facade, jeg ikke længere kunne holde ud at bære. Så er der noget, der er røget med i faldet. Sådan er det. Det hører med til at bryde ud af noget. Jeg har mig selv mere med nu, post destruction.

Om 2017 kunne jeg sige meget mere. Men selv uden facade er det ikke alt, jeg behøver at bære udenpå.

MINE ØNSKER TIL JUL 2017

christmas-collage

MARIO TESTINO book // WOOD WOOD hoodie // MADS NØRGAARD bag //
CROSLEY record player // BEYONCE Lemonade vinyl //
HAIM Something to tell you vinyl // ZARKO perfume

Der har været en del forespørgsler på et indlæg som dette, og jeg er altid mega sent ude, fordi jeg aldrig rigtig ved, hvad jeg skal skrive til det. Der er jo et eller andet mærkværdigt over at blogge om sine ønsker til jul. Og i år har jeg det oven i købet ret underligt med at skrive ønskeseddel, fordi jeg i løbet af år 2017 har fundet ud af så meget om mig selv og mit forhold til materielle ting, at det ligesom er blevet lidt aparte for mig at sidde og lave en liste med materielle ønsker. Jeg studsede desuden over noget, jeg læste hos Hvid Kaffe forleden, nemlig at vi lever i så seriøs overflod, at vi efterspørger fremmedes ønskelister for selv at have noget at skrive på ønskelisten. Det er ikke for at sige, at man ikke må ønske sig noget til jul, eller ikke må blive inspireret af andres ønsker, for det gør jeg jo også selv. Jeg synes bare, observationen er interessant. Ikke desto mindre gad jeg enormt gerne være typen, der har en pladespiller stående og kan invitere nogen hjem at se sin pladesamling (høhø). Derudover ønsker jeg mig: en hættetrøje, fordi hætten kan varme om nakke og hals, og jeg har det ret svært med halstørklæder, så det er helt perfekt, en ny duft, fordi jeg lige pludselig ikke føler, at Chloé er min duft længere (Hvad sker der egentlig for det? Har brugt den i så mange år, og så svigter den nu?!), en mindre version af min elskede Mads Nørgaard taske, og så i en super lækker armygrøn farve, og sidst, men absolut ikke mindst, ønsker jeg mig et ocean af bøger, som jeg vil liste i et særskilt blogindlæg, når nu der er så mange.

SIDEN SIDST

screen-shot-2017-12-11-at-13-21-10

MONKI vinyl dunjakke

Fordi jeg har været rimelig MIA på bloggen den seneste tid, har jeg besluttet lige at lave sådan et lille opsamlingsblogindlæg om, hvad der er sket siden sidst i stedet for min sædvanlige opsamling på ugen. Nu er det jo nemlig sådan, at næsten halvdelen af december allerede er gået, og der er sket en del. På fredag har jeg min sidste undervisningstime på 1. semester, hvor jeg også skal opgive mine medieprodukter til min eksamen i medieanalyse, men når det er gjort, får jeg forhåbentlig mere råderum til bloggen. Det er i hvert fald planen. Nå, men siden sidst ..

.. har jeg tabt min elskede iPhone 7 Plus i et toilet på Lille Vega. Og den sad fast. Jeg tænker, det er karma, fordi jeg absolut skulle have Plus modellen. Nå, men dér lå min telefon så i godt og vel fem minutter, inden en sød type fik fisket den op. Men den er desværre druknet, og jeg frygter, at den ikke kan genoplives. Så her sidder jeg, ung og dum uden forsikring, uden min skønne bloggertelefon, og uden penge til en ny. Nå ja, og fik jeg nævnt, at jeg stadig har mange måneders afbetaling tilbage på den? Ej men altså. Jeg har lært tre ting: 1. Hav ikke din telefon i baglommen, når du er for stiv til at administrere det.
2. Hav forsikring på de ejendele, der er dyre at erstatte. 3. Køb ikke ting på afbetaling. Det er fucking nedern. Jeg er en klovn. Og SÅ snakker vi ikke mere om det.

.. har mit hår gennemgået noget af en forandring. Jeg er blevet klippet, og har fået mit hår farvet i en kold, blond farve. Det har jeg også skrevet om her, hvor I også kan se et billede af det. Jeg er så glad for det, og har en klar idé om at beholde det kolde look, måske endda få det lavet lidt mere drastisk næste gang ..

.. har jeg afsluttet det dér større projekt, jeg hele tiden nævner. Det har været virkelig spændende, men det er også utroligt befriende at være nået om på den anden side, fordi jeg håber, at det vil give mig overskud til at fokusere mere på bloggen. Hvad projektet helt konkret har drejet sig om, får I at se til foråret. (Uuuuuh!).

.. er min mor blevet gift med sin søde kæreste! Jeg boblede så meget af glæde, at det bruste helt over, og blev til endeløse glædestårer, der trillede, hver gang jeg kiggede på hendes vielsesring. Jeg fik den ære at skulle skrive under som vidne til deres “ja” til hinanden, og det er noget af det mest livsbekræftende, jeg har gjort.

.. har jeg været til Aksglæde koncert i Lille Vega, købt billetter til Sigrid koncerten i Lille Vega til januar, og dælme om ikke også det har løst sig sådan, at jeg er så heldig at skulle høre VETO i Store Vega til marts. Nu på lørdag skal jeg høre Soleima i Lille Vega, og og og! Jeg har også en Harry Styles koncert at se frem til i det nye år. Så mange gode musikoplevelser to come!

.. er min ene roomie og jeg begyndt at sætte krydser i vores fælles kalender for hver gang, jeg tager i byen, eller er ude til noget, der involverer alkohol. Det har nemlig taget lidt overhånd. Altså ikke på sådan en “I gotta check into rehab”-måde. Mere på sådan en “kig lige indad, og spørg dig selv, om det virkelig er nødvendigt”-måde. Både økonomisk, sundhedsmæssigt og “psykisk”. I den forbindelse brygger (pun intended) jeg lidt på et nytårsforsæt. Men mere om det i et indlæg om netop nytårsforsæt.

.. er anden sæson af The Crown kommet på Netflix, så det har jeg fået mine tømmermændstimer i weekenden til at gå med, og jeg er faktisk allerede nået til sidste afsnit. Jeg er totalt fascineret af historien, og særligt fortællingen om Princess Margaret har vækket min interesse, så jeg er faktisk ude i at ville læse denne biografi om den fotograf, hun blev gift med. Den er røget direkte på ønskesedlen til jul.

Ydermere er jeg nået til bunds i mine beskedanmodninger på Instagram, og jeg har gjort mit bedste for at svare jer alle sammen. Men! Hvis du føler dig forbigået, er du så hjertens velkommen til at sende mig en ny besked, og så skal jeg nok vende tilbage ASAP.

Håber I nyder december, og får en fantastisk uge!

Older posts