2017

Screenshot Processed with VSCO with 1 preset

I 2017 fik jeg mit første rigtige job. I en lille butik i Store Strandstræde. Dér brugte jeg mange timer alene, timer på at stirre ud på våde mennesker i regnen, til lyden af P6 BEAT, timer på at sidde i solen på bænken ude foran, til lyden af turister, få minutter på at rende ned af gaden efter kaffe til overpris og endnu færre minutter på at spise frokost. Jeg arbejder der ikke mere.

I 2017 sagde min læge, at jeg havde sygdomsangst. Okay, tænkte jeg. Jeg er jo bange. Og jeg føler mig syg. Min psykolog sagde, at det har du altså ikke. Sygdomsangst. Ny læge. Nye blodprøver. Henvisning til andre læger. Der er altså ikke noget. Flere blodprøver. Du er ikke bange. Din krop er bange. Den modarbejder sig selv. Nu er der noget af den, der er gået i stykker. Ultralyd. Se denne her, form som en sommerfugl. Defekt. Medicin. Det skal nok blive bedre.

I 2017 frigjorde jeg mig selv fra CBS. Og den helt forkerte følelse, jeg havde hver dag. Skubbede til presset, men skubbede det ikke hårdt nok. Mærkede det også fra andre. Hvad vil du så gøre? Efter et godt råd, fra tidligere nævnte psykolog, faktisk, fik jeg det vendt om. Hvad har jeg lyst til?

I 2017 pakkede jeg mit værelse på Frederiksberg ned i kasser. Fik dem kørt et par kilometer, til Nørrebro. Jeg havde for få rammer. Jeg havde dem ikke engang om billederne på væggen. Det har jeg så stadig ikke. Hængepartier. Men nye rammer gav nyt overskud. Jeg tror, højskole fik plantet i mig, at jeg skal bo med nogen, der vil handle ind. Spise mad. Snakke om dagen. Sammen.

I 2017 søgte jeg nyt studie. Tænkte helt vildt meget over – den nemme løsning, om nogen ville se det sådan, om jeg selv følte det sådan. Blev optaget, takkede ja. ”Bare” læse Dansk? Du skal altså være gymnasielærer? Nej? Hvad skal du så med det? Jeg har det bare sådan. Betyder det noget? Lige nu? Når jeg er glad. Har det meget sådan. Hvorfor hele tiden videre, to skridt foran sig selv, foran de andre, hvad er der galt med lige hér?

I 2017 lod jeg tvivlen få helt vildt meget plads. Både i det sagte og det usagte. Jeg bliver vred. Kan ikke lide tvivlen, trives ikke i det uvisse, vil gerne være sikker på, at. Så det har jeg taget fat i. Arbejdet på. At blive mere sikker. Først på mig. Med forhåbningen om, at hvis jeg er det, vil jeg også blive sikker på dét. Omkring mig. Og forhåbningen er blevet til en tro om, at det er sådan, det hænger sammen. Jeg er stadig i tvivl, af og til, men jeg er blevet bedre til at være lidt i den, og så finde hjem fra den.

I 2017 oprettede jeg bloggen som virksomhed. Det er rigtig smart, sagde de alle sammen, det skal du gøre. Det kan jeg måske godt se. Men jeg kan bare slet ikke lide at se min blog som en virksomhed. En moneymaker. Prøver derfor at skille tingene ad, ikke lade det påvirke kreativiteten. Jeg ser ingen kreativitet i pengene, og pengene planter heller ingen kreativitet i mig.

I 2017 sagde jeg ja til at deltage i et stort personligt projekt. Grænseoverskridende at være i. Bliver grænseoverskridende at se. For mig. Nok også for andre. Forhåbentlig også givende. For mig. Og for andre. Har aldrig været mere nøgen med alt mit tøj på.

I 2017 var jeg på unfollow tour på et område af Instagram. Og så på follow tour på et andet område. Sådan noget med negativ energi, hvad skabes den af. Har altid forsvaret Instagram, det er ikke roden til negative tanker, det kommer andetsteds fra. Nå, men jeg har det i hvert fald bedre nu.

I 2017 tog jeg unfollow/follow strategien ud i det virkelige liv også. Hvilken slags mennesker vil jeg gerne have i min hverdag, og hvilket slags menneske vil jeg selv være for andre? Hvilken form for relation vil jeg have med hvem? Hvad har jeg lyst til? Jeg tror, det er sådan, man former ærlige relationer, værdierne i orden osv. Det mener jeg virkelig.

I 2017 blev jeg kaldt selvdestruktiv. Grinte lidt, måske nervøst. Er jeg det? Var lige ved at sige ja. Men det er jeg ikke. Jeg har nedbrudt en persona, en facade, jeg ikke længere kunne holde ud at bære. Så er der noget, der er røget med i faldet. Sådan er det. Det hører med til at bryde ud af noget. Jeg har mig selv mere med nu, post destruction.

Om 2017 kunne jeg sige meget mere. Men selv uden facade er det ikke alt, jeg behøver at bære udenpå.

MINE ØNSKER TIL JUL 2017

christmas-collage

MARIO TESTINO book // WOOD WOOD hoodie // MADS NØRGAARD bag //
CROSLEY record player // BEYONCE Lemonade vinyl //
HAIM Something to tell you vinyl // ZARKO perfume

Der har været en del forespørgsler på et indlæg som dette, og jeg er altid mega sent ude, fordi jeg aldrig rigtig ved, hvad jeg skal skrive til det. Der er jo et eller andet mærkværdigt over at blogge om sine ønsker til jul. Og i år har jeg det oven i købet ret underligt med at skrive ønskeseddel, fordi jeg i løbet af år 2017 har fundet ud af så meget om mig selv og mit forhold til materielle ting, at det ligesom er blevet lidt aparte for mig at sidde og lave en liste med materielle ønsker. Jeg studsede desuden over noget, jeg læste hos Hvid Kaffe forleden, nemlig at vi lever i så seriøs overflod, at vi efterspørger fremmedes ønskelister for selv at have noget at skrive på ønskelisten. Det er ikke for at sige, at man ikke må ønske sig noget til jul, eller ikke må blive inspireret af andres ønsker, for det gør jeg jo også selv. Jeg synes bare, observationen er interessant. Ikke desto mindre gad jeg enormt gerne være typen, der har en pladespiller stående og kan invitere nogen hjem at se sin pladesamling (høhø). Derudover ønsker jeg mig: en hættetrøje, fordi hætten kan varme om nakke og hals, og jeg har det ret svært med halstørklæder, så det er helt perfekt, en ny duft, fordi jeg lige pludselig ikke føler, at Chloé er min duft længere (Hvad sker der egentlig for det? Har brugt den i så mange år, og så svigter den nu?!), en mindre version af min elskede Mads Nørgaard taske, og så i en super lækker armygrøn farve, og sidst, men absolut ikke mindst, ønsker jeg mig et ocean af bøger, som jeg vil liste i et særskilt blogindlæg, når nu der er så mange.

SIDEN SIDST

screen-shot-2017-12-11-at-13-21-10

MONKI vinyl dunjakke

Fordi jeg har været rimelig MIA på bloggen den seneste tid, har jeg besluttet lige at lave sådan et lille opsamlingsblogindlæg om, hvad der er sket siden sidst i stedet for min sædvanlige opsamling på ugen. Nu er det jo nemlig sådan, at næsten halvdelen af december allerede er gået, og der er sket en del. På fredag har jeg min sidste undervisningstime på 1. semester, hvor jeg også skal opgive mine medieprodukter til min eksamen i medieanalyse, men når det er gjort, får jeg forhåbentlig mere råderum til bloggen. Det er i hvert fald planen. Nå, men siden sidst ..

.. har jeg tabt min elskede iPhone 7 Plus i et toilet på Lille Vega. Og den sad fast. Jeg tænker, det er karma, fordi jeg absolut skulle have Plus modellen. Nå, men dér lå min telefon så i godt og vel fem minutter, inden en sød type fik fisket den op. Men den er desværre druknet, og jeg frygter, at den ikke kan genoplives. Så her sidder jeg, ung og dum uden forsikring, uden min skønne bloggertelefon, og uden penge til en ny. Nå ja, og fik jeg nævnt, at jeg stadig har mange måneders afbetaling tilbage på den? Ej men altså. Jeg har lært tre ting: 1. Hav ikke din telefon i baglommen, når du er for stiv til at administrere det.
2. Hav forsikring på de ejendele, der er dyre at erstatte. 3. Køb ikke ting på afbetaling. Det er fucking nedern. Jeg er en klovn. Og SÅ snakker vi ikke mere om det.

.. har mit hår gennemgået noget af en forandring. Jeg er blevet klippet, og har fået mit hår farvet i en kold, blond farve. Det har jeg også skrevet om her, hvor I også kan se et billede af det. Jeg er så glad for det, og har en klar idé om at beholde det kolde look, måske endda få det lavet lidt mere drastisk næste gang ..

.. har jeg afsluttet det dér større projekt, jeg hele tiden nævner. Det har været virkelig spændende, men det er også utroligt befriende at være nået om på den anden side, fordi jeg håber, at det vil give mig overskud til at fokusere mere på bloggen. Hvad projektet helt konkret har drejet sig om, får I at se til foråret. (Uuuuuh!).

.. er min mor blevet gift med sin søde kæreste! Jeg boblede så meget af glæde, at det bruste helt over, og blev til endeløse glædestårer, der trillede, hver gang jeg kiggede på hendes vielsesring. Jeg fik den ære at skulle skrive under som vidne til deres “ja” til hinanden, og det er noget af det mest livsbekræftende, jeg har gjort.

.. har jeg været til Aksglæde koncert i Lille Vega, købt billetter til Sigrid koncerten i Lille Vega til januar, og dælme om ikke også det har løst sig sådan, at jeg er så heldig at skulle høre VETO i Store Vega til marts. Nu på lørdag skal jeg høre Soleima i Lille Vega, og og og! Jeg har også en Harry Styles koncert at se frem til i det nye år. Så mange gode musikoplevelser to come!

.. er min ene roomie og jeg begyndt at sætte krydser i vores fælles kalender for hver gang, jeg tager i byen, eller er ude til noget, der involverer alkohol. Det har nemlig taget lidt overhånd. Altså ikke på sådan en “I gotta check into rehab”-måde. Mere på sådan en “kig lige indad, og spørg dig selv, om det virkelig er nødvendigt”-måde. Både økonomisk, sundhedsmæssigt og “psykisk”. I den forbindelse brygger (pun intended) jeg lidt på et nytårsforsæt. Men mere om det i et indlæg om netop nytårsforsæt.

.. er anden sæson af The Crown kommet på Netflix, så det har jeg fået mine tømmermændstimer i weekenden til at gå med, og jeg er faktisk allerede nået til sidste afsnit. Jeg er totalt fascineret af historien, og særligt fortællingen om Princess Margaret har vækket min interesse, så jeg er faktisk ude i at ville læse denne biografi om den fotograf, hun blev gift med. Den er røget direkte på ønskesedlen til jul.

Ydermere er jeg nået til bunds i mine beskedanmodninger på Instagram, og jeg har gjort mit bedste for at svare jer alle sammen. Men! Hvis du føler dig forbigået, er du så hjertens velkommen til at sende mig en ny besked, og så skal jeg nok vende tilbage ASAP.

Håber I nyder december, og får en fantastisk uge!

NEW HAIR WHO DIS?

img_2070

Jeg lavede sådan en poll på Instagram for noget tid siden, hvor jeg spurgte, hvorvidt jeg skulle farve mit hår blond med en kold nuance. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Jeg skulle nok bare lige prøve det dér poll. I den var så rimelig delte meninger om hårfarven, næsten 50/50 faktisk, men ikke desto mindre har jeg altså gjort det, og det var lige dèn forandring, jeg havde brug for! At jeg så også sprang ud i noget pandehår, har jeg ikke lige dannet mig en endegyldig mening om endnu, men jeg fik da, hvad jeg bad om; en drastisk forandring. Idéen bag håret har egentlig været at markere et skel, fordi jeg har gennemført det projekt, jeg har været i gang med de sidste mange uger. Alle optagelser er done. Processen i at “finde mig selv” kører selvfølgelig videre, men jeg føler bare, at jeg er kommet så langt, og det havde jeg brug for at symbolisere med en ydre forandring også.

Jeg har fået lagt en masse (virkelig mange faktisk) hvide striber i håret, altså afblegning, sådan helt tæt, for at gøre det så lyst og “hvidt” som muligt, hvorefter der er lagt en kold toner i. Hele molevitten er lavet af Line hos Filip Filip på Vesterbro. Super cool sted! Og så ligger det lige op af Patricks butik, så jeg havde en god undskyldning for at forstyrre hans renovering og drikke en kaffe bagefter.

Det er så spændende med et nyt look, og jeg glæder mig til at få taget flere billeder af det!

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #35

screen-shot-2017-11-27-at-22-03-51-copy

Jeg synes faktisk, det fungerer meget fint at udgive de her indlæg om mandagen, i hvert fald lige for tiden, så jeg når at få ugen, der er gået, lidt på afstand, inden jeg skriver noget ned. Apropos ingenting opdaterer jeg forresten min Tumblr ret flittigt for tiden, så hvis I heller ikke er ovre Tumblr, er der masser af billeder at blive inspireret af dagligt derinde .. Altså efter I har læst følgende, selvfølgelig:

MINUSPOINT til rødvin, eller nok nærmere minuspoint til mig, når jeg har drukket tre glas rødvin. Det gør mig åbenbart batshit crazy. I hvert fald dagen efter en nat med kun fem timers søvn, fordi jeg skulle tidligt op for at skrive en opgave færdig, der skulle afleveres kl. 12:00 fredag formiddag. Måske det heller ikke var en solid plan at drikke to Aperol Spritz oven på de tre glas. Lesson learned.

MINUSPOINT til at have brudt mit køb-ikke-nyt-i-november-løfte helt uden at tænke over det. Jeg købte nemlig en The Minds of 99 t-shirt i Vega efter deres koncert i torsdags, og det er vel teknisk set at have brudt mit løfte. Jeg ved ikke lige, hvad der skete. Men det er en virkelig sej t-shirt!

MINUSPOINT til at have smadret skærmen på min iPhone. Jeg ved ikke engang, om smadret er det rigtige ord. Jeg vil nok nærmere kalde den knust. Og ja, du har helt ret. Det skete under min rødvinsbrandert i fredags, et sted mellem de to Aperol Spritz og en hyper stærk Dark & Stormy. Tror jeg.

PLUSPOINT til clementiner. Hvert år når jeg at glemme dem, og hvert år bliver jeg super afhængig af dem. De fungerer forresten super godt som snack sammen med kanelgifler og en kop the. Eller et glas mælk. Selv tak.

PLUSPOINT til denne her kjole, som jeg lige er blevet sådan omg-min-nytårsaften-bliver-vildt-nice-hvis-bare-jeg-har-den-kjole-på forelsket i. Jeg tænker med nogle store øreringe og et par støvler. Måske de her støvler. Og de her øreringe*. Jeg venter dog lige med at købe noget, indtil jeg (forhåbentlig) bliver inviteret til en nytårsfest. Haha.

PLUSPOINT til netop at have læst Der bor Hollywoodstjerner på vejen og Transfervinduebegge af Maria Gerhardt, også kendt som dj’en Djuna Barnes, som jo desværre døde alt for ung af kronisk brystkræft. Den førstnævnte handler om hendes første sygdomsforløb fortalt sideløbende med kærlighedshistorien om, hvordan hun fik sin eneste ene, og den sidstnævnte handler om hendes sidste tid. Begge bøger er så utroligt smukt skrevet, og hvis man kan tåle at læse om livet, når det bliver rigtig hårdt, er de her to bøger must reads. Jeg synes faktisk også, man skal læse dem, selvom man ikke tror, man kan tåle det. Vi kan alle sammen lære noget af at blive konfronteret med ulykke på den ærlige, men fine måde, Maria Gerhardt skriver om det.

PLUSPOINT til The Minds of 99 koncerten i Store Vega i torsdags. Jeg elsker at være til koncert med dem, og det er så velfortjent, at de fik seks ud af seks stjerner hos Soundvenue.

PLUSPOINT til denne her mascara, jeg købte sidste måned. It’s really fucking nice. Den sidder flot, holder godt, men er til gengæld også nem at få af igen. Og så til den nette sum af 100 kr. Kæmpe win.