HVERDAGSINDBLIK: MIT HJEM MED PLAKATER

desenio2

SPONSORERET AF DESENIO: BEYONCE plakat // SEA FOAM plakat // BERLIN plakat // PINK SEA FOAM plakat // FLAMINGO plakat // PINK BANANA plakat // CACTUS plakat

Mange af jer spørger ofte, hvornår I får mit nye hjem at se, og der må jeg være jer svar skyldig, da jeg på ingen måde føler, at det er klar til at blive vist frem endnu, men jeg kan vise jer nogle små bidder. Og så skal jeg måske bare droppe at være så perfektionistisk og få vist jer mit hjem, haha, men indtil videre er det her alt, I får at se. Desenio, som alle plakaterne er fra, har jeg haft et godt øje til i noget tid, fordi jeg har set de dér sea foam plakater overalt på blogs og Instagram, så jeg føler mig meget heldig at få lov at lave det her samarbejde med dem. Måske I så i min vlog, at jeg brugte en del tid på at sidde og finde plakater, men når der er så mange smukke, sjove og fede plakater, er det altså også svært at begrænse sig selv. Jeg er også endt med en lidt sjov blanding af plakater, men jeg synes egentlig, de fungerer rigtig fint sammen, sådan som de er sat op. Jeg er især vild med Beyonce plakaten over mit spejl og sammensætningen af de pink plakater.

DESENIO RABATKODE: Desenio har været så søde at lave en rabatkode, som giver 25% rabat på alle Desenios egne plakater fra d. 29. november til d. 1. december. Koden er wessel25, og jeg tænker, at plakater jo er en perfekt julegave til en ven eller veninde, eller måske til bror eller søster, så forhåbentlig kan rabatkoden hjælpe jer lidt på vej. Glædelig juleshopping!

HVERDAGSMOMENTER FEAT. LENOVO

lenovo-hverdag

LENOVO YOGA 900S tabletcomputer

Noget af det bedste ved at gå på universitetet er friheden til at tilrettelægge sine dage uden et fast skema, og de fleste dage i ugen har jeg kun to timers undervisning. Det gør det for eksempel muligt for mig at yde en stor indsats på bloggen, fordi jeg kan udnytte timerne med dagslys, tage til møder om formiddagen og lave indhold til bloggen i de timer af døgnet, hvor det er sundt at være vågen. Derudover elsker jeg at kunne bruge god tid på min frokost, sætte en film på og koble af mellem forelæsninger, eller bare som fortjeneste når jeg har været til den tidlige forelæsning i mikroøkonomi. Jeg er også begyndt at gøre mere ud af mine morgener, efter jeg er flyttet hjemmefra. Jeg tager mig tid til at sidde på min seng og spise morgenmad, drikke min morgenkaffe og læse avisen online eller blive opdateret på de nye uploads på YouTube, og det gør bare en kæmpe forskel for, hvordan min dag bliver. Jeg har prøvet at illustrere, hvordan Lenovos tabletcomputer (kommer det her ord i ordbogen?) har været sindssygt anvendelig i mine førnævnte hverdagsrutiner den seneste måned. På det første billede pakker jeg computeren ned, og den er så let i vægt, at jeg sagtens kan have den i et net uden at få ondt i skulderen, hvilket er super rart. Det er også fedt, at den ikke tilføjer ekstra vægt, når jeg for eksempel har mange bøger med i tasken. På det næste billede bruger jeg computeren som tablet, og det gør jeg blandt andet, når jeg læser på den eller ser YouTube-videoer. Hvis jeg skal se en længere film, stiller jeg tabletcomputeren som vist på det næste billede, og det er altså drøn smart, at man kan vende den på alle de forskellige måder. Jeg har desuden bidt meget mærke i skærmopløsningen, som er rigtig lækker at se på, specielt når man ser film, og så batteritiden, som bare er afsindig god. Det er ret essentielt for mig, som desværre ikke har en stikkontakt tæt ved min seng, haha. Men også til steder som S-toget og lignende. Sidst, men bestemt ikke mindst, er det jo også et flot design at have stående, og det giver altså pluspoint hos mig, når jeg vælger tech items, at jeg kan lide designet, som skal være stilrent. Det må Lenovo siges at være, altså stilrent.

Hvis I vil høre om, hvordan tabletcomputeren er anvendelig til studiet, kan I se min video om selvsamme i dette blogpost fra forleden. Og ellers spørger I bare løs!

[Blogpost 2/2 sponsoreret af Lenovo Danmark.]

INTERIOR: WISHES FOR MY NEW PLACE

interioer-droemme

KAHLER kværn (grå) // KAHLER kværn (antracit grå) // KLIPPAN tæppe //
&TRADITION lampe // ELLOS HOME gulvtæppe // ELLOS HOME skammel

Jeg er tit blevet beskyldt for, at min smag i interiør er meget sommerhusagtig, men det er egentlig ikke en dårlig ting, hvis man spørger mig. Jeg kan godt selv se det, men mit hjem må nu gerne have sommerhusstemning hele året. Jeg kan godt lide det nordiske og rustikke, det søde og fine blandet med rå elementer, så på den måde minder min indretningsstil egentlig meget om min tøjstil. Jeg har fået det meste af indretningen i mit nye hjem på plads, men der mangler stadig de sidste touches, og jeg håber på, på sigt, at kunne byde de forskellige items på collagen velkommen i mit lille hjem på Frederiksberg. Specielt salt- og peberkværn er noget, jeg mangler, og så har jeg et “beauty-corner” med et stort spejl og en kommode, hvor der godt kunne mangle et tæppe til at bryde lidt med al den gulvplads, jeg har. Ikke at gulvplads er et problem på nogen måde, haha, men jeg tænker, at et tæppe kunne være fint. Kunne I tænke jer at se mit nye hjem?

Husk iøvrigt at like min Facebook-side, hvis I vil have mine indlæg i jeres newsfeed.

[Dette post indeholder affiliate links.]

WISHES: INTERIOR FOR MOVING OUT

flytte

ROYAL COPENHAGEN æggebæger // IKEA sengelinned // BODUM stempelkande //
JUST SPOTTED plakat // BODUM mælkeskummer

Jeg har i dag valgt at skrive de forskellige items med deres danske betegnelser, da jeg ikke har kunne finde ordet ‘mælkeskummer’ på engelsk #bloggerstruggle. Da jeg går og pønser på at skulle flytte hjemmefra (mere om det snart), kigger jeg for tiden rigtig meget på boligting, og det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig. Det er jo ligefrem sjovt at kigge på køkkenting, sengetøj og kaktusplanter, så det hygger jeg mig meget med, og min ‘flytte hjemmefra’ bogmærkemappe i min browser har allerede en værdi, mit budget slet ikke rækker til. Men ligesom med min garderobe er planen selvfølgelig at mikse de lidt dyrere ting med nogle budgetvenlige ting, og så tænker jeg, at jeg nok skal få en god samling af lidt af hvert. Jeg samler jo allerede på Royal Copenhagen, og det vil jeg egentlig gerne blive ved med, da jeg elsker, hvordan man kan kombinere den meget traditionelle stil med de mere moderne brands (ikke fordi Royal Copenhagen ikke er moderne, men altså, I ved). Derudover vil jeg gerne være typen, der lige laver en kande stempelkaffe og skummer noget mælk til, og det må rigtig gerne foregå på Frederiksberg. Det har jeg faktisk altid drømt om, altså Frederiksberg.

Husk at like min Facebook-side, hvor jeg deler alle nye indlæg.

[Dette post indeholder affiliate links.]

    Newer posts